TEATER // ANMELDELSE – Templet, arenaen, ritualerne. Det handler alt sammen om at mærke gudindens tilstedeværelse, at påkalde sig hendes gunst og undgå hendes vrede. Nattens Ende påkalder sig den almægtige sumeriske gudinde Inanna, der råder for kærlighed, skønhed, sex, krig, retfærdighed og politisk magt – og minder om, at vi har brudt pagten med hende. En smuk, sanselig og fascinerende forestilling, skriver POV’s teateranmelder Steen Blendstrup.
Inanna er modergudinde og frugtbarhedsgudinde. Det ligger i sådanne guddommes natur, at de hvert år må nedstige til underverdenen, ligesom afgrøderne visner og dør, for blot at genopstå i foråret (eller hvad den frugtbare sæson nu hedder).
Vi påkalder Inanna. Og Inanna svarer
Det ligger i denne guddoms natur, at hun er gavmild. Hun sætter brød på bordet, lader dyreflokkene formere sig og skaber liv i kvinders skød. Men over for menneskenes manglende respekt for hendes natur (i begge ordets betydninger) kan hun blive vred og straffe med tørke, misvækst, sygdomme og katastrofer.
Har du fanget, hvor Teater Sort/Hvids og Songbirds’ forestilling på Glyptoteket vil hen?
Mellem mennesker og guder
Det er stemningsfuldt og ophøjet at blive lukket ind i Glyptotekets festsal. Tanken ledes hen på et græsk tempel, selv om søjlegangen vender indad som et atrium. Belysningen er dunkel, en rød konstruktion i midten spærrer for udsynet, og baggrunden henligger i mørke. Midt blandt gæsterne står som levende statuer nogle skræmmende figurer, skuespillerne er nærmest stivnede og med ansigter dækket af hår eller af skæggede masker.
Efter en periode, hvor publikum kan tage omgivelserne ind, bliver man ledt ind på dansepladsen – den cirkelrunde, røde arena, hvor Nattens ende skal opføres. Det angives som et ”korværk”, men den religiøse eller kultiske natur i deres optræden er åbenlys.
Det er smukt. Den messende sang. Menneskelige stemmer uden akkompagnement. En bøn. Det er let at finde ind til al rituel sangs oprindelse som en slags hypnose – eller hengivelse til den guddommelige tilstedeværelse. Vi påkalder Inanna. Og Inanna svarer.
Kultisk ekstase
Koret nøjes ikke med at synge men danser også. De udfører ritualer med frugtbarheden som et centralt element, med korn, æg og frugter – afgrøderne. Men også med liderligheden, nydelsen, sexakten som centralt element i en guddommelig forening, der sikrer livets videreførelse.
Kvinden giver liv og holder liv og død i sine hænder. Lysten er ikke blot mandens, men en fælles dyrkelse af Inannas arv
Koret opflammes af ekstase, giver sig hæmningsløst hen, smører sig ind i safter, ruller sig i markens afgrøder. Menigheden … undskyld, publikum … inddrages i ritualerne og får del i den guddommelige kraft. Præcis som vi kan forestille os Inannas ritualer for 4-5.000 år siden.
For den sumeriske gudinde blev dyrket for i hvert fald 4.000 år siden. Hendes attributter er blevet videreført af gudinder som Astarte/Ishtar/Artemis og genfindes i utallige kvindelige guddomme fra antikken. Mens monoteismen og patriarkatet tog over, blev hendes arena begrænset til et dekorativt element – Botticellis skumfødte Venus og alt det der.
Inanna og menneskene ved Nattens ende
I Nattens ende fremstår Inanna og hendes præstinder ikke blot som objekter. Kvinden giver liv og holder liv og død i sine hænder. Lysten er ikke blot mandens, men en fælles dyrkelse af Inannas arv. Og så var der lige det der med døden.
Det er en sanselig performance – og smukt sunget – som bliver i kroppen længe
Inanna kan godt nok være en vred gudinde, når vi ikke lytter til hende og ærer naturen, som hun symboliserer. Stormflod. Tørke. Storme. Nattens ende er både et feministisk og et klimapolitisk statement. Når vi tager uden at give, når vi ikke respekterer den store cyklus mellem livets begyndelse og dets ende, så er Inanna klar til at straffe os.
Nattens ende fascinerer på mange punkter. Scenen er enestående. Den røde danseplads vil kunne opføres andre steder, men netop forbindelsen til Glyptotekets antikke samlinger gør det lettere at sætte sig i den rette stemning og føle, at vi deltager i et ritual, som måske ikke er så forskelligt fra, hvad mennesker for 5.000 år siden deltog i.
Det er en sanselig performance – og smukt sunget – som bliver i kroppen længe. Måske lidt overvældende, hvis man forventede et sangkor, der bare foredrog hymner fra Sumer, Akkad og Babylon.
Så må vi se, om vi lytter til Inannas advarsel.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
