#NastyWoman

Lisa Rasmussen 22.10.2016

Under den afsluttende amerikanske præsidentdebat kaldte Donald Trump sin modstander, demokratiske Hillary Clinton, for en væmmelig kvinde – a nasty woman på engelsk. Det skulle han aldrig have gjort, for alverdens feminister har nu taget sloganet til sig og vendt det til noget positivt. Det fortæller Lisa Rasmussen mere om her.

Det var næppe Donald Trumps intention, men under den sidste debat mellem de to præsidentkandidater fik han leveret den bedste ammunition til Hillary Clinton og hendes tilhængere. I løbet af ingen tid gik hashtagget #NastyWoman viralt.

Her et billede fra Twitter – ud af flere tusinde – som Huffington Post har brugt:

Og her online-versionen af magasinet Glamour, der hylder “badass messages of feminism”:

Feminister verden over tog med andre ord anklagen til sig og forvandlede det til et slogan.

Velafrettede kvinder skriver sjældent historie

Herhjemme gav standup-komiker Sanne Søndergaard et godt gammelt feministisk slogan en tilføjelse: “Well-behaved women seldom make history. Nasty women do!” Den erkendelse kan Clinton varme sig ved, for pludselig fik hun muligheden for at komme ud af sit flinkeskole-image. Hun er blevet set som den kedelige, velforberedte, forsigtige og forudsigelige af kandidaterne. Nu har hendes modstander stemplet hende som det modsatte, og det trængte hun til. Det blev pludselig nemmere for kvinder at lade sig begejstre.

Pudsigt nok er ophavskvinden til bogen Well-behaved women seldom make history, historieprofessoren Laurel Thatcher Ulrich, et omvandrende bevis på udsagnets rigtighed. Hun benyttede vendingen i en artikel fra 1976 om puritanernes begravelsesceremonier og blev så overrasket over at se den gengivet på T-shirts, kaffekrus og bumper stickers, at hun senere udgav sin bog om mange af de betydningsfulde kvinder, som er blevet overset i tidens løb.

Det er altså ikke hverken Marilyn Monroe eller Eleanor Roosevelt, der fandt på det slogan, selvom de fejlagtigt er blevet krediteret for det. De to er snarere beviser på tilføjelsen Nasty women do.

I de tre debatter med Donald Trump har Hillary Clinton på intet tidspunkt ladet sig forstyrre af hans forsøg på at intimidere hende. Hun har gentagne gange forsvaret de kvinder, han gennem mange år har forulempet verbalt og fysisk. I den sidste debat fik hun pointeret kvinders ret til at bestemme over egen krop i abortspørgsmålet. Her er de fem minutter fra debatten, som handlede om abort:

Med andre ord er Clinton ikke bare gledet af på Trumps personangreb, hun har sat sine egne ind.

På den mest udspekulerede måde har hun gennemskuet svaghederne hos en brovtende mandschauvinist. Hun har fået ham til at tænde af ved at kalde ham en tøsedreng, der ikke havde mod til at fortælle den mexicanske præsident, at han skulle betale regningen for fantasimuren.

I samme boldgade var beskyldningen under den tredje debat om at være Putins hånddukke og at være en elendig forretningsmand, der kun har kunnet klare sig med fars penge. Det har nok gjort særlig ondt på Trump at få listet op, hvordan han gik fra konkurs til konkurs og fra reality show til skønhedskonkurrence, mens hun kæmpede kvinders og børns sag, deltog i internationale forhandlinger og varetog betydningsfulde hverv. At skulle høre på den slags! Og så fra en kvinde. Jo, dét er nasty. I øvrigt fulgte Obama op ved senere at sige til Trump, at han skulle “stop whining” – der lidt populært sagt svarer til at sige “snup dig en tudekiks” på dansk – og koncentrere sig om at tale sin sag og fremføre argumenter. Av.

En historisk milepæl for Amerika

Men hvis Hillary Clinton bliver valgt som den 45. amerikanske præsident, vil hun naturligvis langt fra være den første kvindelige statsleder eller regeringsleder. Heldigvis har et betragteligt antal kvinder været præsidenter, blandt andre Isabel Peron (Argentina), Vigdis Finnbogadottir (Island), Corazon Aquino (Philippinerne), Mary Robinson og Mary McAleese (Irland) og Tarja Halonen (Finland). Der er lige nu 10 siddende kvindelige præsidenter. Dertil kommer et større antal regeringsledere, blandt andre i vores nabolande Gro Harlem Brundtland og Erna Solberg (Norge), Margaret Thatcher og Theresa May (Storbritannien), Angela Merkel (Tyskland) og Helle Thorning-Schmidt herhjemme.

Uanset de snart mange andre kvindelige statsledere før hende, vil Hillary Clinton imidlertid skrive historie. Det er en milepæl, når USA får sin første kvindelige præsident efter 43 mænd fra og med at George Washington tiltrådte som den første i 1789. (Grover Cleveland tæller som både den 22. og 24. præsident, og derfor regnes Obama officielt som den 44. amerikanske præsident, selvom der kun har været 43.)

Som altid vil man sikkert diskutere, om kønnet gør nogen forskel. I netop dette tilfælde gør det måske i højere grad end i flere andre. Hillary Clinton har ikke direkte udnyttet sit køn hverken i sine tidligere offentlige hverv eller i denne valgkamp. Derved adskiller hun sig ikke fra de øvrige kvindelige stats- og regeringsledere. Men de er alle rollemodeller for millioner af piger og kvinder. I USA er det særlig svært at bryde gennem glasloftet i politiske kredse. Både i Senatet og i Repræsentanternes Hus er der kun 20 pct. kvinder, og lige nu er der kun seks kvindelige guvernører.

Til gengæld adskiller Clinton sig ved altid at have været meget tydelig i sine feministiske holdninger. Hun har i årtier kæmpet for kvinders – og børns – rettigheder, og der er al mulig grund til at tro, at ligestillingsspørgsmål vil få en mere fremtrædende plads under præsident Hillary Clinton, end nogensinde tidligere. Alene af den grund vil mange utvivlsomt se hende som en #NastyWoman.

Topbillede fra Amazon – Bogomslaget til ‘Well-Behaved Women Seldom Make History’.

Lisa Rasmussen

Lisa Rasmussen er uddannet cand.scient. med kemi som hovedfag og engelsk som bifag og har derefter arbejdet som mangeårig underviser, administrator og leder i gymnasiet, International Baccalaureate og Undervisningsministeriet. Hun har overlevet to kræftsygdomme, der bremsede det aktive arbejdsliv nogle år før normal pensionsalder. Men det har så givet plads til at dyrke passionen for golf og til næsten nørdet at følge politik i ind- og udland, ikke mindst USA og UK hvortil der også er nære familiære bånd. Hun bor på Østerbro i København.