TRO & EKSISTENS // INTERVIEW & PODCAST – Det koster os alle dyrt, både i kroner og ører og ikke mindst i tryghed og velbefindende, at vi ikke tør tale om døden, hverken som privatpersoner eller som læger eller sygeplejersker på job. Det viser ny forskning, der også er i gang med at afsløre, hvor mange af os der går rundt og længes efter at dele tankerne om, hvad der egentlig sker, når vi ikke er her mere? Charlotte Rørth har talt med professor Niels Christian Hvidt om tabuet.
Professor Niels Christian Hvidt arbejder på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og ved godt, at det lyder ”provokerende”. Han vil alligevel gerne sige det højt. Måske det kan sætte tanker i gang? Samtaler? Som kan spare penge og samtidig gøre livet bedre for dig og mig og dem, vi elsker. Han tror det.
”Der er flere undersøgelser, der viser, at hvis vi bliver bedre til at understøtte patienters åndelige og eksistentielle smerte, så får vi mere trygge patienter, mere trygge døende,” indleder han og giver et eksempel:
”Det kan for mange måske kan være lidt provokerende, men et stort studie fra Harvard kiggede på, hvad et døende menneske koster i den sidste uge. Dem, der følte sig vel understøttet, kostede simpelthen det halve. For etniske patienter og meget religiøse patienter var besparelsen endnu større.”
Det åndelige, som man kan kalde det, betyder meget for mange af os. Så meget for så mange, at det vil kunne svare sig at tage det seriøst i sundhedsvæsenet
Hvorfor det er billigere at have patienter, som har fået talt om død og sorg og tro med personale og deres pårørende, har han en forklaring på. En forklaring, der rækker langt ind i det liv, vi alle lever til hverdag.
”De har en større grad af tryghed og kan i højere grad klare, at døden nærmer sig. Andre vil gå i panik og vil ind på hospitalet og dør så på en travl intensiv afdeling. Det er ikke alene et dyrt sted, men også et meget utrygt sted for den døende og for de pårørende,” forklarer Niels Christian Hvidt.
Stort behov for mening og bøn
Netop nu sidder han og hans forskerhold og ser på, om danskerne selv synes, de har et behov for at få talt om livet efter døden og andre store, eksistentielle spørgsmål.
36.000 har svaret på et udførligt spørgeskema sendt ud i november 2021.
De har dårligt nok et overblik endnu, men nogle tendenser viser sig, og de peger i samme retning, som de amerikanske erfaringer. Det åndelige, som man kan kalde det, betyder meget for mange af os. Så meget for så mange, at det vil kunne svare sig at tage det seriøst i sundhedsvæsenet. Og andre steder.
Det handler ikke om, at man skal komme med svar eller quick fixes. Det vigtige er at kunne gå ind i det rum, som åbner sig, når døden nærmer sig, eller når man bliver truet på livet
”Det er et unikt studie, og det overrasker os, hvor stort behovet for at opleve livet som meningsfuldt er. Men også for nogle mennesker behovet for at bede og for, at nogen beder for mig. Det er fantastisk spændende at begynde at se, hvor mange behov der er hos helt almindelige danskere. Og ikke mindst hos kræft- og KOL-patienter og hjertestop-overlevere, som vi også har sendt spørgeskemaer til,” siger Niels Christian Hvidt.
Hos alvorligt syge melder der sig ofte meget store spørgsmål, som ”man måske ikke har været vant til at kæmpe med eller vende i sit liv, før man bliver rigtig syg”.
For selv om det eksistentielle, som det kan anes i spørgeskemasvarene, er vigtigt for os, så taler vi ikke om det.
Lyt til hele samtalen her:
Tavshed er dårlig undskyldning
”Vi ved fra undersøgelser, som vores forskere har udført, at det eksistentielle er meget tabubelagt. Selv på hospice hersker et tabu om spørgsmål som: Hvor er Gud i alt det her, hvad sker der, når jeg dør, ser jeg mine kære igen,” fortæller Niels Christian Hvidt og fortsætter:
”Der er en stor berøringsangst over for at gå ind i samtaler om de emner, men det er vigtigt, at ikke kun præster gør det, men også læger og sygeplejersker. De er de nærmeste omsorgspersoner. Hvis ikke de taler med patienterne om det, der eksistentielt betyder noget for dem, så mister de tryghed.”
Det kan godt være, at det er svært, erkender han, for såvel personale som pårørende at tage samtalerne.
Hvis vi med vores forskning kan være med til at skabe en kultur, hvor der kan være mere plads til at tale om døden og nærdødsoplevelser, så kan vi også reducere smerte og forvirring
”Men det er en dårlig undskyldning, simpelthen,” fastslår han.
”Det handler ikke om, at man skal tilhøre en bestemt religion, eller at man selv skal være troende. Det handler ikke om, at man skal komme med svar eller quick fixes. Det vigtige er at kunne gå ind i det rum, som åbner sig, når døden nærmer sig, eller når man bliver truet på livet. Det handler om at være nærværende.”
Det at være nærværende om eksistentielle forhold er måske det, der er svært, ræsonnerer han. Derfor er forskerholdets plan da også både at udgive en retningslinje for åndelig omsorg og redskaber til at skaffe standardiseret viden om svært syge patienters eksistentielle og åndelige behov. En liste med spørgsmål, man kan stille, som kan skabe struktur og ro og fremkalde et nærvær for både patient og behandler og pårørende.
”I 1970’erne havde man en proces, hvor man opdagede, at kræftpatienter ofte havde seksuelle udfordringer, og da skabte man lignende strukturelle forandringer. Det fik brudt det tabu. Det er lidt i den stil, vi mener, det skal gøres igen.”
En dødsdag om året
Måske lykkes det ikke, for ”tro og død er større tabu end sex”, observerer Hvidt, men han har et håb om et ”wake up call”, så ”vores kultur ændres, og vi italesætter disse emner”.
”Måske burde vi i virkeligheden have en årlig dødsdag,” foreslår han.
”En dag, hvor man bringer forskellige måder i spil til at tale om meningen med livet og meningen med, at vi skal herfra en dag. Det er jo det eneste, vi ved med sikkerhed, så det er absurd, at vi er på herrens mark, når vi nærmer os døden.”
Niels Christian Hvidt mener ikke, at vi skal gøre os forhåbninger om ”nogensinde at kunne forstå døden”, men samtalerne om, hvad der sker op til, i og efter døden, kan trøste mange.
Hans hold har spurgt kræftpatienterne og hjertestop-overleverne, om de har haft en form for åndelig oplevelse, som man på forskellig vis kan definere som en nærdødsoplevelse. De svar er også ved at blive analyseret.
”Det er ikke kun religiøs nysgerrighed eller et forsøg på at bevise, om der er et liv efter døden eller ej. Men der er viden her, der har givet trøst, også til pårørende. Det er meget kendetegnende, at oplevelsen har taget dødsangsten bort. Mange har endda beskrevet, hvordan de i virkeligheden gerne ville være blevet på den anden side, men så kunne se at der er en mening med at være her på jorden lidt længere,” fortæller Niels Christian Hvidt og uddyber:
”Og da tænker vi, at hvis vi med vores forskning kan være med til at skabe en kultur, hvor der kan være mere plads til at tale om døden og nærdødsoplevelser, så kan vi også reducere smerte og forvirring hos nogle af dem, der har haft de her oplevelser – og hos alle andre.”
Niels Christian Hvidt
Professor i åndelig omsorg, Forskningsenheden for Almen Praksis, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
Medstifter af forskningsnetværkerne www.nersh.org og www.faith-health.org
Ekstern lektor, Gregoriana Universitetet, Rom, 2000-04.
Doktorgrad samme sted 2001, udgivet 2007 med forord af Joseph Ratzinger, den senere pave Benedict XVI som ”Christian Prophecy”, www.christian-prophecy.org
Forsker i blandt andet USA og på 4-årigt projekt finansieret af Lundbeckfonden.
Cand.theol. 1997 med guldmedalje for prisafhandling om det kristne profetbegreb.
Forfatter til blandt andet:
- 2019 ”Åndelig omsorg” med Vibeke Østergaard Steenfeldt og Dorte Toudal Viftrup.
- 2002 ”Mirakler – møder mellem himmel og jord”.
- 2008 ”Kunstens mirakler – den klassiske kunsts skildringer af Bibelens mirakler”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her