GAZA // KOMMENTAR – Boykot er et legitimt redskab til at italesætte uretfærdighed og undertrykkelse, skriver Sherin Khankan, der forstår de imamer og ledende muslimske talspersoner, der havde valgt at boykotte Brobyggernes ramadan-middag. Selv valgte hun at deltage som taler og endte med også at give imamerne en stemme og satte deres boykot ind i en større kontekst.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der var få timer til, at ramadan-middagen arrangeret af Brobyggerne skulle finde sted. Jeg blev ringet op af Özlem Cekic, som spurgte, om jeg i min egenskab af at være kvindelig imam havde lyst til at holde en tale ligesom Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, og overrabbiner Jair Melchior.
Flere imamer og ledende muslimske talspersoner havde valgt at boykotte ramadan-middagen, fordi overrabbineren efter deres mening konsekvent har forsvaret Israels brutale handlinger i Gaza, som har resulteret i over 30.000 civile palæstinensiske ofre, hovedsageligt kvinder og børn.
Der var således ikke tale om, at imamerne ikke ville sidde til bords med jøder. Der var tale om, at imamerne havde brug for at sende et klart og utvetydigt signal om, at de ikke ville associeres med et Ramadan-arrangement, som efter deres mening normaliserer det, de betragter som et folkemord i Palæstina.
Jeg var ambivalent og ringede til min søster Nathalie, som tidligere boede på Vestbredden med sin mand og sine børn i mange år og nu bor i San Francisco og underviser på Berkeley Universitet.
“Jeg kan godt forstå imamerne,” sagde hun. “Jeg ville også blive væk, boykotte eller afbryde et arrangement, hvis arrangørerne forsøger at normalisere, hvad der foregår lige nu i Gaza og Palæstina. Er der noget, du vil sige, som ikke er blevet sagt?”
Jeg besluttede mig alligevel for at tale til ramadan-middagen. Hvis jeg kunne få taletid til at italesætte krigsforbrydelserne mod det palæstinensiske folk, kunne jeg udfordre illusionens normalitet. Jeg havde også en tro på, at jeg måske kunne nå ind til overrabbineren og andre i salen gennem min tale.
Brobyggerne har en solid og vigtig sag. Men det er også legitimt at sætte grænser og sige fra over for legitimeringen og fastholdelsen af undertrykkelsen af det palæstinensiske folk
Jeg startede min tale med at rose imamerne for at være modige. Det kræver mod at turde stille sig uden for det “gode selskab” og risikere den kritik og offentlige fordømmelse, det ofte medfører at gå imod strømmen. Det kræver mod at ødelægge den gode stemning og det fine fællesskab. Det kræver mod at gå imod den officielle linje. Således endte jeg også med at give imamerne en stemme og satte deres boykot ind i en større kontekst.
Overalt i verden boykotter menneskerettighedsaktivister middage, politiske møder, arrangementer og listen af business as usual.
Boykot er et legitimt redskab til at italesætte uretfærdighed og undertrykkelse. Boykot er også en form for dialog på linje med demonstrationer.
Overalt i verden går mennesker på gaden i de største massedemonstrationer, verden nogensinde har bevidnet. Disse systematiske massedemonstrationer, der er afholdt uge efter uge gennem seks måneder, er et effektivt redskab, som har til formål at udfordre den normalisering, der finder sted blandt vestlige regeringsledere, som vælger at støtte Israels angreb på Palæstina.
Boykot er ligeledes et redskab, der ofte bruges, når dialogen opleves som meningsløs, håbløs og uden mål. Præmisserne for enhver meningsfuld dialog og ethvert møde må som minimum være baseret på fire forhold: at vi er ligeværdige, ligestillede, har lige rettigheder og lige muligheder.
Disse forhold er ikke til stede, hvis vi ikke anerkender et givent folks ret til at eksistere og ret til at leve et liv i værdighed.
Det er denne undergravning af basale menneskerettigheder, der får dialogen til at klinge hult. Det er nemt at være brobygger, hvis man ikke forholder sig aktivt og kritisk til Israels drab på mere end 30.000 palæstinensere, herunder drabet på mere end 15.370 børn. Og hvis man ikke aktivt udfordrer sin dialogpartner på virkelighedens brutale realiteter.
Boykot er effektivt, og det er rent faktisk lykkedes imamerne at sætte fokus på sagens kerne, som er det, de anser som et folkedrab i Palæstina.
Dialog kan antage utallige former. Boykot er en af disse mange former. Boykot er en legitim del af den demokratiske samtale og har en lang historie, i Sydafrika, Palæstina og mange andre steder i verden.
Imamernes boykot handler ikke om antisemitisme: I morgen, fredag d. 12. april kl. 19.00, faciliterer Dansk Islamisk Center en eid-middag for muslimer og jøder i Danmark med titlen “Gaza – et spejl på vores menneskelighed”.
Sammenholdet mellem jøder, kristne og muslimer i Danmark går langt tilbage. Mange danske jødiske aktivister står side om side med muslimer samt andre i kampen mod det, vi betragter som folkedrab i Palæstina.
Det er vigtigt at gå i dialog med dem, vi er uenige med. Brobyggerne har en solid og vigtig sag. Men det er også legitimt at sætte grænser og sige fra over for legitimeringen og fastholdelsen af undertrykkelsen af det palæstinensiske folk. Det er legitimt og nogle gange nødvendigt at udfordre selve præmisserne for dialogmødet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
