LITTERATUR // ANMELDELSE – Litteraten Martin Kristiansen vil med sin store bog læse og bedømme Johannes V. Jensen (1873-1950) med nutidige øjne, dvs. både som den store ordkunster og som problematisk tænker. Han kalder sin bog en biografi, men den er langt hen ad vejen også en monografi, fordi han gennemgår hele det store forfatterskab, der for størstedelens vedkommende fik en hård medfart, både af samtidskritikken og af læserne. Og det gør han godt og oplysende, så tak for det.
Titlen Mytemageren er en henvisning til Johannes V. Jensens navngivning af en af de genrer, han især udtrykte sig i. ”Myte” defineres af Kristiansen som en blanding af journalistik, poesi, essayistik og fabuleren, et litterært greb, en form, der kan forene den konkret erfarede virkelighed, det, der er, med et evolutionært udvidet perspektiv i tid og rum.
Det er Jensens ”spring ind i et billede”, hvor han med sit særlige sprog skaber resonans mellem sansning og erkendelse og samtidig genfortryller det øjeblik, der var udgangspunktet. Metoden bruges også i visse beskrivelser i hans romaner. Som Kristiansen skriver, er det i pressens krav om korthed kombineret med den sproglige merværdi, Jensen ikke ville være foruden, at han udvikler genren.
Fra hjemstavn til historiefortæller
Johs. V. var ældste søn i en familie med tre børn: broderen Emil og søsteren Thit, der selv blev forfatter, og som han var nært knyttet til, indtil de brød med hinanden i 1919. Faderen var dyrlæge i Farsø i Himmerland, moderen hjemmearbejdende, og egnen, dens natur og dens mennesker kom til at betyde meget for Jensen hele livet. Den blev først skildret i hans litterære gennembrud, novellesamlingen Himmerlandsfolk (1898), der placerede ham som ”hjemstavnsdigter”.
Før Himmerlandsfolk var Johannes V. Jensen imidlertid allerede debuteret med to romaner, Danskere i 1896 og Einar Elkær to år senere, der begge handler om utilpassede provinsstudenter i et Baudelaire-inspireret storbymiljø. Han ønskede senere de to bøger slettet af sit forfatterskab, og de blev da også først genudgivet i 1967 og 1972, dvs. mange år efter hans død.
Tiden og udviklingen er den egentlige hovedperson i Kongens Fald mener forfatteren
Men han havde fået honorar hos Ernst Bojesen på Nordisk Forlag, og det blev omgående vekslet til en billet med Thingvalla-Linjens amerikabåd til New York, hvor han ville forsøge sig som avisskribent. Skribentjobs blev det nu ikke til, men Jensens rejselyst og længsel efter nye indtryk at skrive på førte ham i årene efter til Madrid, til Paris, til London og til Düsseldorf. Og USA igen.
En gammel drøm om at skrive en historisk roman fik ham til, for en tid, at flytte hjem til barndomshjemmet i Farsø. Her skrev han Kongens Fald, hvor han, inspireret af Carl Blochs berømte maleri af Christian 2. på Sønderborg Slot, besluttede sig for at fokusere på tjeneren, der på billedet står over for kongen ved bordet.
Derfor blev romanen især Mikkel Thøgersens historie. Her havde Jensen skabt ”figurer og skildringer ud fra de forskellige egnes vejrlig”, som han udtalte i 1902, men få forstod hans tilgang: ”Den instinktmæssige, den intuitive, den sættes endnu ikke i rang med de andre videnskaber”, som den overordentligt videnskabsbevidste Jensen kommenterede den lunkne modtagelse. De billedskabende tableauer rummer et konkret historisk hændelsesforløb i romanen, og det kommer først og fremmest til at handle om undergangen af den nationale selvfølelse.
Og det er derfor tiden og udviklingen, der er den egentlige hovedperson i Kongens Fald, mener forfatteren her, Martin Kristiansen.
Menneskets udvikling
I 1900 tager Jensen til Paris for at opleve Verdensudstillingen. Han sender maskinbegejstrede artikler hjem til Social-Demokraten. Det var ”essays til tiden”, som Kristiansen skriver, og nyorienteringen i forfatterskabet var helt i stil med fremtidsbegejstringen her ved overgangen til det 20. århundrede, selvom bogen ikke solgte særlig godt.
Men Jensen læste ivrigt Darwin, for ”verden og menneskets historie må fortælles i lyset af det videnskabelige verdensbillede.” Og han tog gladelig opgaven som bekendende socialdarwinist på sig.
Han udviklede sin evolutionære poetik i en retning, der også kom til at indeholde et kritisk syn på det almene dannelsesbegreb og især dets naturforståelse. Her var han langt forud for sin tid. Men samtidig var han alt andet i sit syn på samtidens opfattelse af homoseksualitet som en behandlingskrævende sygdom, der var strafbar, hvis den blev udfoldet.
Jensen opfattede Darwins evolutionsteori, som lige så betydningsfuld som den kopernikanske
Han skrev en kronik i Politiken i 1906, hvor han i grove toner langede ud efter ”en meget kendt forfatter”, som alle kunne genkende som Herman Bang. Det medførte, at man i Dansk Forfatterforening krævede Jensens eksklusion. Han undskyldte siden i et brev til Bang, der i mellemtiden var flygtet til Berlin, og de to forfattere opnåede en form for forståelse.
Jensens brug af Darwins evolutionsteori, som han opfattede som lige så betydningsfuld som den kopernikanske, hvor solen, ikke jorden, er omdrejningspunktet, blev siden modificeret, men han ønskede fortsat at udvikle tankegangen i sin skrivemåde for at kunne ”fremelske et sprog, en form og et udtryk, der kunne afspejle en ny eksistentiel forståelse af tilværelsen sat i forhold til natur og tid”, som Kristiansen skriver.
Bræen. Myter om Istiden og om det første Menneske kom som første del af Den lange Rejse i 1908 og blev Jensens folkelige gennembrud. Her kunne alle se, at det var udviklingen, der var hovedpersonen. Og mellem 1912 og 1922 udgav han yderligere fem bind, alle selvstændige romaner om menneskets udvikling fra istiden til Columbus’ opdagelse af Amerika.
Ikke letlæst
I 1903 havde Jensen mødt Else Ulrik, der blev hans kone. De fik tre drenge sammen i et ualmindeligt lykkeligt ægteskab, hvor den begavede Else med baggrund i en familie, der rummede flere led af betydningsfulde samfundsborgere, kan have medvirket til, at han fandt den mentale ro, der herefter kom til at kendetegne hans liv.
Selvom forfatteren kritiserer tidligere forskning i Jensens liv og forfatterskab for at gå for direkte fra liv til værk, så gør han egentlig det samme i sin bog, nu med omvendt fortegn, når han går fra værk til liv. Og i hans tilgang til hustruens rolle for Jensen og for forfatterskabet savner jeg regulær forskning, fx læsning af de breve, dagbøger og lignende, der må findes. Så vi ikke skal nøjes med ”familiehistorier”, som er den eneste kilde, Kristiansen nævner.
Martin Kristiansens 272 sider lange bog Mytemageren er i mine læserøjne ikke letlæst
Tæt beslægtet med myten er en række rimløse tekster, som Jensen arbejder med og udgiver som Digte 1906. De kan ses som hans på én gang retrospektive fejring af og afsked med den ekspressionistiske stil i ungdomsdigtningen, men samtidig også et farvel til dens ”ironiske vildskab”, som Kristiansen skriver. Digtsamlingen bekender sig til hverdagene med tekster som Ved Frokosten, Paa Memphis Station og Interferens. Den er af eftertiden blevet placeret som et skelsættende hovedværk i dansk litteratur, der med sin brug af netop ”hverdagssprog” indfører modernismen i Danmark.
Johannes V. Jensen fik Nobelprisen i 1944, og han er således den seneste danske forfatter, der er blevet hædret med prisen. Han fik den for sin ”poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil” i hele forfatterskabet.
Martin Kristiansens 272 sider lange bog Mytemageren er i mine læserøjne ikke letlæst, selvom han har anlagt den som kronologisk fortælling. Værkanalyser væves sammen med videnskabelige diskussioner og beskrivelser fra Jensens mange udlandsophold i et indimellem knudret sprog med en del gentagelser. Og så savner man både et emne- og et navnekatalog og ikke mindst en oversigt over de arkiver, forfatteren har, eller burde have, været nede i.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og