VOLDSFOREBYGGELSE // DEBAT – Antallet af partnerdrab i Danmark har stort set været det samme i 25 år. Det er på tide, at regeringen sætter ressourcer af til decideret voldsforebyggelse – og ikke kun til at behandle de mennesker, der allerede er i krise, som regeringen foreslår i sin nye handlingsplan. Der er behov for synlige støttegrupper, for vidensdeling og værktøjer, skriver Ditte Bjerregaard og Signe Skovgård Petersson, begge tilknyttet Center for Magtanalyse.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi ser en stigende tendens til, at politikere taler om vigtigheden af at forebygge kvindedrab. Samtidig afsættes færre midler til at forebygge vold generelt.
Men hvad sker der, når vi – organisationerne, der arbejder på at forebygge volden – udfordres i at udføre arbejdet på grund af manglende ressourcer, fordi fonde og politikere har meget andet på deres arbejdsbord, eller fordi voldsforebyggelse bliver et bureaukratisk prioriteringsspørgsmål. Eller blot er en del af en valgkampagne.
Der sker slet ikke noget. Og statistikkerne for partnerdrab i Danmark forbliver uændrede – ligesom de har været i mere end 25 år.
Hvorfor er voldsforebyggelse stadig underfinansieret?
Nødvendigt med flere ressourcer til forebyggelse af vold
I Center for Magtanalyse sætter vi ind med vores tilbud, Viden om Vold, gennem undervisning til børn og unge for at forebygge volden, før den sker, og hvis volden er sket, har vi støttetilbuddet ”Tal om Vold”. Vores tilbud er ikke ambulante – de er forebyggende, fordi personer, der har været udsat for vold, er i højere risiko for at blive udsat for vold igen.
Endnu engang kan vi konstatere, at man fra politisk side kun vil symptombehandle og stadig ikke har ambitioner om at forebygge volden for de næste generationer
Men når vi søger ressourcer, vi får at vide, de grupper, vi støtter, enten ikke er nok kriseramte, eller også er de for udsatte.
Det giver ingen mening. Det er farligt for de udsatte, og det skubber ansvaret over på frivillige foreninger og civilsamfundet. Det er farligt at gradbøje vold.
Hvis vi vil, kan vi forebygge vold
I et historisk perspektiv har voldsforebyggelse været båret af civilsamfundets frivillige allerede fra kvindebevægelsens første aktivistiske protester. Men på trods af ihærdige forsøg fra civilsamfundet var det først i 2002, at vi så en politisk handlingsplan for at bekæmpe vold mod kvinder.
Der gik 20 år yderligere, inden der atter kom politisk fokus på at stoppe partnerdrab. Regeringens udspil til en handlingsplan fra i år indeholder bestemt gode elementer som fx et øget fokus på at opkvalificere myndighedernes viden om vold og en hensyntagen til børn, der lever i vold. Men udspillet mangler en plan for, hvordan man reelt forebygger partnerdrab. Endnu engang kan vi konstatere, at man fra politisk side kun vil symptombehandle og stadig ikke har ambitioner om at forebygge volden for de næste generationer.
Mange beskriver, at vold bliver en normalitet, hvor den udsatte har svært ved at sætte grænser og mærke grænser for, hvad der er god og dårlig adfærd i en relation
Regeringens udspil handler primært om at behandle personer, der er i krise. Det er ikke nok. Vi skal også ændre de underliggende samfundsstrukturer, der leder til, at mennesker anvender vold, og at mennesker fastholdes i voldelige forhold. Hvis de skiftende danske regeringer gennem de sidste 20 år havde gjort noget for at forebygge vold – gennem uddannelse, med viden og faglighed, tror vi, at man ikke havde haft behov for en handlingsplan mod partnerdrab i dag.
Volden har et mønster
Vold bliver til en glidebane, hvis vi ikke sætter ind med rette hjælp.
Vi ved, at mennesker, der tidligere har været udsat for vold, har større risiko for at blive udsat for vold igen. Volden har et mønster, som i høj grad rammer tidligere voldsudsatte: ca. 2 % af befolkningen rapporterer at have været udsat for vold, men over en tredjedel af disse (35 %) rapporterer at have oplevet vold flere gange.
Der er ca. 2.000 kvinder og ca. 1.900 børn årligt på krisecentre, men der findes meget lidt data om, hvad personer, der ikke tager på krisecenter, gør efter volden.
Evalueringer viser, at 90 % af tidligere deltagere i støttegrupper ikke har lyst til at tale med deres venner og familie om den vold, de har været udsat for
Derfor har vi i Center for Magtanalyse siden 2019 indsamlet viden om voldsudsatte, der aldrig før har talt om volden eller søgt hjælp. Flere har opsøgt tilbuddet “Tal om Vold”, som er støtte til personer, der har været udsat for vold tidligere i deres liv. Her tilbyder vi forskellige fællesskaber og netværk for unge og voksne personer, og fælles for de nu 78 personer, der har deltaget i vores støttegruppeforløb, er, at ingen af dem før havde talt med nogen om volden eller søgt støtte. Alle identificerer en høj grad af ensomhed og har svært ved at have tillid til, at de ikke bliver udsat for vold igen.
Det ses tit, at mennesker, der er uden støtte efter vold, isolerer sig fra sociale fællesskaber. Det kan medføre, at tilknytningsforholdet, både i nære relationer og til samfundet, mindskes eller forsvinder. Personer, der har været udsat for vold, er i højrisiko for at udvikle psykiske lidelser så som PTSD, depression, angst og afhængighedsdiagnoser, og derfor er det særligt vigtigt, at der dannes stærke og vedvarende fællesskaber, der kan støtte voldsramte.
I vores evalueringer (2019-2022, under udgivelse) af Tal om Vold bekræfter deltagerne i støttegrupperne, at de gentagne gange har været i voldelige relationer, fordi de ikke har haft de rette værktøjer til at bryde med volden. Mange beskriver, at vold bliver en normalitet, hvor den udsatte har svært ved at sætte grænser og mærke grænser for, hvad der er god og dårlig adfærd i en relation. Det bliver også sværere og sværere at identificere volden og tale om, hvad der foregår. Det er en glidebane, der forårsager, at mange afholder sig fra at tale med deres venner eller familie om volden, og de isolerer sig.
Behov for synlige støttegrupper, vidensdeling og værktøjer
Evalueringer viser, at 90 % af tidligere deltagere i støttegrupper ikke har lyst til at tale med deres venner og familie om den vold, de har været udsat for.
En årsag kan være, at volden er sket i nære relationer, eller at deltagerne ikke vil belaste deres pårørende med deres sorg og oplevelser med vold. Vi ser, at de voldsramte har et stort behov for, at der findes et synligt netværk, hvor vidensdeling og værktøjer til at identificere volden kan sikre, at mange undgår mere vold i deres liv.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd koster vold årligt samfundet mere end 2,3 milliarder kroner
Vi arbejder målrettet på at sikre, at deltagerne får de rette værktøjer til at genopbygge tillid og indgå i meningsfulde fællesskaber, så de kan bryde med voldens glidebane. Det kan medvirke til, at de voldsramte både undgår forskellige former for psykiske laster og/eller misbrug og på sigt ikke bliver patienter i sundhedssystemet.
Indsatsen fungerer som et efterværn og skal derfor ses som en forlængelse af de terapitilbud, der tilbydes til voldsudsatte enten under vold eller efter vold. Indsatsen er et vigtigt og nødvendigt supplement til terapitilbuddene, fordi arbejdet i grupper sætter voldsproblematikker ind i et større samfundsmæssigt perspektiv og derved forbedrer deltagernes tilhørsforhold til samfundet som helhed.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd koster vold årligt samfundet mere end 2,3 milliarder kroner, mens der i den seneste handlingsplan til forebyggelse af partnervold og -drab kun foreslås 101 millioner kroner afsat over en 4-årig periode. Det er på alle måder en underskudsforretning at have vold i samfundet. Hvorfor ikke tage fat på at forebygge volden en gang for alle?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
