BØGER // ANMELDELSE – I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark og knap 100 års nationale stridigheder fandt deres afslutning på en måde, som uagtet at der fortsat er gnidninger, alligevel har været og bør være et forbillede for løsning af den slags konflikter. Det har Simon Kratholm Ankjærgaard skrevet en fremragende bog om.
Alle kender billedet af kong Christian X, som i 1920 red over grænsen ind i Sønderjylland på en stort set hvid hest.
Denne bog handler om, hvad der gik forud for den begivenhed og skildrer den historie både set fra neden, gennem historier om mennesker og soldater, og set fra oven gennem beskrivelsen af de personer og ideer, som i Danmark kæmpede om retten til at bestemme, hvordan grænsen skulle tegnes.
En af de bedste og mest interessante historiske bøger, jeg har læst i mange år. Køb den – læs den!
Da nationalismen blev opfundet og udbredt i 1700- og 1800-tallet, opstod der i hertugdømmet Slesvig, som siden den dybeste middelalder havde hørt under den danske krone, en konflikt mellem de indbyggere, som opfattede sig som danske og de indbyggere, som opfattede sig som tyske.
I begyndelsen af 1800-tallet udbredte den opfattelse sig i Europa, at hvis nogen havde fælles nationalitet, så burde de også have fælles politisk system, hvilket jo blandt andet var en af forudsætningerne for den første danske grundlov i 1849. Et land tilhører et folk – og et folk har ret til at styre sig selv.
I Danmark var dette problematisk. Heldigvis havde vi mistet Norge i 1814, så deres nationale nykker blev til svenskernes problem, men der var en meget stor tysk befolkningsandel i Slesvig og Holsten.
I både Treårskrigen i 1848-51 og krigen i 1864 var de nationale spændinger mellem dansk og tysk årsag til blodige og ubehagelige krige – og i 1864 til et klart nederlag, som på sin vis løser Danmarks mindretalsproblem, da Slesvig og Holsten nu bliver prøjsiske (og fra 1871 en del af det tyske kejserdømme).
I Slesvig boede dog stadig mange danskere, som drømte sig tilbage til Danmark.
Efter Tysklands nederlag i første verdenskrig øjnede disse en mulighed for at komme tilbage til Danmark – og det er denne mulighed og stridighederne om metoden, som er denne bogs tema. Skulle hele Slesvig tilbage til Danmark, fordi det havde det været i gamle dage?
Skulle 2/3 tilbage til Danmark, hvilket vil betyde en stor tysk befolkningsgruppe, som man kunne håbe blev danske efterhånden. Eller skulle kun de områder med klart overvejende dansk befolkning indgå i Danmark?
Fremragende formidling
Normalt regnes slesvigske forhold som et emne, der er forbeholdt historikere, der er endt i helvede. Det er indviklet, og hver gang man tror, at man har greb om det, så dukker der endnu et suspekt hertugdømme op, som ingen tidligere har hørt om.
Netop derfor er det helt specielt, at forfatteren i denne bog faktisk tager os i hånden og giver et simpelt og letforståeligt overblik over et ekstremt kompliceret emne.
Eneste reelle kritikpunkt går på bogens format. Det er en ekstremt flot bog, stor og mægtig med flotte billeder. Men den er sgu umulig at læse i en sofa eller i sengen
Det er ganske simpelthen fremragende formidlet og skrevet i et læsværdigt og rart sprog – og samtidig demonstrerer Simon Kratholm Ankjærgaard, at han så meget fod på sit materiale, at man faktisk også får overblikket med.
Efter Tysklands nederlag var der forskellige grene i det politiske billede, som ønskede større eller mindre dele af Slesvig tilbage.
Simon Kratholm Ankjærgaard skildrer loyalt de forskellige positioner, selvom det er tydeligt, at sympatien nok mest ligger hos H.P. Hanssen og de andre tilhængere af, at Danmark så vidt muligt kun skulle tage de indbyggere tilbage, som selv ønskede det.
Man kunne også godt have lagt lidt yderligere vægt på den tyske vinkel på sagsforløbet, som ikke levnes meget plads. D
et er heller ikke bogens mål, men skulle der sidde en tyskkyndig forfatterspire og læse POV, så er der stadig en historie, som kunne fortælles.
Køb den, læs den!
Bogen er historisk interessant i en tid, hvor det at være dansk igen er til debat, og emnet, hvordan man trækker en grænse mellem nationer, er desværre nærmest eviggyldigt.
Og selvom Slesvigs deling ikke har været uden konflikter efter 1920, så er det faktisk set i historisk og globalt perspektiv en dundrende succes, hvilket i høj grad skyldes, at de stridigheder, bogen beskriver, faldt ud, som de gjorde.
Bogen er utroligt velskrevet og vidende. Den veksler fint mellem den lille politik, som set fra en gårdmands synsvinkel, og den store politik ved forhandlingsbordene til de fredsforhandlinger, som sluttede første verdenskrig.
Eneste reelle kritikpunkt går på bogens format.
Det er en ekstremt flot bog, stor og mægtig med flotte billeder. Men den er sgu umulig at læse i en sofa eller i sengen. Coffee table-bøger er smukke, men de er mest beregnet for folk, som vil have bøgerne liggende til pynt og ikke til os, som faktisk læser bøger.
Og når man får en lækkerbisken som denne i garnet, så er det lidt trist, at man skal sidde ret op og ned ved spisebordet for rent faktisk at kunne læse den.
Derudover en af de bedste og mest interessante historiske bøger, jeg har læst i mange år. Køb den – læs den!
Simon Kratholm Ankjærgaard:
Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet
Storyhouse, København 2019
406 sider, rigt illustreret.
Hovedillustration: Fra bogen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
