FØDSELSDAG // PORTRÆT – Monica Krog-Meyer fylder 70 i dag. Hun har altid plads til andre mennesker – både til hverdag og på arbejde som sprogredaktør og skribent for POV. Med en kandidatgrad i fransk og en lang karriere i DR som legendarisk populær radiojournalist i bagagen, gør hun POV’s redaktion ære. Hun sørger også for, at sproget er sprødt og præcist, og at journalistikken holdes varm, skriver chefredaktør Annegrethe Rasmussen i en hyldest i anledning af fødselsdagen.
”Tak fordi du tog dig tid til det i dit travle program. Tænker engang imellem på, om du husker at passe på dig selv. Husk du skal også være hende den tjekkede, entusiastiske og dygtige, når du bli’r i min alder.”
Sådan skrev Monica Krog-Meyer til mig en marts måned for en del år siden – nogle måneder før vi på hendes initiativ mødtes for første gang for at tale om journalistik og livet i al almindelighed.
”Hvem var den dame”, spurgte en af mine drenge bagefter, og jeg svarede, ‘det var Monica Krog-Meyer. Hun er hele Danmarks Monica’
Det var blevet august; jeg var hjemme fra USA og vi mødtes i den nu hedengangne Café Sommersko i Københavns Indre By til en hurtig kop te. En time senere sad vi der stadig, og min mand og mine tre drenge gik forbi på den anden side af gaden og vinkede til os.
”Hvem var den dame”, spurgte en af mine drenge bagefter, og jeg svarede, ”det var Monica Krog-Meyer. Hun er hele Danmarks Monica.”
Et menneske, der lytter og som kan sige fra
For alle over en vis alder kendte dengang – og stadigvæk – til denne dygtige dame, der huserede ”inde i radioen”, som hun selv formulerede det.
Og allerede ved dette møde kunne jeg selv mærke, hvad hendes mange trofaste lyttere også hørte: En ægte, levende interesse i andre mennesker, der er forudsætningen for at blive en ordentlig journalist; nysgerrighed er det andet krav, og det opfylder Monica også på fornemste vis. Ikke som i ”snagen” men som i ”det vil jer gerne vide noget mere om”.
I 2016, hvor hun fortsat arbejdede på deltid på DR, sagde hun ja til at være med som en del af ”den første årgang” POV-skribenter i den faste redaktion
Men udover at Monica med andre ord er et ganske elskeligt, varmt og vidende menneske – med et stort kendskab til Frankrig og det franske sprog, som hun har en kandidatgrad i fra Københavns Universitetet, et studium som hun gjorde færdig, både mens og før hun startede sin lange karriere som vært på DR, hvor hun med tiden blev en af de mest folkekære radioværter i institutionens historie – så bed jeg også mærke i et andet karaktertræk; en egenskab, der også skinnede igennem i den allerførste besked til mig på Messenger:
Monica er simpelthen godt selskab.
Lidet skulle jeg vide dengang, at jeg år senere faktisk ville blive kollega med Monica, der i dag er sprogredaktør i POV.
Men sådan blev det, for i 2016, hvor hun fortsat arbejdede på deltid på DR, sagde hun ja til at være med som en del af ”den første årgang” POV-skribenter i den faste redaktion.
Med sans for sproget og en sund BS-detektor
Senere sagde hun til redaktionens held ja til at tage tjansen som sprogredaktør og korrekturlæser.
Også her har hun gjort sig bemærket som mere end et dygtigt sprogmenneske og en fin journalist – nemlig som et gennemført elskeligt væsen, der ikke bare er en ”hønemor” med hjertet på rette sted, men også som en kvinde, der har sine meningers absolutte mod og aldrig er bange for at sige hverken til eller fra.
Hun er blevet for gammel til bullshit
Fra Monica får man klar besked – hun er som hun har sagt en gang i et interview “blevet for gammel til bullshit”. Hun kan sige fra.
Torsdag fylder hun så 70 år, og udover at være godt selskab er hun også en ganske værdifuld arbejdskraft. Hun er som sprogredaktør evig opmærksom og et af POV’s mest aktive medlemmer i den faste stab.
Og hun stikker ikke op for bollemælk. Når opgaverne udi det sproglige hober sig op, konsulterer hun opslagsværker på papir (!), også encyklopædier og fagleksika, og hun går ikke af vejen for at spørge sin elskede mand, fotograf Jens Ulrich, til råds, hvis anglicismer eller fagudtryk driller.
Vild med krabber og rejser – tilfreds med eget ansigt
Jeg har også ladet mig fortælle, at hun er en ganske fremragende bedstemor for sine børnebørn og en habil kok – yndlingsretten er noget med krabber og måske også en hummer, om end hun langt fra går udenom kødet.
Naturen er hun også glad for, og hendes store kendskab til populær musik – både rock, beat og pop, samt naturligvis fransk musik og litteratur – er også kommet POV’s læsere direkte til gode, når hun sætter sig ved tastaturet for selv at skrive. Med sin mand rejser hun også gerne Danmark rundt, og før coronavirussens hærgen er turen også gået til langt fjernere egne – fra Frankrig til Iran.
Som Monica Krog-Meyers mange fans er klar over, er hun derudover også en efterspurgt og levende foredragsholder, og hendes bog om Plusalderen fra 2010 har sendt hende ud i mange forsamlingshuse, biblioteker og medborgerhuse over hele Danmark.
Tidligt i POV’s historie, i juli 2016 blot fem måneder efter mediets fødsel, skrev hun en af vores allermest læste artikler – en klassisk ”Monica-artikel”, hvor hun med humor, vid og bid fortalte læserne, hvorfor hun havde valgt at elske hver en fure i sit dengang 66-årige ansigt, så længe hendes krop var stærk og sund:
Læserne elskede den og hun blev inviteret ind i TV og fortælle mere.
Det var en af de første gange, POV blev nævnt i de elektroniske medier.
Jeg husker, at jeg som redaktør ikke blot var tilfreds med læsertallet, der var højt, men også med, at vi i POV kunne servere et budskab fra en moden kvinde, der gav et solidt modsvar til dyrkelsen af ”den evige ungdom” på Instagram, i glittede magasiner og kvindeblade, der af og til har haft Monica på programmet selv, men hvor hun altid har holdt fast i at være sig selv og aldrig har ladet sig ”style” til noget andet end det, hun kunne stå inde for.
Hun har talt de svages, flygtningenes og de anderledes sag i årevis. Hun er også en stolt feminist af den ”gammeldags slags”
En stolt 1968’er, der ikke svigtede
At Monica Krog-Meyers hjerte er humanistisk eller kulturradikalt vil næppe være nogen overraskelse for mange.
Hun har talt de svages, flygtningenes og de anderledes sag i årevis. Hun er også en stolt feminist af den ”gammeldags slags” og da vi skrev om 1970’erne i et tema og et andet om fødselsdagen for ‘1968’ i et stort tema, leverede hun også en skarp tekst i den ene, og smukke ungdomsbilleder af sig selv, mens hun i begge artikler slog et slag for den rummelige del af ungdomsoprørets fællesskab.
Der har været mange fremragende dokumentarfortællinger – både på skrift og i lyd og billeder – indenfor de seneste år, der fortalte om den pris, nutidens voksne (og måske især nutidens kvinder) har betalt for den første generation af rødstrømpers frisættelsesprojekt.
Her gjorde det i hvert fald overtegnede godt at læse om en af disse første feminister, der ikke svigtede undervejs og som ikke faldt i egotrippets fælde, men som faktisk formåede at være en kærlig mor, samtidig med at hun arbejdede og gik nye veje som journalist.
Så herfra blot et syvfoldigt leve for fødselaren!
Vi er i redaktionen glade for dit gode selskab, som vi gerne fortsætter med at dyrke i mange år fremover. Tillykke med fødselsdagen!
Lige fra starten har vi sagt til hinanden på POV’s redaktion, at vi ønskede os et åbent, digitalt og udadvendt kvalitetsmedie, hvor det gode sprog blev dyrket, og hvor horisonten var vid.
Det har du i den grad været med til at løfte, Monica og for det skal du have tak.
Men vi er også bare glade for dit gode selskab, som vi gerne fortsætter med at dyrke i mange år fremover. Tillykke med fødselsdagen!
Ja tak til efterkritik og spidsede penne
PS: Nå ja – da jeg skrev til Monica i sin tid og spurgte, om hun ville være med til at skabe POV, sagde hun ikke bare JA TAK med meget store bogstaver.
Hun gav et perfekt og klassisk Monica Krog-Meyer-agtigt svar, hvor hun var positiv og huskede både selvkritikken og perspektivet. Monica vil nemlig gerne være sikker på, at alle gør deres bedste, og at ingen sjusker. Det gælder også hendes eget arbejde:
Jeg vil gøre mit allerbedste for at være godt selskab … der må gerne være plads til lidt intern efterkritik og kollegial tilbagemelding, så niveauet holdes og pennene forbliver nyspidsede
Hun skrev:
”Jeg er med på at springe ud på det dybe vand … Timingen er rigtig, og det er nu det skal prøves. Jeg vil gøre mit allerbedste for at være godt selskab. Og jeg håber, at der gerne må være lidt intern efterkritik og kollegial tilbagemelding, så niveauet holdes og pennene forbliver nyspidsede.
Kort sagt: jeg håber nogen siger til, hvis jeg bliver for slap. Hvis jeg skulle sætte overskrift på, vil jeg gerne skrive om hverdagsiagttagelser, uretfærdigheder og holde fast i Plus-alderen og hvad vi oplever.”
Monica Krog-Meyer holder fødselsdag privat med sin familie, og vi hepper og kipper med flaget fra den ganske redaktion.
Topillustration: Monica Krog-Meyer. Foto: Jens Ulrich/dizzyBild.dk
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
