Mohammad er en overlever – men hvor længe

af i Liv & Mennesker/Mellemøsten/Politik & Samfund

KOMMENTAR // POLITIK – Mohammad Qasim er afghaner. Han er næsten 18 år. Det mener myndighederne i hvert fald. Selv ved han det ikke. Hans alder blev sat til 15 og hans fødselsdag til 26. februar, den dag han kom til Danmark for næsten tre år siden. Birgitte “Bibs” Carlsen fortæller om en ung skæbne, der venter på at blive 18, så han kan hjemsendes.

AARHUS – At Mohammad overhovedet endte i Danmark er ufatteligt. Han boede i Afghanistans hovedstad, Kabul, gik i skole og var omkring 10 år, da hans forældre blev dræbt af en bombe. Han blev sammen med sine yngre søskende anbragt hos en moster.

Mosterens mand sendte Mohammad på gaden for at tigge og slog ham, hvis han ikke tjente nok. Derudover var manden og hans venner tiltrukket af unge drenge og ville bruge Mohammad som “dansedreng”.

Han stak af og levede på gaden, indtil han fik arbejde hos en bager, der, som betaling, tilbød kost og logi. Men bageren kunne heller ikke holde fingrene fra den kønne unge dreng. Han blev hjemløs igen, sov på en gravplads og gjorde forefaldende arbejde.

Han endte omsider hos en tømrer, som behandlede ham ordentligt. Men tømrerens søn, Hossain, ville til Europa, og da han fik muligheden, stillede tømreren det ultimatum, at Mohammad rejste med som ledsager. Uden pas og uden at vide hvor han befandt sig undervejs, rejste Mohammad gennem Iran og Tyrkiet – i bil og til fods.

På et tidspunkt skulle de over et ”stort vand” i gummibåd, og undervejs besvimede Mohammad. Da han kom til sig selv, var hans rejseledsagere, inklusiv Hossain, rejst videre. Han blev samlet op af, hvad der må have været det græske politi – han er registreret i deres system – og fik tøj og mad.

Man satte ham i kontakt med en anden gruppe flygtninge, som han hægtede sig på, og rejste videre op igennem Europa. På et tidspunkt steg gruppen på et tog i Tyskland, og Mohammad fulgte med. Og endte således på Københavns Hovedbanegård.

Går i skole og lærer dansk

Mohammad befinder sig godt i Danmark. Han boede i Thisted i en periode, men bor nu i et bosted i Hjortshøj uden for Aarhus sammen med tre jævnaldrende afghanske drenge. Han er traumatiseret. Udover at miste sine forældre og dertil ikke vide, hvad der er sket med hans yngre brødre, har han været udsat for overgreb i Kabul og måske under rejsen til Danmark, detaljerne er uklare.

Ved ankomsten til Danmark havde han en kvæstet skulder, formentlig pådraget undervejs, og manglede en tand – måske flere – på grund af den brutale onkel.

Men for første gang i mange år, måske nogen sinde, følte Mohammad sig tryg. Han får psykologhjælp, pædagoghjælp og har en værge. Han går i skole, lærer dansk og er blevet medlem af en bokseklub. Hans træner, som har trænet i 30 år, kalder Mohammad for et exceptionelt talent.

Mohammads værge beskriver ham som venlig, glad og meget vellidt. Han er populær, lærevillig og arbejder målrettet på at blive en produktiv borger i det danske samfund.

Rædselsslagen for udvisning

Flygtningenævnet har besluttet, at Mohammad skal sendes “hjem” til Kabul, når han 26. februar officielt fylder 18. Man mener, det er sikkert nok. Den dag hans sag blev afgjort, brød Mohammad sammen og måtte forlade lokalet. Han er rædselsslagen for at blive sendt tilbage til Afghanistan.

De eneste, Mohammad stoler på, er i Danmark. Og de eneste, der kender ham, er her.

Mohammad siger, der er så mange onde mennesker dér, og at han hellere vil dø end rejse tilbage. Han formodes at være 18, men ser ud som en på 15. Han har intet netværk i Kabul. De eneste mennesker, han stoler på, er i Danmark.

“Han vil blive i Danmark”, siger Mohammads værge, “og vil vise, at han både kan tilegne sig viden, få et arbejde og give en masse tilbage til landet og få sig et godt liv her. Det fortæller han igen og igen”.

“Lige nu afventer vi en melding fra Udlændingestyrelsen om en fornyet ansøgning om forlænget ophold pga. risikoen i Kabul”, siger værgen, Stig Petersen.

Kabul er igen et farligt sted

Så hvad er det for et Kabul, der formodes at være sikkert for en ung bantamvægter uden penge, netværk, uddannelse eller færdigheder?

Kabul er ifølge FN meget farligere nu end for tre år siden, da Mohammad forlod Afghanistan. Taleban kontrollerer halvdelen af landet, men selvom Kabul ikke er en del af det område, er Taleban til stede. I lighed med diverse andre militser, inklusiv Islamisk Stat. Der er jævnlige attentater og selvmordsbombesprængninger.

FN har ændret kategoriseringen af Afghanistan fra et land på vej ud af konflikt til et land i krig. Igen.

De retningslinjer, FN’s flygtningehøjkommisær offentliggjorde i en 10-siders rapport i august 2018, nævner “negative tendenser” og “det højeste antal civile tilskadekomne” fra vilkårlige angreb i Kabul. Rapporten finder, at tilbagevendte afghanere vil være udsat for “alvorlige trusler på liv, sikkerhed, frihed og sundhed”.

Det er ikke umiddelbart indlysende, hvorfor det er så vigtigt at udvise Mohammad (…). Han er en mønsterflygtning

USA’s militærs Special Inspector General for Afghanistan Reconstruction (Sigar) har nævnt “adskillige nedslående udviklingstendenser” i kvartalsrapporten 30. oktober. Antallet af tilskadekomne blandt de afghanske sikkerhedsstyrker fra maj til oktober “var det højeste, det nogensinde har været i tilsvarende perioder”.

Sigar rapporterer 13.940 “fjendtlige angreb” fra januar til midten af august i 2018 og en 38 pct. stigning i selvmordsangreb, hvilket ofte resulterer i civile tilskadekomster.

Derudover, som et resultat af sanktionerne imod Iran, er omkring 800.000 afghanske flygtninge/migranter vendt tilbage til Afghanistan fra Iran.

Hvad venter der Mohammad

Uden netværk, familie og penge bliver han formentlig henvist til et liv på gaden. Han er muligvis, da han ser yngre ud, end han er, stadig i fare for at blive forulempet af pædofile. Som shiamuslim tilhører han et mindretal, der er marginaliseret og udsat for angreb fra Taleban, Islamisk Stat og andre militser.

Han er muligvis også i risiko for at blive rekrutteret af militante grupper. Han har ingen færdigheder eller uddannelse, der kvalificerer ham til et job, og med de mange hjemvendte fra Iran er konkurrencen hård. Han taler dari. I Danmark er der blevet fokuseret på, at han lærte dansk, hvilket han selvsagt ikke kan bruge til noget i Kabul.

Der er et forestående præsidentvalg i Afghanistan – igen, igen udskudt, nu til 20. juli, hvilket altid udløser en eskalering af vold og terrorangreb.

En mønsterflygtning

Så det ser ret dystert ud for unge Mohammad. Og det er ikke umiddelbart indlysende, hvorfor det er så vigtigt at udvise ham. Han er veltilpasset, integreret, positivt indstillet overfor danske normer og værdier og viser ingen tegn på fundamentalistiske tilbøjeligheder. Han er en mønsterflygtning.

Med andre ord opfylder han alle de kriterier, Dansk Folkeparti og integrationsminister Inger Støjberg (V) lægger vægt på. Han er derudover et sportstalent.

Der er oven i købet udsigt til nye danske stramninger på udlændinge- og integrationsområdet. Folketinget førstebehandlede 15. januar ændringer til lov 140

Hvis man hele tiden har haft til hensigt at udvise ham, hvorfor har man prioriteret danskundervisning i stedet for engelsk, som han kunne bruge i Afghanistan? Og hvorfor bliver der ikke taget hensyn til hans emotionelle alder?

Muhammad mistede ikke kun en, men begge forældre. De omkom under voldsomme omstændigheder. Han blev anbragt et sted, hvor han ikke var tryg og blev udsat for vold. Hans skolegang blev afbrudt. Han blev hjemløs og mistede kontakten med sine søskende. Han har med andre ord været udsat for kumulative (stigende) traumer, der enkeltvis kan udløse PTSD og være årsag til udviklingsmæssige forstyrrelser.

Kunne man ikke tage det med i overvejelserne, når man taler hjemsendelse, i stedet for at behandle ham som enhver anden 18-årig? Navnlig i betragtning af at man faktisk ikke ved, hvor gammel han er.

Mohammad med højt hår. Næppe noget Taleban eller Islamisk Stat bryder sig om

Og hvis han absolut skal tilbage til Kabul, kunne man ikke forestille sig, at Danmark havde nok humanitær friværdi til at lære ham nogle færdigheder, som håndværk og sprog, så han i det mindste har en chance i et krigsramt lands ”ustabile” arbejdsmarked?

At være ung amatørbokser i bantamvægtklassen er formentlig ikke meget bevendt i en konfrontation med Islamisk Stat. Og han er ikke den eneste, der risikerer hjemsendelse.

Nye lovregler på vej

Der er oven i købet udsigt til nye danske stramninger på udlændinge- og integrationsområdet. Folketinget førstebehandlede 15. januar ændringer til lov 140, der i korthed bl.a. går ud på, at opholdstilladelse kun er midlertidigt og med henblik på hjemsendelse. Det har affødt advarsler fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Socialrådgiverforening og Kommunernes Landsforening.

Tilsammen varetager de 24.000 arbejdsgiveres, 1,4 millioner arbejdstageres, 17.000 socialrådgiveres og 98 kommuners interesser, skriver Politiken (linket kan være behæftet med betalingsmur).

Lovforslaget, der er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og DF, er sendt i udvalg. Så måske bliver forslaget blødt op, men tendensen er jo klar.

Gad vide, om vælgerne til det snarlige folketingsvalg har unge Mohammads skæbne i tankerne, når de skal sætte deres kryds.


Alle fotos er private

Birgitte (Bibs) Carlsen, født 1959. Uddannet sygeplejerske i 1986 på Århus Kommunehospital. Bosat i New York siden 1992, hvor hun arbejder som operationssygeplejerske på et cancerhospital. Har deltaget som frivillig i 15 internationale kirurgiske missioner i Central- og Sydamerika, Asien og Afrika med varierende fokus og formål, fra korrektion af læbe-ganespalter, brandsår og obstetrisk fisteldannelse til undervisning, rygdeformiteter og nødhjælp efter jordskælv (bl.a. Haiti). Hendes rejser har givet hende mulighed for at komme i berøring med både hårde og bløde emner, nok mest hårde, hvor hun kunne bidrage med lidt opblødning. Og så holder hun af mennesker, samfund, liv og kultur uanset hvor – også i hendes New York.
Hvis du læser med og gerne vil donere et beløb som tak for skriverierne fra Bibs kan du overføre til hendes konto i Jyske Bank: 7170 0002195315

Seneste artikler om Liv & Mennesker