NEGATIV SOCIAL KONTROL // KRONIK – Er der kommet for meget prestige i at modarbejde negativ social kontrol? Det spørgsmål stillede Rasmus Brygger fra Videnscenter For Integration for nylig i en kronik i Ekstra Bladet. Henrik Kokborgs korte svar er NEJ, tværtimod.
Jeg oplever nemlig en stor berøringsangst i mit arbejde og et kæmpe behov for viden ude blandt de fagprofessionelle i institutioner, skoler, uddannelser, jobcentre m.v.
I denne kronik vil jeg her forsøge at brede begrebet lidt ud og forklare, hvorfor jeg ser negativ social kontrol som yderst vigtig at have fokus på og som noget, vi skal blive ved med at bekæmpe.
Snævert fokus på negativ social kontrol
Det er rigtigt, at der er blevet talt meget om negativ social kontrol – dog i et ret snævert fokus.
Negativ social kontrol er nemlig meget andet end den, minoritetspiger og kvinder er udsat for. Altså den som har udgangspunkt i, at kvinden er offeret, og manden er krænkeren.
I virkeligheden er manden også udsat for negativ social kontrol. For hvis han ikke handler ud fra familienetværkets og boligområdets kulturelle og religiøse normer og værdier, kan det få store konsekvenser for familien.
Her er familie-æren afgørende for, hvilke familier man har mulighed for at danne netværk med
En del familier fra MENAPT-landene fungerer som store familiekollektiver, hvor familien er det primære sikkerhedsnet for det enkelte familiemedlem.
Hvad er MENAPT landene
MENAPT-landene omfatter Iran, Pakistan, Afghanistan, Syrien, Irak, Libanon, Egypten, Jordan, Kuwait, Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Oman, Qatar, Djibouti, Mauretanien, Yemen, Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Sudan og Somalia og Tyrkiet.
Storfamilien udvider sit sikkerhedsnet ved at etablere netværk og alliancer med andre familier. Her er familieæren afgørende for, hvilke familier man har mulighed for at danne netværk med.
Jo højere familieære, jo bedre og mere magtfuldt netværk kan storfamilien tiltrække.
Det er familienetværket og minoritetsmiljøet, der via sladder værdisætter og kontrollerer storfamiliens ære. Og da man i MENAPT-landene er familiekollektivistisk tænkende, straffes hele familiekollektivet for det enkelte familiemedlems “fejltrin”.
Et eksempel på negativ social kontrol
Lad os tage den velkendte historie om en ung minoritetspige, der får en kæreste stik imod de normer, der er i storfamilien og netværket. Vi ved, at dette kan få store konsekvenser for hele familiekollektivet. For at bevare familiens ære har manden i familien en meget central rolle.
Hvis manden ikke øjeblikkelig reagerer på pigens kæresterier med en handling, der er i overensstemmelse med netværkets normer og værdier, vil han være skyld i, at familiekollektivet bliver ramt ekstra hårdt. Sagt med andre ord kan manden redde hele sin familie ved at gribe ind og vise, at han er parat til at forsvare familieæren. På den måde er manden i den grad underlagt negativ social kontrol fra både sin familie og netværket.
Dette kan have fatale konsekvenser for hele familiekollektivet, uanset hvor i verden de befinder sig
Hvis manden i familien ikke reagerer, kan konsekvenserne være mange. Det kan være, at familien får sværere ved at tiltrække de rette ægtefæller til deres andre børn og sværere ved at tiltrække nye stærke alliancer. I yderste konsekvens kan det ende med, at familien udstødes fra deres æresnetværk.
Dette kan have fatale konsekvenser for hele familiekollektivet, uanset hvor i verden de befinder sig. Så pigens kæresterier kan resultere i, at hendes gamle bedsteforældre, der stadig bor i hjemlandet, risikerer at miste hjælp og støtte fra deres netværk og dermed vil få en ringere alderdom.
Negativ social kontrol har fat i børnehaver
Noget, der ikke er ret meget fokus på, er, at negativ social kontrol har godt fat i en del af vores børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner. Her burde der sættes ind med det forebyggende arbejde.
For selv i børnehaverne er den negative sociale kontrol ret synlig. Kulturelle og religiøse æresnormer forstyrrer de fagprofessionelles pædagogiske arbejde med børnene. Allerede i småbørnsalderen kan forældre lægge et kulturelt eller religiøst pres på både børn og personale om eksempelvis kønsadskillelse. Dvs. at forældrene insisterer på, at piger og drenge ikke må lege sammen, sidde ved siden af hinanden, holde i hånd osv. Det kan også være i forhold til hvilken mad, børnene må spise, og hvordan maden opbevares og tilberedes.
Børnene imellem opleves der ligeledes negativ social kontrol. Det kommer til udtryk ved, at de blander sig i, hvad hinanden må spise, hvilket tøj man må have på, hvem man må lege med og hvilke lege man må lege. Alt sammen ud fra deres kulturelle og religiøse normer og værdier.
Man skulle tro, at danske normer og værdier i skolen er det styrende, men for en del minoritetsbørn og unge er de danske værdier et “no go”
I folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har man problemer med negativ social kontrol. Her er det ikke så meget forældrene, der er de direkte udøvere, men i stedet børnene og de unge, der tager parallelsamfundets normer og værdier med ind i skolens læringsrum.
Man skulle tro, at danske normer og værdier i skolen er det styrende, men for en del minoritetsbørn og unge er de danske værdier et “no go”. I stedet er de i langt højere grad underlagt normer og værdier fra parallelsamfundet, som via de store kulturforskelle direkte er i modstrid med de danske demokratiske værdier.
Danske værdier og normer ikke gældende for alle
Nogle af de værdier, der vægtes højt i den danske kultur, er demokrati, ligestilling, ligeværd, individualitet, religionsfrihed og ikke mindst individuelle rettigheder. Desværre er der en del minoritetsunge, for hvem disse værdier og normer ikke gælder.
De er nemlig via negativ social kontrol underlagt helt andre kulturelle og religiøse normer, såsom kønsopdeling, autoritære og hierarkisk opdelte samarbejdsformer, afhængighed af familieære, religionstvang og individet som storfamiliens ejendom.
De unge fungerer som forældrenes og parallelsamfundets forlængede arm ind i skolen og uddannelsesinstitutionerne. Via negativ social kontrol forhindres andre minoritetsunge i at tage de danske normer og værdier til sig. Dette er til stor skade for både integration og elevernes faglighed.
Den religiøse sociale kontrol kan nemlig påvirke, hvilke aktiviteter der kan lade sig gøre, og hvad der kan undervises i
En del fagfolk oplever, at den negative sociale kontrol påvirker deres arbejde. Her er det især den religiøse sociale kontrol, som udgør det største problem. Normalt rammer den religiøse sociale kontrol kun dem, der selv er muslimer. Men i børnehaver, skoler og på uddannelsessteder kan den religiøse sociale kontrol også ramme de fagprofessionelle.
Den religiøse sociale kontrol kan nemlig påvirke, hvilke aktiviteter der kan lade sig gøre, og hvad der kan undervises i. Eksempelvis at der ikke kan bruges erotiske noveller i undervisningen, at man ikke kan undervise i darwinisme, kristendom, ikke kan tage i kirke for at bruge kirkemalerier som billedanalyse osv.
Det er mordet på Samuel Paty den 16. oktober 2020 et rigtig tragisk eksempel på
Brugen af Muhammed-tegningerne i undervisningen er særlig problematisk. Den religiøse sociale kontrol omkring tegningerne kan have langt større konsekvenser for lærerne, end at eleverne boykotter undervisningen.
Det er mordet på Samuel Paty den 16. oktober 2020 et rigtig tragisk eksempel på. Han var en 47-årig fransk lærer, der på åben gade blev dræbt og fik skåret hovedet af. Det, der kostede ham livet, var, at han havde brugt Muhammed-tegningerne i sin undervisning om ytringsfrihed.
En dansk lektor skrev på Facebook i solidaritet med den dræbte franske lærer, at hun fremover ville gøre Muhammed-tegningerne til en del af sin undervisning i ytringsfrihed. Hun blev truet på livet, og PET rådede hende til at fjerne sit opslag og fremover holde lav profil. Således rammer den religiøse sociale kontrol ikke kun muslimer, men hele det øvrige samfund.
Når fagprofessionelle udøver negativ social kontrol på hinanden
Siden mordet på Samuel Paty og sagen med den danske lektor har der været stor diskussion om, hvorvidt man skulle bruge Muhammed-tegningerne i undervisningen eller ej.
Politisk er SF kommet med et forslag om, at der skal laves undervisningsmateriale til lærerne, som dog skal være frivilligt at bruge.
Blandt lærerne har diskussionen skabt splittelse. En anden lærer på en skole i Nordsjælland fortalte i medierne, at hun siden Muhammedkrisen havde brugt tegningerne i sin undervisning om ytringsfrihed. Denne udtalelse udløste trusler og skabte blandt hendes kollegaer stor vrede og afstandtagen til hende. Dette resulterede i, at en hel lærergruppe vendte sig imod hende. Nogle blev bange, og andre kædede brugen af Muhammed-tegningerne sammen med hendes politiske ståsted og kaldte hende nazist og lignende.
Således bruger kollegaer også negativ social kontrol mod hinanden
Jeg møder næsten dagligt fagprofessionelle, der af deres kollegaer begrænses i, hvad de fagligt siger. De oplever at blive beskyldt for at være racistisk, fremmedfjendsk, at have et forkert menneskesyn, en forkert politisk holdning osv. Med andre ord bliver der brugt udskamning og sladder til at få dem til at tie.
Således bruger kollegaer også negativ social kontrol mod hinanden.
Desværre har Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening været meget usynlige i debatten om brugen af Muhammed-tegningerne i undervisningen. De virker handlingslammede og berøringsangste. Hvilket efterlader de lærere, der kæmper for undervisningsfriheden til at kunne bruge Muhammed-tegningerne i undervisningen, uden opbakning, støtte og tydeligt lederskab.
Tegninger har skabt stor frygt
Det er ikke kun lærerne, der er ramt af frygt. Aviser og TV tør heller ikke vise tegningerne. De islamistiske miljøers religiøse sociale kontrol har gjort os alle bange, og vi kan slet ikke overskue konsekvenserne af at skulle gøre op med den. Derfor er de fleste i stedet tilbøjelige til at føje og indordne sig.
Men ved I hvad?
Den frygt, splittelse, udskamning og udstødelse vi oplever omkring Muhammed-tegningerne, er præcis det samme, som minoritetsbørn og unge rammes af, når de udsættes for negativ social kontrol fra familie og netværk. Set fra deres synspunkt er konsekvenserne ved at bryde med den negative sociale kontrol forbundet med en masse oprigtig angst. De har nemlig alle hørt om andre unge, der har brudt med de kulturelle og religiøse normer og værdier, som efterfølgende har været udsat for æresrelateret vold, genopdragelsesrejser, udskamning, udstødelse og æresdrab.
Vi kan rette blikket mod os selv
Når vi som samfund hverken tør eller har viljen til at gå op mod den negative religiøse sociale kontrol, vi selv ligger under for, er vi så i virkeligheden de rette til at fortælle minoritetsbørn og unge, at de skal bryde med den negative sociale kontrol?
Lad mig vende tilbage til det indledende spørgsmål. Er der kommet for meget prestige i at modarbejde negativ social kontrol?
Jeg vil hellere spørge: HVORFOR er der ikke mere prestige i at forebygge negativ social kontrol i børnehaver, skoler og uddannelser?
Det er trods alt lærerne, der uddanner/danner vores børn og unge til en lys fremtid i vores samfund
HVORFOR er det ikke prestigefyldt for Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening at beskytte og tale de fagprofessionelles sag, når de rammes af parallelsamfundenes og kollegaers negative sociale kontrol? Det er trods alt lærerne, der uddanner/danner vores børn og unge til en lys fremtid i vores samfund. Er det virkelig rimeligt, at de fagprofessionelle skal stå alene uden opbakning, når de udsættes for udskamning, udstødelse og mordtrusler?
Denne kronik, handler om hvordan parallelsamfundenes negative sociale kontrol ikke kun rammer vores minoritetsunge, men også kommer til at påvirke og begrænse fagprofessionelles arbejde i børnehaver, skoler og på uddannelser. Og ikke mindst, skaber splittelse og frygt i hele samfundet.
Den handler også om, hvordan skolelederene og lærerene svigtes af deres faglige organisationer i forbindelse med konsekvenserne af den negative sociale kontrol, de udsættes for.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
