POLITISK KOMMENTAR – Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke taget af kassen. Der er sandsynligvis intet direkte ulovligt over hans tvivlsomme omgang med en såkaldt kvotekonge og dennes gavmildhed. Men Løkke gør indhug i kassen med tillid. Og tager af retterne til sig selv og politikerstanden som helhed. Og det er faktisk lige så slemt. Thomas Milsted forklarer hvorfor.
Mange venstrefolk fik med garanti et par kryddermarinerede sildeben galt i halsen forleden, da de så videoen med Lars og Gudrun, der dansede løs til en fest hos en vis storfisker fra Thyborøn. En ‘kvotekonge’, som Lars Løkke påstår, at han ikke sådan rigtig kender. I hvert fald ikke på en måde, så de er egentlige venner.
Alt imens statsministeren dansede sig ind i kvotekongernes hjerter, vokser de bekymrede miner imidlertid i Venstres bagland, hvor flere og flere gerne ser “den dygtige politiske håndværker” valse af som leder af Venstre.
Og det er ikke så besynderligt. For selvom de enkelte sager vedrørende Lars Løkke isoleret set holder sig på den rigtige side af loven, og vel bare er små snavsede dråber i den store politiske mudderpøl, efterlader sagerne og især deres antal alligevel et noget fugtigt indtryk af en mand, hvor risikoen for et tvivlsomt eftermæle er opadgående.
Mange vil tænke tilbage på Lars Løkke Rasmussen, som en leder, der aldrig formåede at løfte sig op og blive en statsmand. Troværdigheden manglede
Han vil slæbe en af de helt store regnvandstønder, som gennem årene – dråbe for dråbe – er blevet fyldt til randen med mudret vand, efter sig. Mange vil tænke tilbage på Lars Løkke Rasmussen, som en leder, der aldrig formåede at løfte sig op og blive en statsmand. Troværdigheden manglede.
Sagen med kvotekongerne skiller sig imidlertid ud fra de andre “sager”, som Lars Løkke har på sin kappe. Den er på alle måder grotesk, fordi det ikke engang er nødvendigt at lægge to og to sammen:
Lars Løkke afviser i et samråd at have venskabelige relationer til kvotekonger i et samråd, regeringen udviser modstand over for kvotekonge-stramninger, Lars Løkke får gave af kvotekonge.
Det er sagen meget kort og forenklet, og jeg medgiver, at det kan være et uheldigt sammenfald af en masse af hinanden uafhængige tilfældigheder. Men de møgsager, Løkke slæber efter sig, udgør rammen, som denne sag udstilles i.
Man kan næsten høre de bageste tropper i baglandet sukke: ”Åh nej, ikke nu igen.”
Og vi andre tænker, hvad fanden der kan være så svært at forstå. Som medlem af Folketinget, skal man være yderst varsom med at modtage noget fra folk, der regner med at få noget igen, eller blot kan fremstå som en, der ønsker noget til gengæld.
Problemet er ikke bare, at Lars Løkke modtager en gave af en kvotekonge. Problemet er snarere, at han ikke selv kan se problemet
Det er et vilkår for politikere, og kan man ikke håndtere det vilkår eller synes, det er et alt for stor offer at bringe, skal man nok finde sig et andet bageri, hvor lugten passer bedre.
Skoven og den med træerne
Problemet er ikke bare, at Lars Løkke modtager en gave af en kvotekonge. Problemet er snarere, at han ikke selv kan se problemet. Det vidner om en dømmekraft så dårlig, det minder om en rygrad uden rad.
Mange ryster på hovedet over denne manglende erkendelse, og hvordan kan man andet, når Lars Løkke kun evner at blive rigtig vred, når han bliver taget med hele overkroppen i kagedåsen? Omkring sig har han åbentbart kun spindoktorer, der ikke kender til disciplinen at lægge sig fladt ned og beklage, men mere hælder til udenomstale.
Hver gang Venstres leder bliver taget med det moralske kompas, der peger alle andre steder end mod nord, går han til angreb og han lægger sig først ned, når de relativt få, der stadig kan skelne mellem rigtig og forkert i hans bagland, kaster sig over ham og holder ham til jorden, indtil han har bedt om forladelse. Men det er tydeligvis ikke med hans gode vilje.
At ændre karakter og adfærd kan tilsyneladende ikke komme på tale, for statsministeren virker, som om han i sin egen selvopfattelse er fuldkommen og ren. Men at indtage den holdning, at det bedste forsvar er et angreb og lægge enhver form for ydmyghed bag sig, er ikke værdigt i den position, han bestrider. Det er ufatteligt, at han ikke er blevet klogere.
Politikerleden eskalerer, når man samtidig skal være vidne til, at nogle få, der i forvejen har rigeligt, efterfølgende tilraner sig særlige privilegier
På den måde ligner Lars Løkke mange andre politikere, for hvem magten er steget dem til hovedet og har gjort dem arrogante, og i bund og grund udemokratiske. At skulle tjene sit folk er kun noget, vi hører om i skåltaler, nu handler det kun om at blive ved magten, for enhver pris.
Hele Danmarks statsminister – næsten
Hele det danske folks statsminister, er blevet til de få og i forvejen privilegeredes talsmand og beskytter. At være til fals for en fadøl, fester og gaver under bagatelgrænsen vidner ikke om en korrupt mand, men mere om en mand der glemte moralen og etikken, da han flyttede hjemmefra.
Han er vennernes ven, ham man kan regne med, ham der lige fikser den. Det er jo det, vi elsker ved Lars Løkke. Han er en far, ham der altid har en plan i hovedet, så vi andre kan føle os trygge. Det går bare ikke kun at være far for sine nærmeste, når man skal lede et land, og det skal gå retfærdigt og redeligt til.
Gruppe efter gruppe stiller sig op i køen af folk, der mener, at vores samfund er på vej det forkerte sted hen. Mere ulighed, fattigdom, kynisme og tilsidesættelse af fundamentale levevilkår for de svageste grupper.
Det er i den situation, politikerleden eskalerer, når man samtidig skal være vidne til, at nogle få, der i forvejen har rigeligt, efterfølgende tilraner sig særlige privilegier.
Vi kan godt håndtere, at politikerne træder lidt ved siden af. Vi kan endda føle en form for sympati for det. Hvis det sker engang imellem. Det gør dem til mennesker … Men moral er ikke at omgå gældende regler og lovgivning. Moral er ikke at tale usandt eller fordreje virkeligheden til egen fordel. Moral er at tage ansvar og ikke tørre den af på andre
Der er ingen der er i tvivl om, at Lars Løkke er en dygtig politisk håndværker, og at han er eminent, når det handler om politisk overlevelse. Men der stopper enigheden om hans dyder så også.
Vi er mange, der efterhånden ikke synes, det ser så kønt ud. Og hvis vores medlemmer af Folketinget har problemer med at forstå, hvor al politikerleden kommer fra, så er kvotesagen et rigtigt godt eksempel.
Politikere bør være forbilleder
Hvordan politikere kan slippe afsted med snart det ene og så det andet er en gåde for alle os, der sidder et stykke væk fra de pladser ved det store samfundsbord, hvor de store beslutninger tages. Os som kun har en lille snert af politisk indflydelse, når vi står i stemmeboksen.
Jeg er helt med på, at vi vælgere stiller meget store krav og kræver perfekte politikere med moralen intakt. Det betyder ikke, at vi ikke kan håndtere, at de træder lidt ved siden af. Vi kan endda føle en form for sympati for det. Hvis det sker engang imellem. Det gør dem til mennesker.
Men politikerne må forstå, at moral betyder mere og mere i det politiske landskab, og eftersom vores politikere i højere grad bliver valgt på personlighed fremfor deres politik, kommer de ikke uden om, at de først og fremmest skal være troværdige.
De kan altså ikke bevæge sig på kanten af loven og så tænkte, at så går det nok. Det skal starte meget før. Enhver politiker må altid forholde sig til sig selv og tage stilling til sine handlinger. Ligesom de forlanger, at vi borgere skal gøre det.
Alle mennesker har en intuitiv fornemmelse eller i det mindste normbegreb at gå ud fra, som adskiller rigtigt og forkert i tanker og handlinger. Moral er ikke at omgå gældende regler og lovgivning. Moral er ikke at tale usandt eller fordreje virkeligheden til egen fordel. Moral er at tage ansvar og ikke tørre den af på andre.
Vi er et af verdens lykkeligste lande, og det er vi blandt andet, fordi vi har en høj sammenhængskraft i det danske og vi nærer i sammenligning med andre lande en ret stor tillid til vore autoriteter. Det betyder også, at vi som vælgere er villige til at lade vores eventuelle tvivl overfor vores politikere og deres ideer komme politikerne til gode. Vi ser dem langt hen ad vejen som kompetente og professionelle.
Vi forventer, at de er ærlige, og at det, de siger, er sandt. Vi stoler på vores politikere i det her land. Derfor er tillid noget vi vælger at have. Noget vi risikerer. Men oftere og oftere sker det på et ikke eksisterende grundlag. Så når en politiker ikke lever op til den tillid, bliver vi ikke kun skuffede, det rammer os hårdt på vores grundlæggende demokratiske sindelag.
Foto: Pixabay
Det digitale medie, Altinget, har produceret en oversigt og liste over alle de gange, hvor Lars Løkke har udvist dårlig dømmekraft. Artiklen kan læses her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
