- Molslaboratoriets rewilding-projekt i Mols Bjerge i Østjylland skaber intense diskussioner om dyrevelfærd og naturforvaltning
- De vilde heste og det vilde kvæg i projektet bliver nemlig ikke fodret, men skal finde føde i naturen hele året. Hvis der ikke er nok mad, fjernes de fra projektet
- Formålet er at lade forskere undersøge, hvordan den danske natur forandrer sig, når man udsætter græssende dyr og lader naturen passe sig selv
- Her er, hvad du skal vide om rewilding-projektet og dyrenes forhold, som blandt andet har ført til politianmeldelser for dyrplageri.
Skrevet af: Daniel Greneaa Hansen, Søren Engelbrecht og Kalle Thue Gregersen
Der findes næppe mere omtalte heste og kvæg i Danmark end de, der græsser på Molslaboratoriets naturskønne område i Mols Bjerge.
Gang på gang har de trukket overskrifter og været genstand for heftig debat om dyrevelfærd.
Molslaboratoriet driver nemlig et rewilding-projekt, der i sin enkelthed går ud på at slippe kontrollen med naturen og lade den passe sig selv.
Det betyder blandt andet, at dyrene udelukkende skal leve af den føde, naturen selv stiller til rådighed.
Projektet bliver af nogle hyldet for at skabe bedre vilkår for biodiversiteten, så truede plantearter kan blomstre op, og sjældne sommerfugle kan vende tilbage. Andre politianmelder Molslaboratoriet for dyrplageri, blandt andet fordi dyrene ikke fodres.
Debatten er yderst betændt, og derfor tager vi dig igennem nogle af de mest stillede spørgsmål om rewilding i Molslaboratoriet, og hvordan projektet adskiller sig fra andre lignende projekter med græssende dyr.
Naturforskning
Det er ikke kun dyrene på Molslaboratoriet, der har frit spil på Molslaboratoriets indhegnede areal på 120 hektar, hvor der siden 2016 har græsset et større antal Galloway-kvæg og Exmoor-ponyer som en del af rewilding-projektet.
Der er nemlig tilknyttet forskere fra både universiteter og Naturhistorisk Museum i Aarhus, og det egentlige formål med at lade dyrene græsse på arealerne har grundlæggende ikke noget med dyrene i sig selv at gøre. De er blot et middel, så forskerne kan undersøge, hvordan dansk natur forandrer sig under rewilding, fortæller Bo Skaarup, der er direktør for Naturhistorisk Museum Aarhus, der driver Molslaboratoriet.
God natur tager lang tid. Hvis man virkelig skulle se det her udfolde sig fuldt, så skulle man have flere hundrede år til rådighed – Bo Skaarup
Håbet er, at rewilding vil føre til en fremgang i biodiversiteten, som er på tilbagegang i Danmark, ved at dyrene nedgræsser arealerne og giver plads til et mere mangfoldigt planteliv, som insekter har brug for. Men indtil projektet afsluttes i 2026, er det kun observationer, der må stå sin prøve, når forskningen er udført, og de endelige studier er udgivet, fortæller han.
“Formålet er at se, om rewilding er en måde at forvalte et areal, som giver en øget biodiversitet, men også om det giver nogle uheldige sideeffekter, og om det er noget, vi kan bruge andre steder i landet. Det gør vi jo op imod en problemstilling, som handler om, at vores biodiversitet er truet i Danmark og på kloden generelt,” siger Bo Skaarup.
Du kan også se en anden video, som Molslaboratoriet selv har lagt op på deres Facebook-side, hvor de løbende opdaterer følgerskaren med billeder og videoer af dyrenes liv.
I øjeblikket går i alt 14 stykker kvæg og 26 ponyer og græsser på de kuperede arealer, hvor de også har adgang til vand, mineraler, læ og tørt leje.
Det nøjagtige antal dyr varierer afhængigt af, hvor meget naturlig føde der er. For selvom dyrene som sagt slet ikke fodres, er de ikke fuldstændigt overladt til naturens til tider hensynsløse gang.
Hvis bestanden vokser mere, end føden rækker til, bliver et antal dyr taget ud af laboratoriet og enten solgt, givet væk, aflivet eller brugt som føde i zoologiske haver, forklarer Bo Skaarup. Det gælder også, hvis laboratoriets ansatte finder tegn på mistrivsel eller behandlingskrævende skader på dyrene, siger han.
Ingen dyr er sultet ihjel på Molslaboratoriets arealer
I et ministersvar fra 1. juni 2021 fra daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) oplyser Fødevarestyrelsen, at 48 af de på daværende tidspunkt 78 udtagne dyr – i alle tilfælde kvæg – blev sendt videre til et nyt levebrug. Det vil sige, at de blev flyttet til en anden kvægbesætning end Molslaboratoriet. Derudover blev 16 stykker kvæg slagtet, og 14 blev aflivet.
Af det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), som Fødevarestyrelsen administrerer, fremgår det, at Molslaboratoriet siden 1. juni 2021 har udtaget yderligere otte stykker kvæg, så i alt 86 stykker kvæg er blevet taget ud af projektet siden dets start i 2016.
Fødevarestyrelsen oplyser desuden til TjekDet, at noget af det kvæg, der er kategoriseret som videresendt til levebrug, kan være blevet slagtet umiddelbart efter, eksempelvis fordi de skal bruges som foder i zoologiske haver. TjekDets gennemgang af CHR bekræfter, at der er eksempler på netop dette.
Molslaboratoriet har på sin hjemmeside beskrevet kvæg- og hestebesætningernes udvikling siden projektets start. De skriver blandt andet, at de i foråret 2020 trak flere dyr ud af projektet på grund af begrænset føde. Alle heste, der blev trukket ud, på nær én blev sendt videre til andre levebrug, skriver de.
Ingen dyr er sultet ihjel på Molslaboratoriets arealer.
Kvæg fundet dødt
Men Molslaboratoriet er ikke det eneste projekt i Nationalpark Mols Bjerge, hvor dyr går og græsser.
Naturstyrelsen – og dermed staten – har nemlig også områder i Nationalpark Mols Bjerge, hvor heste, køer og får græsser på flere indhegnede områder for at pleje naturen og sørge for, at arealerne ikke springer i skov.
De skal som udgangspunkt også leve af naturens serveringer i sommerperioden. Men modsat Molslaboratoriet tilskudsfodrer Naturstyrelsen dyrene i vinterhalvåret, hvor maden er knap, “så de lovgivningsmæssige forpligtelser til dyrevelfærd bliver opfyldt”, som Naturstyrelsen skriver.
Dermed bedriver Naturstyrelsen altså ikke rewilding.
Alligevel skete der hen over vinteren i 2020 til 2021 det, at flere stykker kvæg var så afkræftede, at de døde af sult eller måtte aflives, mens andre aborterede dødfødte kalve.
“I mine år som dyrlæge har jeg aldrig set lignende,” skrev den tilsynsførende dyrlæge i en tilsynsrapport om dyrenes forhold i Nationalpark Mols Bjerge – som altså ikke er det samme som Molslaboratoriet.
Sagen førte til en politianmeldelse for misrøgt af Naturstyrelsen Kronjylland, og både Naturstyrelsens direktør, Peter Ilsøe, og den daværende miljøminister, Lea Wermelin (S), beklagede forløbet og lovede bedring.
HVAD ER REWILDING?
Rewilding er en disciplin inden for naturkonservation, der handler om at gøre naturen vild igen ved at lade den passe sig selv, mens man ofte tilfører dyrearter, som oprindeligt befandt sig i områdets vilde natur.
Ideen er, at de græssende dyr skaber åbne og varierede skove, enge og overdrev, som giver plads til et mere mangfoldigt plante- og dyreliv. I Danmark skal større dyr som kvæg og heste i rewildingområder være indhegnede.
Det var amerikaneren Dave Foreman, der i 1990’erne præsenterede tanken om rewilding, og siden er konceptet blevet et internationalt forskningsområde, hvor biologer verden over undersøger sammenhængen mellem arter og deres indvirkning på naturen.
Kilder: Rewilding Europe, Aarhus Universitet, Verdens Skove
Ingen dispensationer fra dyrevelfærdsloven
Molslaboratoriets dyr er – ligesom ved alle andre dyrehold – beskyttet af dyrevelfærdsloven, som blandt andet betyder, at dyrene ikke må udsultes.
“Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe,” står der i lovens paragraf 2.
Igen og igen er der blevet taget billeder af dyrene på Molslaboratoriet, som ifølge kritikere viser, at dyrene er udsultede. Billederne har Bo Skaarup også set og forholdt sig til.
Han siger, at det er naturligt, at dyr i den danske natur taber sig hen over vinteren og tager på om sommeren, og at dyrene gerne må være sultne – de må bare ikke udsultes. At blive sulten og selv opsøge sin føde er en naturlig konsekvens af rewilding, siger han og slår i samme ombæring fast, at dyrene heller ikke må lide af andre årsager end sult.
Dyrenes Beskyttelse mener, at alle dyr er lige for loven, og loven gælder ens for alle dyr, uanset om der er tale om udsatte husdyr i naturpleje eller naturnationalparker
Derfor foreskriver Dyrevelfærdsloven også, at dyrene skal tilses og tjekkes dagligt året rundt. Det gælder også Molslaboratoriets dyr.
Men præcis den del af dyrevelfærdsloven har de 15 kommende Naturnationalparker, hvor der efter planen også skal gå store græssere som eksempelvis heste og kvæg, mulighed for at søge dispensation fra. Det betyder altså, at der ikke nødvendigvis skal gå dyrepassere og tjekke alle dyrene individuelt. De kan nøjes med at tilse bestande.
Den mulighed har Molslaboratoriet ikke.
“Det skal stadig være på en måde, hvor man sikrer, at man passer forsvarligt på alle dyr. Men hvis der står en stor flok på 50 heste, kan det jo være svært at vide, om man har talt hest nummer 48 to gange, og har man så tilset alle heste,” sagde Lea Wermelin (S) til DR i 2021 om muligheden for dispensation.
Muligheden har mødt kritik fra blandt andet politikere som Pia Kjærsgaard (DF) og Pernille Vermund (NB) og organisationer som Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd og Dyrenes Beskyttelse.
“Dyrenes Beskyttelse mener, at alle dyr er lige for loven, og loven gælder ens for alle dyr, uanset om der er tale om udsatte husdyr i naturpleje eller naturnationalparker, eller der er tale om landmænd, der har udsatte husdyr eller dyr på stald,” skriver Dyrenes Beskyttelse på deres hjemmeside.
FOKUS PÅ TRE OMRÅDER, HVOR DYR ANVENDES TIL NATURPLEJE
– Molslaboratoriet: Dækker et område på 120 hektar i Nationalpark Mols Bjerge. Her græsser kvæg og ponyer året rundt, og de tilskudsfodres ikke
– Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge: Områderne udgør cirka 880 hektar. Både køer, får og heste græsser her og udgør ifølge Naturstyrelsen en vigtig del af styrelsens forpligtelser med eksempelvis at holde vegetationen kort, så det ikke springer i skov. Naturstyrelsen tilskudsfodrer om vinteren.
– De 15 kommende naturnationalparker: Parkerne bliver spredt ud over det meste af landet og vil være mellem 300 hektar til 5.000 hektar store. Også her er planen, at der skal udsættes græssere i kampen for bedre biodiversitet. Dyrene i parkerne skal som udgangspunkt ikke fodres, og derfor vil man tilpasse antallet af dyr til mængden af føde. Der vil dog blive udarbejdet en beredskabsplan til særligt kritiske situationer, hvor det ikke er muligt at undgå mangel på føde ved at trække dyr ud. Her kan tilskudsfodring indgå. Etableringen af Naturnationalparkerne er ikke påbegyndt.
Nul anmærkninger, men to sager
Fordi Molslaboratoriet ikke har mulighed for dispensation, er der dyrepassere tilknyttet, som hver dag er ude at tilse dyrene og notere deres tilstand. Det er ikke en dyrlæge, der udfører det daglige arbejde, men hvis det er nødvendigt, tilkalder de ansatte Molslaboratoriets tilknyttede dyrlæge.
“Vi kontakter en dyrlæge, hvis der opstår den mindste tvivl om dyrenes tilstand. Både for det enkelte dyr, men også hvis der opstår en negativ tendens i blandt andet dyrenes adfærd. Kan dyrlægen se, at noget skal anmeldes, så er det ovenikøbet sådan, at dyrlægen både kan og skal anmelde os,” siger Bo Skaarup.
Foruden Molslaboratoriets eget tilsyn er museet, ligesom landmænd og andre, der holder dyr, underlagt både anmeldte og uanmeldte besøg fra politiet og Fødevarestyrelsen. Siden februar 2019 har Fødevarestyrelsens tilsynsførende dyrlæger været på besøg 19 gange, og dyrenes forhold har i ingen af de tilfælde givet anledning til anmærkninger, som Molslaboratoriet kalder det på deres hjemmeside.
Tilsynet fungerer på den måde, at medarbejdere fra typisk både Østjyllands Politi og Fødevarestyrelsen går rundt på Molslaboratoriet og tilser dyrene. Undervejs er der en dialog om dyrenes tilstand og udvikling, og der kan ifølge Bo Skaarup sagtens være bemærkninger, råd, vejledning eller opmærksomhedspunkter fra de tilsynsførende.
“Vi har også en dyrlæge knyttet til projektet, som jo også er interesseret i den faglige sparring fra Fødevarestyrelsens dyrlæger,” siger han.
Når tilsynet er slut, bliver Molslaboratoriet oplyst, om tilsynet har ført til anmærkninger. En anmærkning udløser en sanktion, og Fødevarestyrelsen oplyser til TjekDet, at de ikke har pålagt Molslaboratoriet sanktioner. Det betyder, at Fødevarestyrelsen ikke har fundet forhold, der er i strid med lovgivningen.
Det betyder imidlertid ikke, at alt er foregået fejlfrit hos Molslaboratoriet. Der har været hændelser, som har givet anledning til kritik, og som ifølge Bo Skaarup har ført til ændringer i praksis.
I 2021 havde en GPS-halsrem gnavet i halsregionen på en drægtig hoppe, som førte til sår rundt om halsen. Molslaboratoriet havde i samråd med en dyrlæge fulgt hesten tæt, ligesom Fødevarestyrelsen og politiet havde tilset hoppen under et tilsyn den 28. april det år.
Her stillede Fødevarestyrelsen krav om, at halsremmen skulle fjernes, så snart hoppen havde folet, altså født. Fødevarestyrelsen oplyser til TjekDet, at der ikke blev givet en sanktion i forbindelse med tilsynet, fordi det veterinærfagligt var den bedst mulige løsning at lade halsbåndet sidde, til foling var overstået.
Den 4. maj er Fødevarestyrelsen på et opfølgende besøg, hvor de konstaterer sårskader, og at halsremmen ikke var fjernet umiddelbart efter foling, som de krævede ved besøget 28. april. På baggrund af kontrollen udstedte politiet en bøde.
“Vi erkendte fejlen og betalte en bøde på 3.000 kroner, fordi myndighederne vurderede, at det havde siddet for længe. Det er beklageligt, og det har vi taget ved lære af,” siger Bo Skaarup.
Og i 2022 forsøgte seks tyre at forgribe sig på to køer, hvoraf den ene havde en kalv. Derfor endte Molslaboratoriet med at gribe ind og fjerne de seks tyre og aflive fire af dem. Det var heller “ikke i orden” ifølge Bo Skaarup, som forklarer sig med, at dyr ikke altid er til at styre.
“I et normalt system har én tyr magten og kan holde de andre tyre væk fra køerne. Men her kunne den dominerende tyr ikke styre de andre, og resultatet var, at alle hannerne jagtede de to hunner for at parre sig med dem,” siger han.
De to tyre, der ikke blev aflivet, blev efterfølgende ført sammen med resten af bestanden igen.
Flere sommerfugle?
Tilbage står det helt store spørgsmål. Holder hypotesen, at rewilding på Molslaboratoriet fører til større biodiversitet?
Ifølge Bo Skaarup observerer de på Molslaboratoriet allerede nu flere små urter og nøjsomme arter. Det skyldes i høj grad græsserne, som i vinterhalvåret nedgræsser arealerne, som holder jordoverfladen åben og klar til sommerens mangfoldighed af nøjsomme planter, siger han.
“Sådan et areal vil under normale omstændigheder hurtigt gro til i græs, hvis det ikke bliver græsset ned. Så vil der om sommeren stå bølgende græs, som ser smukt ud, men som i virkeligheden skaber en græsørken, fordi det skygger for alt andet, der kan gro på jordbunden.”
“Med helårsgræsning uden tilskudsfodring får man altså et lag af mange forskellige arter i jordbunden, og siden mange af dem er blomstrende små urter, som jo ernærer en masse nektarsøgende insekter, får fødekæden fra bund til top ideelle vilkår til at udfolde sig,” siger han.
Men han understreger, at den syvårige periode, som forsøget indtil nu har været i gang, er meget kort tid, når man taler om forandringer i naturen.
“God natur tager lang tid. Hvis man virkelig skulle se det her udfolde sig fuldt, så skulle man have flere hundrede år til rådighed. Vi vil inden for de første ti år kunne dokumentere forandringer og se tendenser, men det vil langt fra være en fuldstændig transformation, der vil føre til et område i balance,” siger han.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
