CONGO // KOMMENTAR – Den Demokratiske Republik Congo er et af verdens rigeste lande på naturressourcer, men også et af de fattigste. Fra kong Leopolds brutale kolonistyre over mordet på Patrice Lumumba til nutidens kamp om mineraler har landets historie været præget af udenlandsk udnyttelse, krig og politisk ustabilitet. Ebolaepidemier og humanitære katastrofer er derfor ikke blot sundhedskriser, men også konsekvenser af årtiers konflikt og svigt, skriver Mogens Lykketoft.
Vi ser i disse uger voldsomme billeder fra den frygtelige ebola-epidemi, der midt under grusom krig og massefordrivelse hærger i det østlige Congo. Verden over vokser frygten for, at ebolaen skal sprede sig ud af Congos elendighed.
Det er ikke tilfældigt, at ebola breder sig netop i Congo. Det er en konsekvens af det afrikanske kæmpelands tragiske historie.
Landet er i areal større end hele det vestlige Europa. Det er frodigt og rigt på eftertragtede mineraler og metaller. Men folk er fattigere end i næsten alle andre lande.
Landet er nu mere end nogensinde centrum for supermagternes globale kapløb om adgangen til metaller og sjældne jordarter, som er uundværlige i produktionen af moderne teknologi. Kapløbet blev længe anført af Kina
Der lever nu i Congo over 115 millioner mennesker fra utallige forskellige stammer. Trods krig, kaos, stor spædbørnsdødelighed og generelt lav levealder er det 100 mio. flere end i 1960. Ekstrem fattigdom ledsages som bekendt altid af højt børnetal, fordi overlevende børn er nødvendig arbejdskraft og eneste alderdomssikring for forældrene. Kvinderne i Congo føder typisk seks børn. Halvdelen af congoleserne er under 16 år!
Congos vældige naturressourcer, der med fred og en ordentlig regering kunne have løftet landet fremad, er i stedet blevet en forbandelse gennem 140 år.
Lumumba fik ikke en chance
Europas stormagter ’forærede’ ved deres aftale om deling af Afrika det rige og utilgængelige Congo til belgiske kong Leopold 2. Han plyndrede og myrdede med enestående grusomhed fra 1884-1908. Det tog livet af en fjerdedel af Congos daværende befolkning.
Belgiens regering overtog landet fra kongen, da hans forbrydelser for alvor blev kendt. Men belgiernes fokus var fortsat især på økonomisk udbytning. Meget lidt blev gjort for at uddanne befolkningen og skabe økonomisk fremgang.
Da afkoloniseringen tog fart i de britiske og franske dele af Afrika, valgte Belgien at afvikle kolonistyret i Congo med meget kort varsel og uden der var en stabil statsstruktur på plads.
Landets første folkevalgte leder var frihedskæmperen Patrice Lumumba – en ung mand på 35 år med stærk folkelig opbakning og gode intentioner. Men han fik ikke en chance: Landet gik straks i opløsning. Belgiske mineinteresser, bakket op af udenlandske lejesoldater, søgte at løsrive den mineralrige Katanga-provins. CIA stemplede Lumumba som en farlig kommunist, fordi han efter oplevelsen med belgierne ville balancere mellem Øst og Vest. USA hjalp formentlig til med et kup mod Lumumba, som oprørene derefter fangede og myrdede i 1961.
Dag Hammarskjöld var FN’s generalsekretær, da en masse tidligere kolonier blev nye medlemslande. Han havde det mest ambitiøse mål for FN nogensinde – at få accept fra de store i Sikkerhedsrådet til at hjælpe de nye stater på stabil fod. Congo blev hans prøvesag. Han bad om opbakning til, at FN kunne holde det nye skrøbelige land samlet og fri af fremmed indblanding. I første omgang fik han mandat til at sende en fredsbevarende FN-styrke, der tog et opgør med nogle af oprørenes lejesoldater. Generalsekretæren kæmpede efter mordet på Lumumba videre for Congo, men omkom selv året efter ved et flystyrt, der nok var forårsaget af de samme kræfter, som myrdede den congolesiske leder.
Allerede før flystyrtet var stormagterne i gang med at trække tæppet væk under Hammarskjölds forsøg på at give FN magt til at redde Congo.
Hammarskjöld sagde engang, at FN ikke kan skabe paradis, men skal forhindre helvede. Han forudså og ville forhindre det helvede, der har hersket i Congo de seneste 66 år. Landet blev revet i stykker og hærget af voldsomme, endeløse krige, fordi grådige udenlandske magter og kapitalinteresser gik på jagt efter ressourcer og magt i kæmpelandet. Krig og kaos har gennem årene – ret ubemærket hos verdensopinionen – kostet flere millioner menneskeliv.
USA’s paranoide frygt for ’kommunismen’ blev begrundelsen for i mere end tre årtier at holde monsterdiktatoren Mobutu ved magten i Kinshasa. Han kørte de dele af landet, han havde kontrol over, totalt i sænk i monumental korruption og underudvikling, mens han plyndrede sig til en ufatteligt stor personlig formue.
Det globale kapløb
Den Demokratiske Republik Congo er trods sit fine navn stadig ikke et velfungerende demokrati. Alle valgresultater er med rette anfægtet og kaos og krig forhindrer store landsdele i overhovedet at stemme.
Den østlige del af landet er gennem årtier hærget af krig og massefordrivelse af folk. FN har i adskillige år haft blå hjelme indsat for at stifte fred i området, men er ikke lykkedes og må nu drosle ned. Den lange krig i øst er reelt en invasion – delvis pr. lokale stedfortrædere – fra præsident Kagame i Rwanda, der finansierer en del af sit lands gode økonomiske udvikling ved plyndring i Congo.
Landet er nu mere end nogensinde centrum for supermagternes globale kapløb om adgangen til metaller og sjældne jordarter, som er uundværlige i produktionen af moderne teknologi. Kapløbet blev længe anført af Kina.
Nu udviser Trump også voldsom interesse og hævder endda, at han har stiftet fred i det østlige Congo, hvor krig og kaos imidlertid fortsætter uanfægtet.
Trumps interesse er især på minekoncessioner og udbygning af infrastruktur. Det kan føre til, at USA vil stå som sponsor for Congos præsident Tshisekedi, der gerne vil holde fast i magten trods ringe popularitet og en forfatning, der egentlig udelukker ham fra en ny periode.
Det er et åbent spørgsmål om det intensiverede kapløb om Congos ressourcer også denne gang bare forgylder udenlandske interesser og en lille kreds af lokale magthavere – eller om det omsider kan komme det fattige og plagede folk til gavn.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og