Nicaragua: Journalister tvunget i eksil

af i Medier/Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika

REPORTAGE // LATINAMERIKA – I takt med at den politiske krise i Nicaragua er taget til, er arbejdsvilkårene blevet vanskeligere for landets journalister, skriver Lise Josefsen Hermann. En journalist er dræbt, to fængslede, medier er lukkede og mindst 70 journalister er i eksil, de fleste i nabolandet Costa Rica.

SAN JOSÉ, COSTA RICA – Det er lidt før klokken 10 en onsdag formiddag i Costa Ricas hovedstad San José. I en lejlighed, lille køkken og stue ud i èt, sidder to sminkede journalister klar ved et bord. Foran dem er en tripod med en mobiltelefon. Der bliver brygget kaffe i køkkenet halvanden meter fra journalisterne, og en lille dreng kigger med fra trappen. Han bliver flere gange tysset på.

Nicaragua Actual er navnet på et projekt af nicaraguanske journalister fra deres eksil i Costa Rica. Mediet har produceret daglige live tv-udsender via nettet siden 1. marts. Holdet består af en række unge, kendte tv-journalister, der har måttet søge politisk asyl i Costa Rica efter trusler mod deres sikkerhed i hjemlandet Nicaragua.

Det improviserede tv-studie er, hvad journalisterne for egne penge har kunnet stable på benene. De har for eksempel solgt deres ejendele hjemme i Nicaragua, køleskabe, komfur, stuemøbler osv. De begynder også at modtage mindre private donationer, fortæller holdet.

Farligt for journalister

Direktøren for foretagendet er den erfarne tv-journalist Dino Andino. Det er første gang journalisten giver interview, siden han forlod Nicaragua med sin familie i juni.

Hvorfor vil I være journalister? Det er jo så farligt. Jeg synes, det er et rigtigt dårligt arbejde, at være journalist

“Der er ikke ytringsfrihed i Nicaragua. Mange medier er censurerede og andre udøver selvcensur for at passe på sig selv. Journalister bliver angrebet, mens de er på arbejde. Kollegaer får stjålet deres kamera og udstyr. Styret undertrykker medierne, så ikke de informerer om de alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, der foregår”, siger Dino Andino fra sit eksil i San José.

Flere af journalisterne har arrestordrer mod sig, anklaget for at opildne til had og/eller terrorisme.

Fortsat på job i Nicaragua

Få dage forinden møder jeg en af kollegaerne, som fortsat arbejder som journalist i Nicaragua.

Geraldine Domínguez arbejder på tv-stationen Acción 10. “Vi er umådeligt påpasselige med vores sprogbrug, at det er så neutralt som muligt, så ikke vi får problemer”, siger hun.

Men arbejdet som journalist i Nicaragua indebærer i øjeblikket store risici. 19. april sidste år blev kollegaen Àngel Gahona dræbt med skarpskud, mens han live-rapporterede i forbindelse med en demonstration i sin hjemby Bluefields.

Det var forfærdeligt, da det gik op for mig, hvad der var sket. Jeg følte mig som den mest elendige mand og journalist i verden

På vej ind i Geraldines hjem er hendes datter spydig: “Hvorfor vil I være journalister? Det er jo så farligt. Jeg synes, det er et rigtigt dårligt arbejde, at være journalist”, siger Geraldines datter hårdt fra lædersofaen. Det er tydeligt, at hun er bange for, der skal ske hendes mor noget, når hun er på arbejde. Og der er god grund til bekymring.

Få dage forinden var der en skudepisode ved en demonstration i et shopping center i Managua, hvor fire blev såret. Nogle af Geraldines kollegaer fra Acción 10 blev voldeligt overfaldet i samme forbindelse.

“Styret er imod os journalister, for med vores videoer og fotos har vi bidraget til at dokumentere disse alvorlige brud på menneskerettighederne og forbrydelser mod menneskeheden”, siger Geraldine Domínguez.

Nægter at forlade landet

Mindst 70 journalister har søgt asyl i Costa Rica, andre i Miami. Men Geraldine ønsker ikke at forlade Nicaragua: “Hvis jeg bliver direkte truet på livet eller nogle kommer med våben her i mit hjem, så må jeg stoppe med at arbejde som journalist. Jeg vil ikke forlade Nicaragua”, siger hun.

Hun fortæller, at der ofte holder biler parkeret ude på vejen foran huset, hvorfra nogle kan holde øje med hende. Det er også almindeligt, at biler forfølger hende, når hun tager steder hen.

Den politiske krise i Nicaragua blev alvorligt forværret, da regeringen greb voldeligt ind mod demonstranter i april sidste år. Dødstallet er mindst 325 ifølge den Interamerikanske Menneskerettighedskommission.

Styret er imod os journalister, for med vores videoer og fotos har vi bidraget til at dokumentere disse alvorlige brud på menneskerettighederne og forbrydelser mod menneskeheden”

Dino Andino var på arbejde den dag på den regeringsstyrede tv-station Canal 2. Den dag, hvor der blev slået over 20 studerende ihjel i forbindelse med protesterne. Han var vært og fik udleveret et stykke papir med, hvad han skulle sige til optagelserne fra demonstrationerne.

“Jeg sagde, at unge vandaler havde angrebet sandanistiske unge, og at det var årsagen til volden”.

Bagefter begyndte folk at bombardere stjernejournalisten med meddelelser.

“Det var forfærdeligt, da det gik op for mig, hvad der var sket. Jeg følte mig som den mest elendige mand og journalist i verden”.

Han skrev en rettelsesbesked på sin Facebook samme aften og indgav sin skriftlige opsigelse dagen efter. “Der mistede jeg også min families økonomiske sikkerhed. Men jeg kunne ikke leve med mig selv, hvis jeg skulle fortsætte med at være journalist under de betingelser”.

Bliver overvåget

I samme forbindelse sagde mange andre journalister op, da regeringens svar på demonstrationerne blev stadig voldeligere og voldsommere. Dino Andino modtog mange trusler og fortæller, at han blev beskyldt for at stå bag masseopsigelserne.

“Siden da sov vi aldrig mere i vores seng hjemme i huset i Managua. Det var farligt. Der holdt konstant en bil udenfor og holdt øje. Vores naboer bad os om at rejse, fordi det også var farligt for dem, at vi boede der. Til sidst sagde læreren i mine børns skole, at vi skulle tage dem ud af skolen af sikkerhedsmæssige årsager”.

Situationen blev stadig mere tilspidset, og Dino Andino var bange for sin families sikkerhed.

“Da jeg hørte Daniel Ortega sige i en tale, at vi vil forsvare freden. Så vidste jeg godt, hvad det betød. Vi vil dræbe. Og det er jo dét, der er sket”, siger Dino Andino på en stol på parkeringspladsen uden for det improviserede tv-studie i San José, Costa Rica.

Efter at have hørt de ord, begyndte han forberedelserne til familiens eksil i Costa Rica.

Løber tør for avispapir

Et andet eksempel på den manglende ytringsfrihed i Nicaragua er, at den store nationale avisgruppe La Prensa, der udgiver aviserne La Prensa og Hoy, ikke kan få udleveret tryksværte og de 92 tons avispapir som bliver holdt tilbage i tolden. Der har den været opbevaret siden september sidste år. Avisen regner med at kunne blive ved med at udkomme indtil midten af 2019 med oplagrede materialer. Andre aviser har sat sidetallet ned og melder om, at de sansynligvis vil løbe tør for papir allerede i denne måned.

Jeg går ingen steder alene. Jeg forsøger altid at være, hvor der er andre. Hvis nogen gør mig noget, er der i det mindste vidner”

I december blev de to journalister Miguel Mora og Lucía Pineda fra tv-stationen 100% Notícias fængslet og det har de været siden. Sagen omkring deres fængsling karakteriseres af den kendte nicaraguanske journalist Carlos Chamorro fra journalistens eksil i San José, som “det værste angreb på pressefriheden i Latinamerika i øjeblikket”. Flere af journalisterne, der arbejdede på 100 % Notícias, er blandt holdet på eksil-kanalen Nicaragua Actual.

Ifølge organisationen Violeta Barrios er der registreret 712 overfald mod pressen i Nicaragua fra april til december 2018. I Managua tager Geraldine Domínguez sine forholdsregler som journalist: “Det er let af blive slået ihjel som journalist, hvis de vil lukke munden på dig. Jeg undgår at besøge mine forældre, så ikke de modtager trusler på grund af mig og mit arbejde. Jeg går ingen steder alene. Jeg forsøger altid at være, hvor der er andre. Hvis nogen gør mig noget, er der i det mindste vidner”.


Reportagen er en redigeret udgave af en artikel som tidligere har været bragt i det norske medie Bistandsaktuelt.

Foto: Nicaragua Actual.

Jeg blev forelsket i Latinamerika og journalistik, da jeg som 17-årig besøgte Bolivia og interviewede oprindelige folk, der blokerede landeveje i hele landet i protest mod en ny vandlov.

10 år senere vendte jeg tilbage til Latinamerika og har boet i verdensdelen lige siden, først Mexico, så Bolivia, Colombia og nu Ecuador.

Min passion for bjergene, naturen, oprindelige folk og menneskerettighederne har ført mig til at bestige bjerge mere end 5 kilometer høje for at lave reportager om de tropiske gletschere, som er igang med at forsvinde lynhurtigt på grund af klimaforandringer. Sammen med andre passionerede bjergbestigere ønsker jeg at transmittere kærligheden til naturen.

Det brænder jeg for at vise i min journalistik.

Jeg besøger også de mennesker der bor allerlængst væk i Amazonas og for eksempel er med til at lave ulovlig skovhugst eller de oprindelige folk, som kæmper for at forsvare deres territorium mod guldgravning og medfølgende forurening.

Jeg er interesseret i 'the bad guys'... Guerrillasoldater, teenage-lejenordere, miljøforbrydere, forældre der sender deres børn i prostitution. Det interesserer mig at menneskeliggøre disse personer, der traditionelt spiller skurkerollen i vores historier. Fordi kun sådan kan vi skabe empati og synliggøre bagvedliggende problematikker - og i sidste ende ændre de forhold, der bringer disse personer i deres situation.

Danskernes aftryk på verden er meget større end de fleste danskere aner, eller ønsker at se. Den kokain du sniffer er med til at skabe død, ødelæggelse og voldsom forurening i blandt andet Colombia, kullet der varmer danskernes huse kommer fra Colombia og har konsekvenser for folk, der bor omkring minerne. De bananer du spiser, er med til at gøre folk i Latinamerika syge og forurene.

Derfor brænder jeg for at lave journalistik fra Latinamerika til Danmark.
Fordi verden hænger sammen og dét du som dansker gør og beslutter sætter aftryk.

Som freelancejournalist arbejder Lise fra Latinamerika (Bolivia, Colombia, Costa Rica, Cuba, Ecuador, Nicaragua, Peru etc.) for medier som Deutsche Welle (DW), BBC, DR, Information, Magasinet360, TV2, Politiken, Kristeligt Dagblad, Børneavisen, Danwatch, Amnesty, Bistandsaktuelt, DDRN.dk, Vice etc.

Seneste artikler om Medier