Nøgternt indblik i de sidste 50 års indvandringshistorie

af i Bøger/Historie/Minoriteter/Politik & Samfund

BOGANMELDELSE // INDVANDRING – Ny bog tager læseren med rundt i alle indvandringens krinkelkroge. Nøgternt serverer journalist, forfatter og konsulent Ole Hammer alle de fakta, der som oftest forsvinder i holdninger og følelser, når vi skriver og taler om indvandrere og flygtninge i Danmark, skriver Lotte Ladegaard.

“Folk har boet der altid, og det er længe siden, fremmede er kommet forbi. For over 400 år siden strandede tre nordmænd ved Vesterhavets kyst i egnen ved Ho Bugt. De gik i land og giftede sig senere hen med enker, idet svær sygdom havde revet mange mænd bort. Den ene af de tre nordmænd er vor stamfader.”

Historien er forfatter Ole Hammers egen og den allersidste i bogen Bidrag til Danmarks indvandringshistorie. Halvtreds år i frontlinjen.

At kalde bogen et ”bidrag” må være udtryk for jysk beskedenhed, for bogen er en grundig og nøgtern indføring i vores indvandringshistorie.

50 år er også en lille underdrivelse, for Ole Hammer trækker kortfattede linjer helt tilbage til dengang i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor Danmark var et udvandringsland.

Dengang, hvor beboerne i Hammers vestjyske hjemby Kjelst rejste til Argentina, USA og Canada for at finde lykken og bedre levevilkår.

Mens den til tider endog meget giftige tone i udlændingedebatten kan tage pippet og læselysten fra de fleste, går Hammers bog helt over i den anden grøft. Den er så faktuel, tal- og kildebåren og så renset for meninger i langt størstedelen af bogen, at det grænser til det knastørre

Selv udvandrede Hammer fra Kjelst til Frederiksberg, hvor man ”på de små sideveje kan fornemme den fredfyldte stemning og opdrift, som kendes fra Kjelst.”

Men det er så også et af meget få steder igennem 300 sider, hvor Hammer bliver drilsk.

Grænsende til det knastørre

Mens den til tider endog meget giftige tone i udlændingedebatten kan tage pippet og læselysten fra de fleste, går Hammers bog helt over i den anden grøft. Den er så faktuel, tal- og kildebåren og så renset for meninger i langt størstedelen af bogen, at det grænser til det knastørre.

Foto: Uwe Bødewadt

Han skriver som indledning til det kapitel med beretninger fra indvandrere, hvor hans egen beretning indgår, at læseren selv må vurdere, om de pågældende er blevet integreret eller ej.

Jeg oplever, at det ikke kun gælder for det ene kapitel, men for hele bogen, at læseren selv får lov at vurdere. Det er bogen styrke og svaghed.

På den ene side vil den ikke skubbe nogen væk, fordi den indeholder få holdninger. På den anden side er den tung at læse. I hvert fald hvis man som jeg læser alle kapitler fra ende til andet.

Fra efterkrigstidens fremmedarbejdere over civilsamfundstiltag, terrortrusler og danske kerneværdier til lovstof og paradigmeskift dækkes indvandrere og flygtninges indtog i Danmark og danskernes reaktioner

Bogen er nok bedre som opslagsværk, selvom den desværre ikke indeholder et stikordsregister.

Paradokser og fakta

Bogen er bygget op over seks dele med titlerne ”Medborgerskab som nøglen til inklusion og eksklusion,” ”Historien,” ”Integration eller inklusion,” ”De udsatte, de kriminalitetstruede og bandemiljøerne,” ”At være dansk(er)” og ”Refleksioner.”

Fra efterkrigstidens fremmedarbejdere over civilsamfundstiltag, terrortrusler og danske kerneværdier til lovstof og paradigmeskift dækkes indvandrere og flygtninges indtog i Danmark og danskernes reaktioner.

Mange paradokser fremhæves i bogen. Det samme gør mange fakta, som har det med at drukne i det daglige råbekor.

”Vi oplever en stadig mere tilspidset debat om antallet af nyankomne flygtninge og deres integration. Derimod hører vi meget lidt om de relativt mange, der kommer til Danmark med forskellige former for arbejdstilladelse eller tilladelse til at uddanne sig,” skriver Hammer.

Han nævner som eksempel, at der ud af i alt 76.132 opholdstilladelser i 2018 blev givet flygtningestatus til 1.652 og familiesammenføring til 5.233.

Udvandringen svarer til mellem to tredjedele og tre fjerdedele af indvandringen, men den hører vi heller ikke meget til, konstaterer Hammer.

Hans udgangspunkt er, at globaliseringen fører mere både udvandring og indvandring med sig, og at vi derfor er tvunget til at finde konstruktive løsninger på de udfordringer, det fører med sig – og møde indvandrere og flygtninge med respekt.

For eksempel fortæller han om en af de mindre glamourøse dele af Danmarkshistorien, nemlig de cirka 11.800 upopulære tyske soldater og flygtninge, der døde, mens de var interneret i danske lejre ved Anden Verdenskrigs afslutning

I den historiske gennemgang illustrerer han dog også, at præcis det tilsyneladende altid har været en udfordring.

For eksempel fortæller han om en af de mindre glamourøse dele af Danmarkshistorien, nemlig de cirka 11.800 upopulære tyske soldater og flygtninge, der døde, mens de var interneret i danske lejre ved Anden Verdenskrigs afslutning.

I første parket i 50 år

Hammer har selv arbejdet med indvandrere og flygtninge siden 1970, hvor han var redaktør af Fremmedarbejderbladet. Igennem de næsten 50 år, han beskriver i detaljer i bogen, har han været omkring snart sagt ethvert sted, der har med indvandring og flygtninge at gøre.

Blandt andet har han arbejdet som konsulent for indvandrerorganisationer, hos organisationerne Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp, som leder af Udrykningsholdet i Københavns Kommune, som rådgiver og konsulent for ministerier, kommuner, faglige organisationer, institutioner og virksomheder.

Han har også selv startet integrationsprojekter, og så har han modtaget Dansk Forfatterforenings fredspris.

Foto: Uwe Bødewadt

Og han er da heller ikke helt usynlig i bogen, for i hver af bogens dele indgår kapitler med fællestitlen I FØRSTE PARKET. Parket-kapitlerne beskriver hans egne aktiviteter igennem årene, men også her har han valgt hovedsageligt at bruge neutrale vendinger.

Gode grafiske virkemidler

Bogen er udstyret med en række grafiske virkemidler, som gør den lettere at finde rundt i. Dels er I FØRSTE PARKET-kapitlernes titler med versaler og teksten på gråtonede sider. Dels er bogen udstyret med  grafer og tidslinjer, der gør en kompliceret historie nemmere at få styr på.

Billederne i bogen er primært taget af fotograf Uwe Bødewadt til Fremmedarbejderbladet i 1970’erne. De er fascinerende og giver et indblik i en anden tid, hvor lavtuddannede indvandrere blev inviteret til Danmark, fordi vi dengang manglede arbejdskraft i industrien. Flygtninge var der dengang relativt få af.

Jeg savner dog billedtekster, som af en eller anden grund er udeladt langt de fleste steder. Og selvom Bødewadts fotos er eminente tidsbilleder, er det også lidt forstyrrende, at de er gennemgående, selv når teksten handler om nutidige emner – eller om indvandreren fra Kjelst.

Bedste garant for danske værdier

Gennemgående er det dog en flot, vidensbaseret bog med kildeangivelser på alle fakta og udsagn. Hammer tager simpelthen læseren med hele vejen rundt om et emne, der ellers mest er styret af følelser og påstande frem for fakta.

Derfor er det ønskværdigt, at danskere på både den ene og den anden fløj sætter sig godt til rette i sofaen og bruger tid på at skimme bogen og holder den klar til opslag inden næste debat.

Polarisering, konflikt og udgrænsning af anderledes synspunkter gør det i sig selv vanskeligt at opretholde et samfund, der bygger på ytringsfrihed, respekt for individet, mangfoldighed, tillid og … ordentlighed

Hvis du bruger bogen til at blive klogere og bedre klædt på til at argumentere på saglig vis, gør du Danmark en tjeneste.

Ifølge Hammer vil en ordentlig tone nemlig ”være det bedst tænkelige forsvar for de danske værdier – polarisering, konflikt og udgrænsning af anderledes synspunkter gør det i sig selv vanskeligt at opretholde et samfund, der bygger på ytringsfrihed, respekt for individet, mangfoldighed, tillid og … ordentlighed.”


Titel: Bidrag til Danmarks indvandringshistorie. Halvtreds år i frontlinjen.
Forfatter: Ole Hammer
Forlag: TURBINE
ISBN: 978-87-406-5473-8
Sider: 302 sider


Alle fotos: ©Uwe Bødewadt. Alle billeder er bragt med tilladelse fra forlaget. De er fra bogen og stammer oprindeligt fra Fremmedarbejderbladet i 1970’erne.

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Seneste artikler om Bøger