SCHOPENHAUER // POVCAST – I fjerde episode af POVs samarbejde med regnfang.nu handler det om den tyske filosof Arthur Schopenhauer. Da hans doktorafhandling med den mundrette titel Über die vierfache Wurzel des Satzes vom zureichenden Grunde udkom i 1813, var der næppe mange, der forudså, at han skulle blive en af de mest betydningsfulde tyske filosoffer. Men sådan blev det. Hans tænkning har dannet idégrundlag for bl.a. Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Carl G. Jung, Richard Wagner og Thomas Mann. I denne podcast taler regnfang.nu med Søren Fauth, dansk ekspert i Schopenhauer. Det handler blandt meget andet om den tyske filosofs betydning, der rækker helt op til i dag.
Denne udsendelse er den første ud af to med forfatter og lektor ved Aarhus Universitet, Søren Fauth. Det overordnede emne for denne første del af interviewet er den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860). Han står tilbage som en af de mest betydningsfulde europæiske filosoffer fra 1800-tallet, og hans tænkning har dannet idégrundlag for store skikkelser som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Carl G. Jung, Richard Wagner og Thomas Mann.
I sammenhæng hermed virker den tyske filosofs tænkning stadigvæk imponerende moderne, mener Fauth, og hans tanker om den menneskelige psykologi og lidelse stemmer på mange måder utrolig godt overens med nutidens videnskab. Søren Fauth udlægger i denne første udsendelse Schopenhauers eget liv og vej ind i filosofien – desuden placeres Schopenhauers tænkning i dens filosofihistoriske kontekst.
I sin doktorafhandling beskæftiger Schopenhauer sig med princippet om tilstrækkelig grund – et stærkt og kontroversielt filosofisk princip, der fastslår, at alt skal have en årsag eller årsag. Han reviderede og genudgav den i 1847. Værket formulerede midtpunktet i mange af hans argumenter, og gennem sine senere værker henviser han konsekvent sine læsere til det som det nødvendige udgangspunkt for en fuld forståelse af hans yderligere skrifter.
Søren Fauth er lektor ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en lang række af forskningspublikationer om blandt andet Schopenhauer, men også med henblik på andre forfattere i den tyske litteratur –og så har han oversat store tyske litterære værker, heriblandt Schopenhauers hovedværk Verden som vilje og forestilling, til dansk. Derudover har Søren også selv forfattet fire digtsamlinger, nemlig Universet er slidt, På Jupiter findes fortiden ikke, Digt om døden, og senest Moloch. Sidstnævnte vakte stor opmærksomhed, da den udkom.
Søren Fauths egen digtning er hovedfokus for den anden del af interviewet (der bliver udgivet d. 5 april 2021). Denne anden og mere personlige del af interviewet kan høres her:
Lyt til podcasten her:
LYT TIL MERE FRA REGNFANG HER:
PR-foto
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her