SERBIEN // KOMMENTAR – Det er på Danmarks EU-vagt – som formandsland – at demokratiet i Serbien svækkes, og undertrykkelsen skærpes. Her er tiden løbet fra udenrigsminister Løkke Rasmussens ”pragmatiske” udenrigspolitik med photo opportunities og håndtryk. Situationen kalder på klar stillingtagen og danske EU-initiativer, skriver Erik Boel fra Novi Sad.
NOVI SAD – 16 navne blev læst op. 16 hvide duer blev sendt til himmels. Derpå 16 røde hjerteballoner; én i minuttet. Én for hvert af de 16 dødsofre ved Novi Sad-katastrofen, hvor taget for et år siden brast sammen over ventende passagerer. I lørdags stod vi i smukt efterårsvejr ved ulykkesstedet foran banegården. Titusinder af mennesker fra hele Serbien holdt 16 minutters stilhed. Man hørte kun lyden af en sagte hulken. Mange havde røde øjne.
Moderen til et af ofrene, Dijana Hrka, erklærede i sin tale, at hun søndag ville starte en sultestrejke i Beograd for at få retfærdighed for sin søn Stefan. En af studenteraktivisterne, Nadja Solaja, kaldte katastrofen en forbrydelse og slog fast, at myndighederne havde blod på hænderne.
Det var en mindehøjtidelighed, men – i modsætning til de farverige og larmende protester, jeg har deltaget i i Beograd – også en stilfærdig protest.
Det startede med studenter og gymnasieelever, der påpegede, at tragedien skyldtes korruption og forsømmelighed fra myndighedernes side. De unge krævede straf til de ansvarlige. Store dele af befolkningen sluttede sig snart til protesterne: lærere, bønder – der altid er markante i demonstrationerne med deres enorme traktorer – taxachauffører og bikergrupper. Det var almindeligt at se langt over 100 motorcyklister til demonstrationerne. Også krigsveteraner var med. De bliver altid hilst med klapsalver og er klar til, om nødvendigt, at beskytte demonstranterne mod politibrutalitet.
Men de unge er dem, der bærer protesterne. I brede kredse står der respekt om dem på grund af deres integritet og vedholdenhed.
Vejspærringer og fuldtonet arrogance
Protesterne fik snart et bredere sigte end kampen mod korruption: respekt for retsstaten, grundlæggende menneskelige rettigheder og indførelsen af et reelt demokrati. Dertil kom kravet om nyvalg for at komme af med landets autoritære leder, Vucic. Bortset fra disse hovedkrav er demonstranterne uenige om det meste; her er konservative, liberale, socialister – men nok flest uden et særskilt ideologisk ståsted.
Myndighederne gjorde ellers, hvad de kunne for at sabotere protesten i lørdags. Regeringen lagde en ring omkring byen og fik alle tog og busser aflyst. Ved et lykketræf fik jeg et lift de 100 kilometer fra Beograd med tre østrigere, der skulle til en gammel skolekammerats bryllup i Novi Sad. Når vi blev stoppet, forklarede vi, at jeg var gommens bedstefar.
Men regeringens sabotage stoppede ikke her. Da jeg havde indlogeret mig på Hotel Centar i bymidten, viste det sig, at der var lukket for alt vand – i hele byen. Jeg har hverken beviser eller dokumentation, men alle, jeg talte med, forklarede, at dette ikke var et teknisk, men et politisk problem. Regeringen ville genere demonstranterne mest muligt. Som hotellets receptionist opgivende sagde: ”Dette er Serbien. Alt kan ske.”
Mange havde valgt at cykle eller gå til Novi Sad for at bryde blokaden. Nogle fra det sydvestlige Serbien havde gået 400 kilometer.
Protesterne er organiseret på græsrodsniveau. Eftersom tv, radio og de fleste aviser er kontrolleret af regeringen, er demonstranterne henvist til de sociale medier, hvor de optræder i grupper efter job, bopæl eller studieretning. Således fordelte man opgaverne mellem sig ved modtagelsen af de mange mennesker i Novi Sad: indkvartering, madboder etc.
Myndighederne behandler demonstranterne med fuldtonet arrogance. For nogle dage siden blev præsident Vucic spurgt ud om mindehøjtideligheden. Han svarede: ”1. november? Er det noget med en fodboldkamp?”
Ved demonstrationerne i Novi Sad lørdag var alt fred og fordragelighed. Med Serbiens og Europas øjne på byen holdt politiet lav profil.
Men ved flere lejligheder har politiet slået ned på protesterne med uhørt brutalitet. I marts anklagede demonstranterne regeringen for at have benyttet soniske våben.
EU går på listepoter
Uden for universitetet i Novi Sad får jeg en snak med en studerende, Dijana. Hun erkender åbent, at demonstrationerne hverken får ændret det politiske system eller væltet regeringen. Men, tilføjer hun: ”Serbien er i dag et andet land. Protesterne har været et wakeup-call. De har skabt et nyt sammenhold og bevidstgjort befolkningen om, hvor vigtigt det er at kæmpe for de demokratiske værdier. Heri ligger vort håb for fremtiden.”
Demonstranterne satser ikke på støtte fra EU. En jurastuderende, Andreas, siger det ligeud: ”Vi kan kun regne med os selv.” Ved de første demonstrationer efter 1. november sidste år sås EU-flaget. I dag er det aldeles fraværende.
Unionen – og Danmark – går på listepoter. Baggrunden er ønsket om politisk stabilitet – rok ikke båden – og frygt for, at en skrappere EU-kurs vil kaste Serbien i armene på Rusland.
Men ligesom håb ikke er en strategi, er frygt det heller ikke.
Det er på Danmarks EU-vagt – som formandsland – at demokratiet i Serbien svækkes, og undertrykkelsen skærpes. Her er tiden løbet fra udenrigsminister Løkke Rasmussens ”pragmatiske” udenrigspolitik med photo opportunities og håndtryk. Situationen kalder på klar stillingtagen og danske EU-initiativer:
EU skal kræve, at den serbiske regering snarest tager skridt til en uafhængig undersøgelse af tragedien i Novi Sad – og følger denne op med retlige skridt.
EU bør udsende en fact finding-mission for at få et reelt billede af Serbiens forhold til de demokratiske spilleregler og de menneskelige rettigheder – herunder særligt pressefriheden, retssikkerheden og tiltag for at sikre frie og fair valg.
Hvis det ikke på disse punkter er muligt at finde fodslag i EU, bør Danmark som et minimum – også gennem vor Beograd-ambassade – udtrykke klar støtte til demonstranterne. Deres krav flugter i eminent grad med de værdier, EU hævder at forfægte.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og