PRESSEFRIHED // BAGGRUND – Journalister i Serbien arbejder under trusler og politisk kontrol. Det ser man bl.a. i den seneste rapport fra Det Uafhængige Journalistforbund i Serbien, og det rejser tvivl om et fremtidigt medlemskab af EU.
BEOGRAD – I et serbisk TV-studie sidder en 12-årig dreng i en frisørstol og fortæller kort om de studenterprotester, der har rystet Beograd i flere måneder. ”De kæmper for retfærdighed og en bedre fremtid for os,” siger han.
Udsendelsen Važne Stvari (”Vigtige ting”) er et populært børneprogram, hvor børn bliver klippet, mens de bliver interviewet af frisøren. Interviewene fokuserer på de ting, der optager og bekymrer børnene i deres dagligdag og omverden. Denne episode, hvor drengen kort nævner protester, blev ikke genudsendt, og programmets redaktør blev indkaldt til en disciplinærsnak.
Episoden er mere end blot censur; den symboliserer Serbiens medieklima i 2025. Når selv et børneprogram rammes, vidner det om et regime, hvor frygten for konsekvenser er total, og hvor regimets narrativ prioriteres over sandheden. Journalister står over for det umulige valg mellem at rapportere sandheden og risikere repressalier eller at tilpasse sig regimets dagsorden for at kunne forsørge deres familier.
Propaganda på live-TV
Jeg sidder med fjernbetjeningen og zapper rundt på serbiske kanaler. På statskontrollerede medier dominerer præsident Aleksandar Vučić sendefladen fuldstændigt. Han er overalt, og i pausen taler medierne udelukkende om hans seneste ”succeser” ifølge officielle meddelelser. Jeg bemærker, at de uafhængige kanaler, Nova S og N1, som mine venner har anbefalet, ikke findes i den TV-pakke, jeg har adgang til.
Om morgenen falder blikket på TV-kanalen Informer, som også udgiver en avis. Jeg er målløs over den åbenlyse propaganda og den måde, kritiske journalister omtales på. De bliver kaldt ”terrorister”, ”forrædere”, ”bøsser” og ”Nato-kollaboratører” og nævnes ved navn. Stemningen er nærmest hadefuld over for den enkelte person, der har tilladt sig at kritisere Vučić eller hans parti. Denne systematiske dæmonisering skaber en farlig stemning, hvor kritikere stemples som ”statsfjender”, hvilket legitimerer yderligere overgreb, og hvor frygten får frit spillerum.
Eksplosion i vold
Den mest dramatiske udvikling er den eksplosive stigning i angreb og trusler. Ifølge Det uafhængige Journalistforbund i Serbien (NUNS) blev der i 2024 registreret 131 tilfælde af trusler. De første ni måneder af 2025 har allerede budt på 207 tilfælde. Dette tal inkluderer 80 fysiske angreb og 75 dødstrusler.
Presset kommer ikke kun fra ukendte gerningsmænd. I 56 dokumenterede sager siden marts 2025 har politiet enten undladt at beskytte journalister eller selv udøvet vold mod pressefolk. I august alene blev 14 journalister angrebet af betjente i uniform. Journalisterne arbejder nu ofte iført hjelme og gule veste for at beskytte sig selv.
Kvælning af de uafhængige bastioner
De få uafhængige kanaler, N1 (”CNN West Balkans”) og Nova S, er de sidste uafhængige bastioner, men de er under konstant, strukturelt pres. De er kun tilgængelige via kabel-TV, og deres udbredelse hæmmes aktivt af statslige interesser.
Efter salget af kabeloperatøren SBB i 2025 – ejet af United Media Group (UMG) – til PPF (ejer af Yettel Serbia) blev de uafhængige kanaler midlertidigt fjernet fra satellitudbyderen EON SAT/Total TV. Denne langvarige blackout oversteg de tidligere aftalte tidsrammer og reducerede i over tre måneder borgernes adgang til kritisk journalistik i en politisk følsom periode.
Yderligere dokumentation styrker mistanken om politisk indblanding: En lydoptagelse, offentliggjort af journalister fra Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP), afslørede, at Vladimir Lučić, administrerende direktør for det statsejede Telekom Srbija, diskuterede en plan om at ”gøre United Media meget lille i Serbien”. Dette bekræfter de uafhængige presseorganisationers advarsler: Staten bruger offentlige midler og markedsmagt til at kvæle mediepluralismen og opnå indflydelse over redaktionel uafhængighed.
Et demokrati på tilbagetog
Mit ophold i Beograd blotlagde et serbisk demokrati i åbenlys tilbagegang. Journalister beskriver ikke kun udmattelse, men selvcensur som den nye norm, hvor frygten for konsekvenser har erstattet idealet om at informere frit.
Som NUNS’ seneste rapport til EU konkluderer, er Serbiens nuværende miljø en aktiv underminering af retssamfundet og borgerligt tilsyn. For et land, der aspirerer mod EU-medlemskab, rejser den åbenlyse censur og statslige indblanding i mediemarkedet et uundgåeligt spørgsmålstegn.
Kampen for uafhængig journalistik i Serbien foregår ikke blot i redaktionslokalerne; den foregår i selve fundamentet for, hvad Europa vil tillade skal siges højt i et fremtidigt medlemsland.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og