BØGER // ANMELDELSE – Efter den kolde krigs ophør og Sovjetunionens sammenbrud nåede USA sin ambition om at være en unipolar global magt. Det er netop det, der lige nu truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra. Vil man gerne skaffe sig en dybere indsigt i denne komplicerede sag og dens lange historiske tråde, kan det på det varmeste anbefales at tage Lars Erslev Andersens kloge og velskrevne bog med som følgesvend, skriver udlandsredaktør Hans Henrik Fafner.
På et morgenmadsmøde i Nato i 2018 gik den daværende amerikanske præsident Donald Trump i flæsket på sine europæiske alliancepartnere. Han spurgte, hvordan det kunne være, at amerikanske skatteydere skulle betale for Europas sikkerhed, når de europæiske Nato-medlemmer ikke levede op til deres forpligtelser, og ovenikøbet havde de sat sig selv i et afhængighedsforhold af russisk naturgas.
Nogenlunde den samme problematik er på banen i denne tid, hvor USA varmer op til præsidentvalget i november. Meget ser ud til, at Trump vil stå som den republikanske kandidat, og han har allerede varslet, at han agter at nedtone det amerikanske engagement i Ukraine drastisk. Igen lyder argumentet, at europæerne da må have råd til at betale regningen selv og vise større ansvarlighed for egen sikkerhed.
USA må vænne sig til tanken om en multipolær verdensorden, hvilket dog grundlæggende er i strid med hele den amerikanske verdensanskuelse, som har rodfæstet sig historisk
Imens søger Joe Biden at anslå en mere traditionel tone, idet hans fortolkning af global sikkerhed handler om en rivalisering mellem demokratier og autokratier. Her er perspektivet i den amerikanske alliancepolitik, at USA står som den toneangivende magt i the West against the rest. Bidens tillid til USA’s ubetingede globale førerposition kommer imidlertid med visse forbehold, og det peger i retning af, at der – ud over Trumps bombastiske isolationisme med America First – også er en tredje vej. Den går ud på, at USA må vænne sig til tanken om en multipolær verdensorden, hvilket dog grundlæggende er i strid med hele den amerikanske verdensanskuelse, som har rodfæstet sig historisk.
De store myter
Lars Erslev Andersen, som er idéhistoriker og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, har skrevet en helt uomgængelig bog om den amerikanske mission. I ordet “mission” ligger visionen om at gøre den amerikanske civilisation universelt gældende. Tidligt i nationens historie formede sig idéen om, at man netop havde gjort op med Europa og den gamle verdens mange dårligdomme. Man kunne starte på en frisk, underlægge sig det amerikanske kontinent fra kyst til kyst, og i den amerikanske selvforståelse foregik dette i form af en civilisering af både naturen og de oprindelige folk.
Det hele blev båret frem af angelsaksiske protestanter, som var helt dominerende da forfatningen blev til. Blandt disse var navnlig puritanerne blevet forfulgt i Europa, og ud fra dette skabtes således det frihedsbegreb, som var helt specielt for det nye samfund. På disse helt særlige betingelser viste det sig på visse punkter som en stor succes, og kapitalismen buldrede derudaf. Men det løb også ind i alvorlige problemer, idet andre grupper med anden religiøs eller etnisk baggrund kom til. Blandt de mange indre stridigheder, som det nye samfund løb ind i, var spørgsmålet om slaveriet, som var ved at splintre føderationen og kostede en blodig borgerkrig, før man kunne komme videre.
Enhver nation verden over har sine myter, men for USA’s vedkommende blev det bygget op som en stor forklaring på, hvordan så mange mennesker med så forskellig baggrund kunne holdes sammen i et projekt, der skulle defineres som noget helt exceptionelt. Den bedste af alle verdener, om man vil.
Med dette opstod lidt efter lidt det interessante spændingsfelt mellem samfundets frihed betinget af borgernes offentlige troskab til staten over for individets rettigheder og privathed, individets frihed – altså spændingen mellem patriotisme og liberalisme, mellem inklusion og eksklusion og internationalt mellem, hvad der ses som venner og fjender af friheden. Af samme grund giver det ikke rigtig mening at tale om nationalisme i traditionel europæisk forstand. Man benytter i stedet begrebet amerikanisme, som er en hat, alle disse forskelligrettede elementer kan puttes ned i.
For at holde sammen på alt dette griber man til brugen af myter. Enhver nation verden over har sine myter, men for USA’s vedkommende blev det bygget op som en stor forklaring på, hvordan så mange mennesker med så forskellig baggrund kunne holdes sammen i et projekt, der skulle defineres som noget helt exceptionelt. Den bedste af alle verdener, om man vil.
Her kom religionen i brug. USA har aldrig haft en folkekirke, og det er en iboende værdi, at der skal være plads til alle trosretninger. Derfor har man som overliggende element noget, man kunne kalde en borgerreligion. Her kan man finde en række bibelske temaer – såsom exodus, chosen people, promised land, New Jerusalem, sacrificial death and rebirth, som alle går godt i spænd med den store frontier-mytologi om det frie og uafhængige individ. Senere i USA’s historie er det så blevet tilsat elementer som liberalisme og demokrati.
Globalt ansvar
Med begyndelsen på det 20. århundrede kom en stor omvæltning med præsidenter som Wilson og Roosevelt. Navnlig sidstnævnte argumenterede stærkt for et brud med den klassiske fortolkning af den føderale stat. Han ønskede sig en meget stærkere føderal stat end den meget tilbagetrukne model, som forfatningsfædrene havde optegnet, og han så også et brud med den klassiske isolationisme som det eneste rigtige i den tid, man kalder den progressive æra. Ifølge Roosevelt havde de europæiske kolonimagter forfejlet deres projekt. Nok havde de forstået at erobre land, men de havde ikke været i stand til at civilisere de vundne territorier, ligesom amerikanerne havde gjort det hele vejen over til kontinentets vestkyst.
Lars Erslev Andersen har skrevet en stor og engageret analyse af, hvordan politiske myter dannede grundlaget for en forståelse af USA’s nationale identitet og ageren i internationale konflikter
Det handlede om interessesfærer og handelsinteresser, men det blev mere og mere til tanken om, at USA havde et globalt ansvar. En milesten blev således USA’s først nølende og siden fuldtonede beslutning om at indtræde i første verdenskrig. Man talte om “retfærdig krig”, og bagefter var præsident Wilson med til at skabe Folkeforbundet. Det var også Wilson, der talte meget om “national selvbestemmelse”, selv om selv hans nære rådgivere som oftest var stærkt i tvivl om, hvad præsidenten egentlig mente.
Lars Erslev Andersen har skrevet en stor og engageret analyse af, hvordan politiske myter dannede grundlaget for en forståelse af USA’s nationale identitet og ageren i internationale konflikter. Det er det, der fører frem til fortællingen om “det amerikanske århundrede”, som efter alt at dømme er ved at tone ud i disse år. Og dette er en vigtig del af den kattepine, dagens USA sidder i, og som er grunden til bogens enorme aktualitet. Efter den kolde krigs ophør og Sovjetunionens sammenbrud kan man sige, at USA nåede sin ambition om at være en unipolar global magt, og det er netop det, der lige nu truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra.
USA’s globale magtposition fordrer opretholdelsen af en massiv militær kapacitet, ikke blot til at forsvare the homeland, men også til at forebygge eller gribe ind, når en sikkerhedspolitisk krise melder sig hvor som helst på kloden. Og for en stat, der investerer mere i sit forsvarsbudget end hele resten af verden tilsammen, fordrer dette et omfattende netværk af alliancer. Konklusionen er nemlig, at USA’s unilateralisme som konstituerende del af amerikansk verdensanskuelse, der fortolker den amerikanske union som en universel og exceptionel civilisation med en mission for menneskeheden, uundgåeligt fører til amerikansk vilje til unipolær magt.
Alternativet er at søge tilbage til isolationismen, som Trump er fortaler for. Han bygger sin anskuelse på, at mange amerikanere i dag ser alliancepolitik, hvorunder hører amerikansk global hegemonisk magt, som elitens projekt. Der er en tiltagende uvilje mod amerikansk deltagelse i krige og konflikter på fjerne steder, som mange amerikanere knap nok ved, hvor ligger henne på verdenskortet, eller i bedste fald bare er fjerne og fremmede. Som et lysende eksempel nævner forfatteren Jimmy Carters forbud mod eksport af korn til Sovjetunionen, som skulle straffes for invasionen af Afghanistan i juledagene 1979.
I USA førte det til alvorlig landbrugskrise, og den efterfølgende inflation og gældsætning, som dominerede billedet, da Ronald Reagan overtog præsidentposten, kan ses som en direkte årsag til både højreekstremisme og terrorisme, der viste ansigtet i de forarmede landbrugsstater. Da Timothy McVeigh i april 1995 bombesprængte en regeringsbygning i Oklahoma City, tog han sin egen blodige hævn på den føderale stat, der blev ved med at opkræve skatter for at finansiere den internationaliserede udenrigspolitik.
Det er skræmmende læsning. Normalt siger man, at en fælles fjende skaber sammenhold i en stat. Indtil videre synes der da også at være bipartisan opbakning i Kongressen til Joe Bidens forståelse af den globale konflikt som en rivalisering mellem demokratier og autokratier med Kina som civilisatorisk oprører mod den amerikanske orden. Men spørgsmålet er så, om dette vil kunne fortsætte ret meget længere. Flere og flere amerikanske vælgere bryder sig meget lidt om, at USA skal investere endnu mere i internationale konflikter og global dominans, som det jo er tilfældet lige nu med krige i Ukraine og Gaza, samt anspændte situationer flere andre steder på kloden.
Det er noget af det, der foregår i USA lige nu, og vil man gerne skaffe sig en dybere indsigt i denne komplicerede sag og dens lange historiske tråde, kan det på det varmeste anbefales at tage Lars Erslev Andersens kloge og velskrevne bog med som følgesvend.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
