PUTINS RUSLAND // KLIMA & MILJØ – Miljøpolitisk var det en tung arv, det postsovjetiske Rusland overtog fra Sovjetunionen. Det skyldtes i høj grad det marxistiske historiesyn, der rummer et meget positivt syn på industriel udvikling og også betragter industrialisering som vejen til det kommunistiske paradis. Det marxistiske historiesyn kombineret med særdeles snævre rammer for offentlig debat gjorde, at der først meget sent kom fokus på miljøproblemer i Sovjetunionen og Østeuropa.
Fra Sovjetunionens sidste år huskes særlig to store miljøkatastrofer. Det ene var ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl, der fandt sted 26. april 1986. En anden stor miljøkatastrofe, der godt nok strakte sig over noget længere tid, var udtørringen af Aralsøen i Centralasien, på grænsen mellem Kazakhstan og Uzbekistan.
Med glasnost og perestrojka kom der for en tid fokus på disse, og andre miljøproblemer. I denne sammenhæng er det også interessant, at mange steder i det kommunistiske Østeuropa blev miljøbevægelser set som en form for nogenlunde acceptabel samfundskritik.
10 procent af Rusland er tundra og 20 procent af verdens skov befinder sig i Rusland, så den globale opvarmning kommer til at få stor indflydelse. Ikke mindst fordi hastigheden hvormed klimaet bliver varmere i Rusland, er 2,5 gange større end på kloden som helhed
I Sovjetunionen kom det for eksempel til udtryk i forfatteren Valentin Rasputins roman fra 1976 Afsked med Matjora, der omhandler problemerne i forbindelse med et stort dæmningsbyggeri i Sibirien.
I Ungarn blev der i 1984 dannet en miljøorganisation, der hed Donaucirklen. Denne organisation protesterede mod opførelsen af en dæmning over Donau på grænsen mellem Tjekkoslovakiet og Ungarn.
Der var naturligvis reelle miljøpolitiske overvejelser i disse protester. Imidlertid blev Donaucirklen også i høj grad katalysator for en bredere kritik af kommunistpartiets magtmonopol i Ungarn.
Denne stigende opmærksomhed på menneskets uheldige påvirkning af naturen varede dog ikke længe. Transitionens trængsler i 1990’erne var naturligvis ikke den bedste baggrund for en bredere miljødebat, og i det postsovjetiske Rusland var tilværelsen for hovedparten af befolkningen nu blevet en kamp for overlevelse på dag til dag basis.
Rusland underskriver Paris-aftalen
Verdens stigende opmærksomhed på den globale opvarmning og mange andre miljøproblemer er naturligvis ikke gået upåagtet hen i Rusland. Under præsident Medvedev vedtog Rusland da også en klimadoktrin, hvoraf det fremgår, at den globale opvarmning sandsynligvis er menneskeskabt.
At miljøproblemer skal tages alvorligt… så man blandt andet i sommeren 2019. En lang række skovbrande hærgede i Krasnojarsk-området i Sibirien, og myndighederne var meget sene til at bekæmpe skovbrandene
De senere år har da også budt på flere eksempler på, at bevidstheden om miljøproblemer og klimaforandringer spiller en rolle i Rusland – og det med god grund. 10 procent af Rusland er tundra og 20 procent af verdens skov befinder sig i Rusland, så den globale opvarmning kommer til at få stor indflydelse. Ikke mindst fordi hastigheden hvormed klimaet bliver varmere i Rusland, er 2,5 gange større end på kloden som helhed.
Skovbrande
At miljøproblemer skal tages alvorligt, også i et stort og tyndtbefolket land som Rusland, hvor man ellers let kan få indtryk af, at naturen er uendelig, så man blandt andet i sommeren 2019. En lang række skovbrande hærgede i Krasnojarsk-området i Sibirien, og myndighederne var meget sene til at bekæmpe skovbrandene.
Guvernøren i Krasnojarsk-området, Aleksandr Uss, sagde i starten, at det mange steder ikke kunne betale sig at bekæmpe skovbrandene, da de fandt sted langt fra beboede områder og blot var naturligt forekommende.
Den udbredte afskovning i Sibirien betragtes heller ikke som et egentlig miljøproblem, men mere som et eksempel på at Rusland er ved at blive solgt til Kina
Hvad årsagerne til skovbrandene end har været, så viste en meningsmåling fra oktober 2019 fra det meget anerkendte meningsmålingsinstitut Levada-center, at 51 % af de adspurgte mente, at årsagen til brandene var forsøg på at skjule illegal skovhugst, mens kun 12 % mente, at det var globale klimaændringer, der var årsagen.
Oversvømmelser
2019 bød ikke kun på voldsomme skovbrande, men også på store oversvømmelser i Irkutsk-regionen. En artikel i Deutsche Welle peger på flere interessante aspekter af disse oversvømmelser. Ifølge forskere fra Irkutsks Statsuniversitet skyldtes oversvømmelserne klimaforandringer, og forskerne advarede i øvrigt om, at den globale opvarmning vil forårsage yderligere tørke og kraftig regn i Sibirien.
Det får imidlertid ikke befolkningen i de berørte områder, eller andre steder i Rusland, til i væsentlig grad at kræve, at myndighederne forsøger at gøre noget ved klimaforandringerne. Befolkningens holdning til debatten om global opvarmning er snarere, at det er noget, de lokale myndigheder finder på for at dække over egne fejl og inkompetence.
Grunden til ulykken var netop, at piller, der skulle støtte en opbevaringstank, var sunket, fordi jord, der normalt er frossen, var begyndt at tø op
En virkelighed, der jo heller ikke er grebet ud af den blå luft for den almindelige russer. Den udbredte afskovning i Sibirien betragtes heller ikke som et egentlig miljøproblem, men mere som et eksempel på at Rusland er ved at blive solgt til Kina. En holdning, der jo ligger ganske godt i tråd med meningsmålingen fra Levada-centeret.
Optøning af tundraen
I 2019 tiltrådte Rusland Paris-aftalen om begrænsning af udledning af drivhusgasser. Imidlertid har landet også stor fokus på de fordele, som et varmere klima giver Rusland, for eksempel i form af, at det bliver lettere at sejle nord om Sibirien.
Det kan dog hurtigt vise sig at være en forgiftet gave, da opvarmningen også har stor indflydelse på områder med permafrost. Problemet er, at når områder med permafrost bliver opvarmet, så frigives en masse metangas og den nu mere porøse undergrund kan tillige vise sig at være en stor trussel mod olierørledninger, bygninger og anden infrastruktur i Arktis.
At Arktis er skrøbelig, fik Rusland og verden et eksempel på sidste sommer, da en stor miljøkatastrofe fandt sted i byen Norilsk. Norilsk er bygget på permafrost og har cirka 180.000 indbyggere og ligger meget isoleret i den nordlige del af Krasnojarsk-området. Den 29. maj 2020 løb 17.500 ton dieselolie ud i områdets søer og floder. Ulykken blev dog først officielt rapporteret 2 dage senere. Grunden til ulykken var netop, at piller, der skulle støtte en opbevaringstank, var sunket, fordi jord, der normalt er frossen, var begyndt at tø op.
Opvarmningen giver også problemer for Sibiriens oprindelige folkeslag. Det lille nenets-folk på Jamal-halvøen plejer at krydse den tilfrosne flod Ob på deres årlige vandringer efter optimale vilkår i den karske arktiske natur. Tidspunktet for hvornår de kan krydse Ob ligger nu langt senere, hvilket betyder, at det tager længere tid, inden de kan få deres rensdyr ned på mere sydlige græsgange, hvilket igen betyder, at de nordlige græsgange i højere grad bliver udpinte.
I al fald siden 2014 er et bemærkelsesværdigt fænomen opstået i Sibirien og i særdeleshed på Jamal-halvøen. Rundt omkring er der opstået store jordfaldshuller i landskabet. Efter flere års forskning har det vist sig, at kraterne opstår, fordi permafrosten er på retur, og når isen smelter, opstår der tomrum under jorden, og de fyldes med metangas, der på et tidspunkt eksploderer og skaber store kratere. Forskere har også påvist, at Arktis frigiver mere metangas på grund af stigende temperaturer end der absorberes.
Presset civilsamfund
Et stort problem i Rusland er, at der let bliver lagt politiske motiver ind i kampen mod diverse former for miljøproblemer. Rusland har ikke ligefrem det bedste klima for NGO’er, og slet ikke efter at landet i 2012 vedtog en lov om, at alle organisationer, der modtager penge fra udlandet skal deklarere sig som ”udenlandske agenter”. Det skal blandt andet fremgå af alle sådanne organisationers bøger, blade og websider, at de er såkaldte udenlandske agenter.
Det betyder ikke, at det aldrig er muligt for civilsamfundet i Rusland at påvirke beslutninger i et lokalområde. Et godt eksempel på at det faktisk er muligt, er sagen om forsøget på at etablere en losseplads i byen Sjies cirka 1200 km nord for Moskva.
Her skulle efter planen etableres en stor losseplads til affald fra Moskva. Da lokale indbyggere opdagede dette i slutningen af 2018, startede de en større protestbevægelse i området, da man blandt andet frygtede udsivninger fra den kommende losseplads. Det lykkedes faktisk for protestbevægelsen at få planerne skrinlagt.
Læren fra Sovjetunionen og det kommunistiske Østeuropa er, at protest mod forurening kan være en vigtig kanal for generel utilfredshed
Det er langt fra uset, at miljøbevægelser kan få krav igennem i dagens Rusland. Konsekvenserne kan imidlertid være ganske voldsomme for de involverede. Sådan gik det for eksempel for Aleksandra Koroleva, der i 2019 søgte asyl i Tyskland.
Hun var leder og medstifter af en af de ældste miljøorganisationer i Rusland, Ekosasjtjita (Økoforsvar) fra Kaliningrad. I 2014 kom organisationen på listen over såkaldte udenlandske agenter. Ifølge organisationen selv, var det deres succesfulde kamp mod opførelsen af et atomkraftværk i Kaliningrad-området, der påkaldte myndighedernes vrede.
Organisationen har nægtet at opfylde de krav, der er til udenlandske agenter, og i foråret 2019 blev der rejst fem tiltaler mod Koroleva, hvorefter hun søgte asyl i Tyskland for at undgå en 2-års fængselsstraf, som strafferammen muliggør.
Miljøpolitik bliver en balancegang for Kreml
Der er tydeligvis mere opmærksomhed omkring miljøproblemer i dagens Rusland, end der var i Sovjetunionen, bortset fra de sidste få år inden unionens opløsning. Det er et godt tegn, der desværre modarbejdes af det store pres mod civilsamfundet i landet. Med et parlamentsvalg til september og en fortsat uafklaret situation i Hviderusland, tyder intet på, at det i en overskuelig fremtid bliver lettere at protestere mod miljøproblemer i Rusland.
Ruslands underskrivning af Paris-aftalen, og kendsgerningen at den planlagte losseplads i byen Sjies ikke blev til noget, viser, at Kreml er opmærksom på, at klimaforandringer og miljøproblemer ikke kan ignoreres.
Om det så betyder en større accept af demonstrationer og lignende i en situation, hvor den slags er blevet ekstremt politiseret, vil fremtiden vise. Læren fra Sovjetunionen og det kommunistiske Østeuropa er, at protest mod forurening kan være en vigtig kanal for generel utilfredshed, når andre traditionelle kanaler i praksis ikke er mulige. Det er Kreml naturligvis klar over, og vil nok i høj grad vurdere fra sag til sag, om der er fare for, at fokus flytter sig fra et afgrænset problem til en bredere samfundskritik.
LÆS ALLE ALLAN HAVE LARSENS ARTIKLER HER
Topbillede: Udtørring af Aralsøen i Centralasien i blandt andet 1990’erne. Wikimedia Commons
Indsat: Byen Norisk i Sibiren, af Андрей Романенко/Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
