MUSIK // ANMELDELSE – Ny musik fra den enigmatiske svenske kunstner Sven Wunder tager lytteren med til det traditionelle Japan og den lyd, der er, når man oplever og sanser naturen og universet. På albummet ‘Wabi Sabi’ er der musikalsk kulturmøde, der lyder ligeså selvfølgeligt, som det faktisk er.
Det er lidt af et mysterium i Sverige, hvem Sven Wunder egentlig er, og om der gemmer sig mere end én person bag det velsmagende navn, som i 2019 udgav sit debutalbum, og denne sommer nu er aktuel med et livsfilosofisk værk baseret på det traditionelle japanske verdenssyn wabi-sabi om kærligheden til det uperfekte og det helt simple.
Helt ude af trit med mainstreamkulturen, hvor selviscenesættelse og ligegyldig navlepilleri synes at være hævet over selve kunstens udtryk, spiller Sven Wunder en mættet fusionsmusik bestående af jazzkompositioner af mere eller mindre progressiv karakter, hvor rytme og melodi i et kontrastfyldt fællesskab lyder som det, det forsøger at være – fortællinger om japansk æstetik med vestlige beats.
Sven Wunders fortolkninger er en rejse gennem et orientalsk landskab i mange farver og med mange indadvendte følelser
Musikken på Wabi Sabi er modsætningsfyldt på flere måder. Selve instrumenteringen er et regulært kulturmøde, hvor det moderne møder det traditionelle, og hvor østen møder vesten, men det er lige så meget de interessante tanker om skønheden i det skårede porcelæn eller det døende ahornblad, der præger oplevelsen.
Undertiden lyder Wabi Sabi som et soundtrack til en stillestående film fra 70’erne om kærligheden til de simple ting i livet. Andre gange er temaerne mere svulstige, men fordi melodierne er båret af instrumenter fra fjernøsten, er det hele tiden skrøbeligt, grænsende til det forfinede.
Sven Wunders fortolkninger er en rejse gennem et orientalsk landskab i mange farver og med mange indadvendte følelser, der først og fremmest appellerer til de musikforbrugere, der har en tendens til at fortabe sig i den slags. For dem er oplevelsen til gengæld forbavsende berigende.
På Wabi Sabi skjuler der sig en mere udtalt afstand til det moderne og stilsikre, der typisk kan opleves i populærmusikken. Det manifesterer sig først og fremmest i fortolkningspotentialet i den her musik. Her er ingen eksplicitte følelser så grundigt og pædagogisk fortalt, så alle, der er gamle nok til at have et debitkort, kan identificere sig med det.
Der er til gengæld musik med et udsyn, der med garanti vil virke dragende på folk, der i forvejen lader sig indfange af østens mystik og filosofi og de verdensbilleder, de nu engang lader fremmane.
Sven Wunder forstår, at den japanske æstetik er det, vi går og mangler…
YüGen, der åbner albummet, er opkaldt efter en særlig japansk egenskab, der beskriver det at forstå universet på måder, der ikke lader sig beskrive med ord. Med andre ord en måde hvorpå et menneske gennem sine følelser forstår sine omgivelser. Næsten sådan kan Sven Wunders musik også beskrive universet uden ord, på måder vi alligevel forstår, fordi vi kan aflæse vores egne billeder.
Det samme sker i Shinrinyoku, der er opkaldt efter et japansk fænomen, der handler om at “bade” i skovens sanseindtryk. Musikken fylder et atmosfærisk rum med strygere og fløjte og diverse strengeinstrumenter, og med lidt god vilje kan man næsten høre bladene i vinden.
Det organiske udtryk går igen på resten af albummet, hvor den orientalske melodi på mange måder bliver en regulær modsætning til de digitale trommer, fordi de repræsenterer det mekaniske og uorganiske. Det går dog ikke ud over skønheden i melodierne, og sådan som Sven Wunder lykkes med at sammensætte begge verdener, forstærker det bare oplevelsen af dem. De minimalistiske melodistykker havde måske ikke fået det liv, hvis de stod alene, men sammen med en relativt moderne tilgang til rytmedelen får melodierne nyt liv, så deres fortællinger igen bliver relevante.
Som helhed står musikken på Wabi Sabi som en gennemført kontrast til det hektiske samfund de fleste mennesker lever i i dag. Sven Wunder forstår, at den japanske æstetik er det, vi går og mangler, mens vi pendler til og fra arbejde, eller mens vi skynder os videre. Det er spændende musik, fordi det ikke lyder som noget andet musik fra Sverige eller fra andre steder i vores verdensdel, og oplevelsen ansporer os til at dykke dybere ned i en helt ny og ukendt (i hvert fald for mig) verdensopfattelse, jeg pludselig kan se vildt meget mening i.
Sven Wunder, Wabi Sabi, udkom på Piano Piano 12. juni 2020
LÆS FLERE ANMELDELSER AF JACOB GJELSTRUP HER
Foto: PR
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
