BØGER // ANMELDELSE – Charlotta Dorothea Biehl var langt forud for sin tid. Hun lærte sig selv flere sprog, skrev komedier for fulde huse og nægtede at gifte sig uden kærlighed. Nu genudgiver Gyldendal hendes levende selvbiografi fra 1787, der giver et godt indblik i både hendes liv, litterære ambitioner og kampen for at skabe sig et liv på egne præmisser.
Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) er en af Danmarks tidligste dramatikere – otte komedier blev det til, der alle blev opført og spillet for fulde huse i Komediehuset på Kongens Nytorv i hendes levetid.
Hun havde lært sig fransk, italiensk, tysk og spansk ved egen hjælp, og hun oversatte dramatik og andet, ikke mindst Cervantes’ Don Quixote – og så er hun forfatter til en af de første selvbiografier i dansk litteratur, Mit ubetydelige Levnedsløb.
Den er skrevet som et langt brev til og på opfordring af hendes gode ven og støtte, den langt yngre Johan von Bülow året før hendes død – godt 40 år efter Holbergs Levnedsbreve, og 75 år før H.C. Andersens Mit Livs Eventyr. Et uddrag af den blev trykt 1793 i Billedgalleri for Fruentimmere, og siden i sin fulde længde i 1909 og i 1986 i en tekstkritisk og kommenteret udgave ved Marianne Alenius.
Nu har Gyldendal genoptrykt den fine, lille bog i en sprogligt opdateret udgave, der skal gøre den nemmere at læse for nutidens danskere.
De ældre udgaver fra 1909 og 1986 med Biehls eget 1700-tals-dansk kan nu sagtens læses, men det er klogt og prisværdigt, at Gyldendal sender selvbiografien på gaden nu, så vi huskes på, at forfatteren hører hjemme i det stadig voksende galleri af mere eller mindre glemte kvindelige forfattere – det stykke litteraturhistorie, der stadig vokser.
Charlotta Dorothea Biehl lærte sig selv at læse
Og at Biehl med denne udgave kan introduceres til yngre læsere, ikke mindst i gymnasiet. For der er nok at komme efter, ikke mindst hvis man er ung og i opposition til forældre, som Biehl var. Men også for os andre.
Man skal ikke tage titlen for pålydende, Biehl sætter ikke sit lys under en skæppe. Når hun alligevel bruger denne titel, er det med henvisning til samtidens syn på kvinder og deres liv som ubetydeligt. Det havde hun erfaret med sin egen far, der hellere så, at hun var blevet ved husarbejde og syning, og som demonstrerede sin magt over hende på alle måder.
Hun afslører ikke alt i sit kærlighedsliv i selvbiografien, som udgivelsens forord peger på, men hun er til gengæld meget åben omkring, hvordan hendes kontakt med det københavnske teaterliv kommer i stand og hvordan det udvikler sig
Biehl havde tidligt en stor støtte i sin morfar, der diskuterede religion og andet vigtigt med hende og gav hende bøger at læse, da hun allerede som femårig havde lært sig det. Men efter hans død i 1739 tog hendes tyranniske far bøgerne fra hende, og kun med list fik hun mulighed for at videreuddanne sig.
Rørende er fortællingen om, hvordan hun smuglede bøger ind under sine skørter sammen med nogle stykker brænde, så hun ved ilden kunne læse videre om natten.
Hun tegner et flatterende billede af sig selv, når det gælder forstand og evnen til at lære, hun er heltinden i sit eget liv. Men hun er samtidig oprigtig omkring sit uregerlige temperament og sin aldrig slukkede lyst til at diskutere og drille, ikke mindst da frierne dukker op, og det gør de allerede i hendes teenageår.
Den rebelske Charlotta Dorothea er ikke villig til at gå på nogen form for kompromis. Hun vil ikke gifte sig med en, hun ikke elsker. Og kærlighed er for Biehl, at man ikke bare søger at behage hinanden, men hjælper hinanden med at overvinde svagheder. Hun forelsker sig i en ung officer, som hendes forældre ikke kan acceptere, de foretrækker en anden, som hun så nægter at gifte sig med. Og det holder hun fast ved, hun forbliver ugift.
Hun afslører ikke alt i sit kærlighedsliv i selvbiografien, som udgivelsens forord peger på, men hun er til gengæld meget åben omkring, hvordan hendes kontakt med det københavnske teaterliv kommer i stand og hvordan det udvikler sig.
Hendes far var slotsinspektør med bolig på Charlottenborg, og Charlotta Dorothea får i 1760 samlet en række ledige skuespillere og andre interesserede til et lille privat teater i en af slottets store sale, samtidig med at hun sørger for, at hendes far ikke får indflydelse på, hvad der sker der.
Her får hun erfaringer i den praktiske side af scenekunsten, samtidig med at hun oversætter flere franske stykker, vejledt af kloge folk omkring hende, der respekterer hende og hjælper hende med de strenge regler for dramatiske vers.
Fra oversætter til dramatiker
Men ét er at oversætte, noget andet at skrive teaterstykker selv. Hendes fortælling om dette giver os indblik i et enestående stykke teaterhistorie, fx om hvordan hun leder efter en central karakter til sit første stykke, Den kierlige Mand (1764), der skildrer en hustru, der forsømmer sine huslige pligter for et løssluppent selskabsliv, og via en intrige bringes på rette spor – men med mange hints til samtidens kvindeopfattelse og til hvad man kunne kalde tidens datingkultur.
Stykket gik i fem sæsoner og var det første stykke efter Holberg, der slog an. Charlotta Dorothea Biehls komedier har titler som Den listige Optrækkerske, Haarkløveren, Den forelskede Ven og Den kierlige Datter. Den mundrette dialog er ofte en udveksling af meninger – hvor hun så kunne ride sine kæpheste.
Selvbiografien er på godt 100 sider, med et introducerende forord af Søren Peter Hansen, der sammen med Anne-Marie Mai og Simona Zetterberg-Nielsen har tilrettelagt udgivelsen. Og den kan klart anbefales.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og