RELIGION // KOMMENTAR – Strategien med at sætte lighedstegn mellem zionisme og jødedom eller Israel og jødedom er designet til at friholde den israelske stat fra enhver kritik, skriver Imran bin Munir Husayn. Det er en stråmand, som også kirkeminister Morten Dahlin bruger.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I en kronik i Politiken 9. april 2024 med titlen “Brobyggerne brænder broer ved at sprede falske narrativer” forklarede jeg og andre, hvorfor vi havde meldt afbud til Brobyggernes ramadan-middag: Vores kritik af foreningens arrangement skyldtes udelukkende foreningens formand og generalsekretærs problematiske forsvar for Israels brutale krigsforbrydelser.
Alligevel fastholdt kirkeminister Morten Dahlin i et svar i Politiken 10. april løgnen om, at afbuddet handler om alle jøder. Morten Dahlin sagde bl.a.: “Man kan kalde det den skjulte antisemitisme, hvor man f.eks. ikke direkte siger, at ikke vil spise sammen med jøder, men samtidig konsekvent stiller nogle ekstra krav til jøder.”
Grundlaget for Morten Dahlins stråmandsargumenter er en falsk præmis, hvor han igen og igen sætter lighedstegn med den zionisme, der forsvarer Israels forbrydelser og angreb på civile, og jødedommen, her særligt danske jøder. Han fremsætter flere gange den usande påstand, at vi, der nægtede at deltage i Brobyggernes arrangement, skulle have gjort os i en ”boykot af danske jøder”.
Grundlaget for Morten Dahlins stråmandsargumenter er en falsk præmis, hvor han igen og igen sætter lighedstegn med den zionisme, der forsvarer Israels forbrydelser og angreb på civile, og jødedommen, her særligt danske jøder
Jeg ved faktisk ikke, hvad der er mest bekymrende: at en siddende kirkeminister ikke kan kende forskel på en verdensreligion med tusinder af års historie (jødedommen) og en politisk ideologi (zionismen), der først opstod i 1800-tallet, eller at han bevidst forsøger at skabe forvirring og anvender stråmandsargumenter i håb om ikke at skulle forholde sig til problemstillingen.
Det er beskæmmende, at den danske regering ikke kan pege på, hvad der egentlig skal til, før de er villige til at fordømme Israels forbrydelser: Over 30.000 drab på civile er ikke nok; over 70.000 lemlæstede er ikke nok; intern fordrivelse af næsten 2 millioner mennesker er ikke nok. Massemord og massebombning af tusinder af kvinder og børn er ikke nok.
Israel har endda slået hundreder af pressefolk, sundhedspersonale og nødhjælpsarbejdere ihjel. Man kan kun undre sig over, at disse fatale tab ikke er nok til, at den danske regering træder i karakter og stiller sig på menneskerettighedernes side. Hvornår er det nok?
I stedet lader det til, at den danske regerings ministre følger besættelsesmagtens drejebog for at affeje enhver kritik af Israels forbrydelser som udtryk for antisemitisme og jødehad.
Strategien om at sætte lighedstegn mellem zionisme og jødedom eller Israel og jødedom er designet til at friholde den israelske stat fra enhver kritik. Strategien gør anklager om antisemitisme og jødehad til et meget bevidst og præcist våben, der har til formål at stigmatisere og lukke munden på kritik af zionisme og Israel.
Ja, Israel har endda anklaget selv den internationale domstol for at være antisemitisk, fordi domstolen altså valgte at forholde sig til Sydafrikas anklager om krigsforbrydelser mod Israel.
Forskellen mellem en religion og en politisk ideologi
Men hvad er så forskellen mellem jødedommen som religion og zionismen som en politisk ideologi?
Jødedommen er en verdensreligion, der er baseret på den hellige skrift Tanak, som består af Toraen (Mosebøgerne), Neviim (Profeterne) og Ketuvim (Skrifterne). Religionens historie går tusinder af år tilbage og begynder med beretningerne om Abraham (fred være med ham). Der er altså tale om en religion med en omfattende religiøs og kulturel arv. Jøder er dog ikke en homogen gruppe, og der er interne forskelligheder mellem retningerne og tolkningerne af jødedommen. Der er ortodokse jøder, konservative jøder, reformistiske jøder og endda sekulære fortolkninger og opfattelser blandt jøder.
Zionismen derimod er en politisk ideologi, hvis idégrundlag blev lagt af journalisten Theodor Herzl i slutningen af 1800-tallet, hvor World Zionist Organization blev grundlagt. Senere fik bevægelsen idéen om at oprette et såkaldt jødisk nationalt hjem i Palæstina. Sidenhen kom Balfour-deklarationen i 1917, der lovede det jødiske folk et nationalt hjem i Palæstina – hvilket altså endte med at blive realiseret med vold, terrorisme, brutale massakrer og fordrivelse af hundredtusinder af palæstinensere.
Vi har set, hvordan den amerikanske præsident, Joe Biden, har erklæret sig selv for at være zionist, selvom han ikke er jøde
Der er altså en væsentlig forskel mellem en religion (jødedommen) og et religiøst folk (jøder) og så en politisk ideologi (zionisme). Man behøver heller ikke at være jøde for at være politisk og/eller militant zionist. Eksempelvis har vi set, hvordan den amerikanske præsident, Joe Biden, har erklæret sig selv for at være zionist, selvom han ikke er jøde.
Faktisk er der en helt særlig kategori af zionister, der er kendt som kristne zionister, som har deres egne grunde til at støtte staten Israel, der bunder i religiøse fortolkninger af profetier i Det Gamle Testamente.
Begrebet kristen zionisme blev også etableret af Theodor Herzl ved den første zionistiske kongres i 1897, så det er ikke en nyopstået gruppe, men en del af forklaringen på amerikanernes vedvarende støtte til Israel, uagtet hvad Israel gør.
Dette bekræftes fx af en undersøgelse fra Pew Research Center fra oktober 2023, der viser, at dobbelt så mange “hvide kristne evangelister” som amerikanske jøder selv (82 % mod 40 %) mener, at “Gud har givet landet Israel til det jødiske folk”.
I en artikel skrevet af forskere fra Inform, en uafhængig velgørenhedsorganisation, der bl.a. forsker i nye religiøse bevægelser og har base på det teologiske fakultet ved Kings College i London, citerer de den jødiske lærde, Yaakov Ariel, professor i religiøse studier ved UNC-Chapel Hill, USA: “Specielt i Amerika er kristne zionister blevet til en pro-Israel lobby, der bruger sin politiske magt til at promovere politik, der tilgodeser den jødiske stats interesser.”
Forskerne uddyber i artiklen: “De kristne zionister har aktivt lobbyet både for jødernes tilbagevenden til moderne dags Israel og for at gøre en ende på de territorier, der styres af de palæstinensiske myndigheder.”
De citerer den tidligere rådgiver for det amerikanske Senat, Dr. Clifford Kiracofe, for at forklare årsagen: De er “imod fredsprocessen i Mellemøsten, fordi de er imod en fysisk opdeling af Jerusalem eller Israel”.
En anden væsentlig del af forklaringen på amerikanernes stålsatte støtte til Israel, uagtet hvor mange og hvilke forbrydelser israelerne begår, er den magtfulde pro-israelske lobbyorganisation Aipac, der på deres egen hjemmeside bl.a. praler med, at 98 % af de politikere, som de støtter, har vundet deres “general election race” i 2022. Ved at støtte både republikanere og demokrater i USA, sikrer Aipac sig en stor indflydelse på amerikansk politik og især på USA’s relation og tætte alliance med Israel.
Ingen af disse ting har med religionen jødedommen eller danske jøder at gøre, men alt dette har altså at gøre med en national stat ved navn Israel og den bagvedliggende politiske militante ideologi, der danner bagtæppet for den israelske regerings forbrydelser.
Kernen i spørgsmålet
En af de mest markante måder, zionister og pro-zionistiske stemmer forsøger at lukke munden på folk, er at anklage kritikere af Israel og militant zionisme for at være antisemitter. Morten Dahlin har også valgt at følge samme drejebog og vælger at bruge et stråmandsargument at bygge sin anklage op på.
Jeg kan kategorisk afvise denne beskæmmende udlægning fra ministeren, for dette krav om fordømmelse af brutale forbrydelser mod menneskeheden, før jeg vil dele et måltid med nogen, er ikke noget, jeg kun ville stille over for jøder eller danske jøder.
Jeg ville faktisk stille dette krav til alle, for det er princippet i det, som er væsentligt for mig, og ikke hvem det i praksis handler om.
Jeg ville faktisk stille dette krav til alle, for det er princippet i det, som er væsentligt for mig, og ikke hvem det i praksis handler om
Af denne grund ville jeg ikke dele et måltid med nazister, sympatisører for Isis eller folk, der forsvarer massemord og etnisk udrensning i Srebrenica. Jeg ville også afvise at dele måltid med folk – uanset religion og politisk orientering – hvis de forsvarer folkemordet i Rwanda eller folk, der forsvarer den syriske diktators massemord på den syriske befolkning.
Mit spørgsmål til ministeren er, om han ville takke ja til en middag, der blev arrangeret og rammesat af en organisation, hvis formand forsvarede Isis’ forbrydelser og terrorangreb, folkemordet i Rwanda, etnisk udrensning i Bosnien eller naziernes holocaust mod det jødiske folk, i dialogens navn?
Hvis Morten Dahlin for en gangs skyld kan forholde sig til kernen i dette spørgsmål i stedet for at tale udenom og komme med stråmandsargumenter eller falske anklager, så ville vi måske opdage, at han sandsynligvis – i princippet – er enig med os i, at man ikke bør underholde folk, der forsvarer massemord og krigsforbrydelser.
Så kan det godt være, at han pga. regeringens tætte alliance med Israel er ude af stand til at fordømme de forbrydelser, som Israel begår, men det er simpelthen fordummende for den offentlige debat, at insistere på at sætte lighedstegn mellem zionisme og jødedom.
Det er et udansk standpunkt
Endelig kan jeg oplyse Morten Dahlin om, at vi 12. april 2024 har afholdt en skøn dialogmiddag med danske jøder, hvor alle vi alle fem, der ikke deltog i Brobyggernes pro-zionistiske projekt, stod som værter for arrangementet.
For de danske jøder, jeg lige har spist mad med, er alle for et frit Palæstina og imod Israels forbrydelser. De er alle imod militant zionisme og fordømmer de forbrydelser, som Israel har begået igennem tiden, og som også aktuelt finder sted mod en ubevæbnet civil befolkning i Gaza, og nu også på Vestbredden.
To fremtrædende stemmer blandt de danske jøder har endda i et åbent brev offentligt rettet en skarp kritik mod formanden for Brobyggerne på samme grundlag, som vi gjorde: for at have forsvaret Israels bomber mod civile.
Det er rystende at opleve en minister kritisere os for angiveligt at mangle vilje til dialog for så at vælge helt at ignorere vores forsøg på at føre dialog gennem den skrevne kronik og fuldstændig undgå at forholde sig til vores konkrete bekymringer om Israels forbrydelser i Palæstina.
Men det siger måske noget om regeringens position i denne sag: Man vil hellere pleje internationale relationer og alliancen med Israel end forholde sig til palæstinensernes menneskerettigheder og ret til beskyttelse mod krigsforbrydelser.
Det er i sandhed et standpunkt, der må siges at være udansk.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
