Ny forskning: Neurologiske sygdomme øger risiko for selvmord

i Viden/Sundhed af

VIDEN // SUNDHED – Mennesker med visse neurologiske sygdomme har en højere risiko for at begå selvmord. Det viser et nyt studie fra Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet, hvor forskere har undersøgt alle større neurologiske sygdomme.

Mennesker med neurologiske sygdomme har en selvordsrisiko, som er 75 % højere end personer uden neurologiske sygdomme. Det viser et nyt studie fra Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet.

Forskerne har fundet ud af, at op til 1 ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det 1 ud af 61, der dør af selvmord.

“Vi har siden 1990’erne lavet flere studier om sammenhængen mellem neurologiske lidelser og selvmordsrisiko. Dette studie er dog det mest dækkende hidtil, fordi det undersøger alle større neurologiske sygdomme”, fortæller Elsbeth Stenager, der er professor i socialpsykiatri ved SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Op til 5 gange højere risiko

Studiet viser, at mennesker diagnosticeret med sklerose-sygdommen ALS eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordsrate, nemlig 4-5 gange højere end den almindelige befolkning.

Endvidere har mennesker, som har været udsat for hovedtraumer, lider af multipel sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj.

Det er første gang, vi har undersøgt mange forskellige neurologiske sygdomme og fået en mere nuanceret forståelse af, hvornår risikoen for selvmord er forhøjet”
– Annette Erlangsen

“Der er flere årsager til den øgede selvmordsrate. Det kan være et sammenfald af flere forhold, som for eksempel en nydiagnosticeret kronisk lidelse, som man ikke forstår betydningen af – måske i kombination med en psykisk lidelse og muligvis også sociale eller familiære problemer”, forklarer Elsebeth Stenager.

Selvmordsrisikoen ændrer sig

Ofte forbinder man selvmordsrisiko med psykiatriske diagnoser, men det nye studie viser, at også for patienter med neurologiske diagnoser, er der en øget risiko for selvmord.

“Den øgede risiko forekommer på forskellige tidspunkter under sygdomsforløbet. For eksempel har personer med demens en 2-3 gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år, har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme”, fortæller Egon Stenager, klinisk professor i neurologi ved SDU.

Han og forskerkollegerne ved endnu ikke, hvorfor der er disse forskelle i selvmordsrisikoen under et sygdomsforløb, men det ser ud, som om det har betydning, hvor sygdommen sidder, hvor udbredt den er, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Arbejder på bedre forebyggelse

Bag studiet står danske og udenlandske eksperter inden for neurologi, psykiatri og selvmordsforebyggelse, og de fremhæver de unikke danske registerdata, der gør det muligt at beregne præcise selvmordsrater også for sjældne sygdomme som ALS og Huntington. De forventer også, at den nye viden kan få betydning i et internationalt perspektiv.

“Det er første gang, vi har undersøgt mange forskellige neurologiske sygdomme og fået en mere nuanceret forståelse af, hvornår risikoen for selvmord er forhøjet. Med denne nye viden kan vi lave en mere målrettet forebyggende indsats”, siger Annette Erlangsen, sociolog og adjungeret lektor ved SDU.

Det kræver yderligere analyser at finde frem til, hvordan man kan reducere selvmordsrisikoen for de forskellige patientgrupper. Annette Erlangsen fortæller, at næste skridt nu er at overveje, hvilke sygdomme man bør sætte ind overfor og hvordan.


Om studiet

  • Studiet er baseret på data fra 7,3 millioner danskere i perioden 1980-2016.
  • Studiet omfatter 14 neurologiske sygdomme.
  • Det er finansieret gennem Psykiatrien i Region Syddanmark og Psykiatriens Forskningsfond.
  • Forskerne har samkørt oplysninger om hospitalskontakter for personer med neurologiske sygdomme med tal for selvmord blandt alle andre danskere.

Selvmordsrate

Selvmordsraten er hyppigheden af selvmord i en given gruppe. Det opgøres i antal pr. 100.000 personer, som begår selvmord.

Selvmordsrisiko beskriver risikoen for selvmord ud fra raterne. For eksempel er selvmordsraten for personer med neurologiske sygdomme 44, mens selvmordsraten for personer uden neurologisk sygdom 20. Selvmordsrisikoen er altså dobbelt så høj for personer med neurologiske sygdomme.


Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner, Syddansk Universitet.

Foto: Unsplash

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om Viden