Mød vidunderdrengen Pete Buttigieg – han fører i Iowa, men kan han vinde over Trump?

af i Politik & Samfund/USA

POLITISK ANALYSE // USA 2020 – Den demokratiske vælgermasse er i bevægelse. De yngste vælgere elsker den ældste kandidat, Bernie Sanders, men håner den 37-årige ‘millenial’ Pete Buttigieg, for hans ‘boomer appel’. De ældre, hvide vælgere har omvendt lige kåret den unge borgmester som deres favorit – modsat de sorte vælgere, som overhovedet ikke er fans. Men kan en homoseksuel katolsk wonderboy fra Harvard University, der spiller fire instrumenter og taler ni sprog overhovedet true favoritterne, Biden, Sanders og Warren – og kan han slå Trump?

WASHINGTON D.C. – Før vi fortaber os i fantasier, skal vi lige slå ét faktum fast: Joe Biden fører i alle de nationale målinger om, hvem, der ender som demokraternes modkandidat overfor Donald Trump ved præsidentvalget til næste år.

Men når det er sagt, kan alt ske. Og den mest overraskende udvikling i det demokratiske primærvalg er uden tvivl dette: en hvid og super veluddannet wonderboy, borgmester fra en hidtil ukendt landsby uden nogen erfaring i national politik og med en ægtemand ved sin side står pt. til at vinde de to første primærvalg i staterne Iowa og New Hampshire: Pete Buttigieg.

Til det brændende spørgsmål om, hvorvidt Buttigieg så kan slå Trump – det er, når alt kommer til alt, det spørgsmål, der lander øverst hver eneste gang, de demokratiske vælgere bliver spurgt om, hvad det vigtigste er for deres kommende kandidat – er svaret, at det kan han måske godt

I denne uge tog Buttigieg endnu et enormt hop (efter også at have overrasket sidste weekend, da han en meningsmåling fra CNN og The Demoines Register katapulterede Mayor Pete – solidt ind på en overbevisende førsteplads med 25% opbakning i nøglestaten Iowa, hvis caucus goers stemmer om, hvem der skal have statens stemmer i det indre kapløb 3. februar.).

Den nyeste måling viser også med al ønskelig tydelighed, hvor føringen bliver hentet.

For samtidig med at Pete Buttigieg nu fører i både Iowa og New Hampshire, har Elizabeth Warren mistet hele 14 procentspoints:

Sloganet for Pete Buttigiegs kampagne er centreret om en ”genopbygning” af Amerika som et sted, man kan ”høre hjemme”. Hans slogan på engelsk er ordet for dette tilhørsforhold: ”belonging”.

Kalkulen er, at vælgerne er så lede og kede af politik som et hundeslagsmål, der splitter landet, at de fremfor den vrede, som Trump byggede hele sin kampagne på i 2016, er klar til noget forsoning i stedet:

Til det brændende spørgsmål om, hvorvidt Buttigieg så kan slå Trump – det er, når alt kommer til alt, det spørgsmål, der lander øverst hver eneste gang, de demokratiske vælgere bliver spurgt om, hvad det vigtigste er for deres kommende kandidat – er svaret, at det kan han måske godt.

‘Men det er selvsagt alt for tidligt at spå om. Her er de seneste målinger:

Real Clear Politics – seneste målinger af et ‘match up’ mellem Donald Trump og Pete Buttigieg.

En usædvanlig opvakt – faktisk brillant – lille dreng

Men lad os tage en vandring tilbage i tiden og se nærmere på Mayor Pete – efternavnet, Buttigieg som de fleste har lært at udtale nu (det er i øvrigt ”BOOT – EDGE – EDGE”)  stammer fra hans maltesiske far.

Han var, siger alle portrætter af ham i amerikanske medier, en ambitiøs og overmåde velbegavet lille dreng lige fra starten – og enebarn, som lærte sig selv at læse som 2-3 årig.

”A child with an extraordinary range of talent and ambition, cultivated by a tight-knit family able to indulge his many interests. There were clear signs of the candidate’s earnestness and intensity”, skriver Associated Press (AP) om den lille Pete Buttigieg.

Ifølge AP, var det senere en stående vittighed allerede i hans AP U.S. history class i gymnasiet, at han sikkert ville stille op som præsident en dag og at den største udfordring i givet fald ville blive udtalen af hans efternavn.

Buttigieg, der taler 8 sprog (herunder norsk) ud over engelsk, er kandidat fra Harvard og en habil klaverspiller. Han er også en såkaldt ‘Oxford Rhodes Scholar’

I gymnasiets blå bog blev han udpeget i kategorien ”Most Likely to be U.S. President” og han var både high school valedictorian (den med de bedste karakterer) og valgt som senior class president. Gymnasiet var i øvrigt et katolsk privatgymnasium og begge hans forældre var akademikere – hans far uddannet i  critical theory and civil society fra Oxford og hans mor som sprogforsker – med universitetsjobs. Han startede med at spille klaver som 5-årig.

Som AP skriver ”he sat at the adult table”.

Peter Buttigieg vil være en banebrydende kandidat

Hvis han vinder, vil det være ”a first” på mange måder. Han vil være den yngste præsident nogensinde (i januar 2021 vil han være 39), med mindst erfaring (som borgmester har han ingen erfaring med ”national politics”, byen South Bend i staten Indiana er lillebitte, 10.000 indbyggere). Og så ville han også blive USA’s første præsident, der ved sin side havde en ”first husband”.

Buttigieg, der taler 8 sprog (herunder norsk) ud over engelsk, er kandidat fra Harvard og en habil klaverspiller. Han er også en såkaldt Oxford Rhodes Scholar (det er en anden kandidat, Cory Booker, også og i det hele taget er flere af de mest veluddannede amerikanere, der har været et år på Oxford netop som en del af Rhodes programmet, der er et international udvekslingsophold – Bill Clinton er en anden).

Som barn blev han af og til drillet – han var lidt af en nørd – men han besluttede sig tidligt til, at han hellere ville tale sig ud af drillerier og hån end at slås eller trække sig socialt, også selvom han var lidt genert. Hans store helt som lille var JFK, og han lærte flere af Kennedys taler udenad.

Hjemmet var varmt og kærligt, Buttigieg var enebarn, men havde selskab af the rescue dog, Olivia og hans mor både spillede klaver og var kunstmaler i sin fritid.

Hjemmet var fyldt med bøger og var i det hele taget både ”rigere og hvidere” end mange andre hjem i kvarteret. Over middagen diskuterede han gerne politik med sin far og avisen, der blev læst, var altid New York Times. Der var dog ingen politikere i hans forældres omgangskreds og han mødte ingen folkevalgte, før han gik i gymnasiet og meldte sig ind i skolens filosofi-klub.

Udover klaveret spiller han også guitar og bas – efter sigende er han fan af både Jimi Hendrix og Led Zeppelin – ligesom han mestrer det australske instrument, ‘the didgeridoo

Men han endte med at være ganske afholdt i sin skole. AP skriver:

It’s difficult to find someone to utter a harsh word about young Buttigieg. He wasn’t a jock or the most popular kid, but he wasn’t an outcast. Classmates described him as thoughtful, with a dry wit.

If a kid in middle school or high school can respect a fellow kid, they respected him. He didn’t show off his intelligence or raise his hand to answer every question. He held back.

Udover klaveret spiller han også guitar og bas – efter sigende er han fan af både Jimi Hendrix og Led Zeppelin – ligesom han mestrer det australske instrument, the didgeridoo.

En af grundene til, at han senere meldte sig til militæret og til flåden, var at JFK også var ”in the navy”.

Sprang ud efter Afghanistan

Buttigieg holdt sig dog ikke tilbage socialt, men drak moderat til festerne og prøvede også at ryge pot – som ikke længere er noget, man spørges om, når man stiller op som præsident. Han havde et par pige-kærester og sprang først ud, efter han kom hjem fra en udstationering med militæret i Afghanistan.

I et portræt i Chicago Tribune siger han:

“Even though I wasn’t out, and in many ways was not really out to myself, I felt that kind of tension .. It wasn’t only from being gay, I mean, also just being culturally a little different. Just because I was the son of a Mediterranean immigrant, an academic family, that some people thought was weird, because I had a name that was easy to make fun of and hard to pronounce.”

Han har ofte udtalt, at efter han havde set krigen med alle dens rædsler tæt på, tog han en beslutning om, at han ikke længere ville afholde sig fra at sige, hvem han var – livet er for kort, har han udtalt og det udsagn følges ofte op af, at han efter han sprang ud, blev genvalgt med 80 pct. af stemmerne i South Bend. Der dog – det skal med – er en lille, universitetsby, med en betydelig hvid befolkning.

Pete Buttigiegs enorme Achilleshæl er de sorte vælgere

Tilbage i 3. g vandt han den kendte konkurrence the Profiles in Courage essay contest, der er sponsoreret af the John F. Kennedy Presidential Library Foundation.

Morsomt er det i den forbindelse, at det essay, den unge Buttigieg vandt med, handlede om politikeren, Bernie Sanders, der dengang var parti-uafhængig fra Vermont. Buttigieg skrev rosende i sin tekst om Sanders som en ”modig politiker” og en som repræsenterede Kennedys idealer, når det kom til “compromises of issues, not of principles.”

Han skrev også, at Sanders’ overbevisning og energi kunne bringe mennesker sammen igen i en tid, hvor ”kynismen ellers regerer”.

Pete Buttigieg på Harvard med studiekammerater.

En moderat kandidat, der kun får hvide stemmer

Herefter fulgte han igen i JFK’s fodspor og blev accepteret af Harvard University. Senere fulgte årene i hæren og på Oxford.

I dag har mange opdaget, at den unge borgmester altid synes at have et svar – og endda et gennemtænkt og veloplagt af slagsen – på rede hånd. Og som New York Times skriver, så synes der at have udviklet sig et ”Goldilocks syndrome about the leading Democratic candidates — too old, too liberal, too … female? — Buttigieg has benefitted from the strong vanilla flavor of his political porridge. His stump speech is about ‘American values, correctly understood,’ addresses ‘the crisis of belonging,’ scolds the ‘cheap nationalism of hugging the flag” and encourages ‘Republicans of conscience’ to come on into the Democratic Party.”

Politisk ligger Pete Buttigieg i det moderate felt. Han adskiller sig fra både Bernie Sanders og Elizabeth Warren på fordelings- og sundhedspolitikken

Appellen til en mere varm, venlig og endda uskyldig patriotisme deler han med sit partis favorit, Joe Biden.

Og strategien er klar: Buttigieg skal helst vinde eller minimum komme ind på andenpladsen i de to første stater – Iowa og New Hampshire – der er proppet med den typiske Buttigieg-vælger (white and college educated), for ellers vil det gå grueligt galt i både Nevada og South Carolina på Super Tuesday. Pete Buttigiegs enorme Achilleshæl er nemlig de sorte vælgere.

De har indtil nylig givet ham et rundt 0 i tilslutning  (nu er han dog oppe på sølle 6 pct. i South Carolina).

Den lave tilslutning er ikke kun, fordi Joe Biden støvsuger de afrikansk-amerikanske stemmer, men fordi der er heftig konkurrence fra en del andre kandidater, både Warren og Sanders har opbakning, men dertil kommer den sorte kandidat Cory Booker.

Offentlig sundhedsplan til dem, der har lyst

Politisk ligger Buttigieg i det moderate felt. Han er pro-frihandel, han er grøn (som alle kandidaterne er) og så adskiller han sig ganske markant fra både Bernie Sanders og Elizabeth Warren på fordelings- og sundhedspolitikken.

Om sidstnævnte har han lanceret en “Medicare for All Who Want It”-plan, som – lidt hurtigt sagt – er en såkaldt public option (altså offentlig sygesikring) kombineret med en forsikring til midtervælgerne om, at ”ingen vil tage din private forsikring fra dig.” Som han ganske smart siger, så vil vælgerne ”selv vælge Medicare (altså den offentlige forsikring), hvis det virkelig er den bedste mulighed. Det behøver staten ikke bestemme for dig.”

Der findes en kulturel og religiøs funderet skepsis i især de magtfulde sorte kirkesamfund, når det gælder homoseksualitet, og Buttigieg har heller ikke gjort sig selv mange tjenester, når han har talt om grunden til sin manglende appel til de afrikansk-amerikanske vælgere

Det er en klog appel til de mange midtervælgere, for hvem frihed og retten til selv at bestemme, vægter højt.

Andre slagnumre er at nedlægge the Electoral College (valgmandskollegiet) og ændre antallet af dommere i Højesteret.

Sorte konservative kirkesamfund er ikke homo-venlige

I teorien burde hans midterposition kunne appellere til de sorte vælgere, der historisk er mindre venstreorienterede end de hvide er, men dels findes der en kulturel og religiøs funderet skepsis i især de magtfulde sorte kirkesamfund, når det gælder homoseksualitet, dels har Buttigieg ikke gjort sig selv mange tjenester, når han har talt om grunden til sin manglende appel til de afrikansk-amerikanske vælgere.

Udover en lidt vag og bred tale om ”inklusivitet” og om, at “hvidhed handler om aldrig at være nødt til at tænke over race”, er han kommet for skade at sige, at han “forstår de sorte”, fordi han selv tilhører en minoritet – det var ikke populært, og andre kandidater, fx, Cory Booker, udtalte efterfølgende, at han ikke havde brug for “fokusgrupper eller sammenlignende analyser for at forstå, hvad det vil sige at være sort og minoritet”.

Amerikansk satires ukronede konger, Saturday Night Live (SNL) tog dansen under behandling. “Det er alt sammen en del af Mayor Pete’s strategy to get a negative percentage of the black vote”, hedder det

Derudover har der været en skandale i South Bend, hvor en hvid politibetjent skød en sort ubevæbnet mand, og hvor borgmesteren blev kritiseret for at være alt for langsom til at reagere.

Massiv spot på nettet: ‘The Pete Buttigieg Dance’

En sidste hurdle er – sjovt nok – de yngste vælgere. Og her kan man for alvor tale om en gåde. For man skulle måske tro, at de jublede ved udsigten til den første millenial nogensinde som en seriøs præsidentkandidat.

De unge vælgere er stået helt af, når det gælder Mayor Pete og der kører de ondeste parodier om ham på sociale medier, hvor flere tusinde teenagers og millennials gør grin med ham på især TikTok og Twitter og kalder ham for ‘Mayo Pete’

Men svaret er et resolut nej. De unge vælgere er stået helt af, når det gælder Mayor Pete og der kører de ondeste parodier om ham på sociale medier, hvor flere tusinde teenagers og millennials gør grin med ham på især TikTok og Twitter og kalder ham for Mayo Pete.

Det skyldes ikke blot Pete Buttigiegs nørdede appel til voksen-generationen, men især den nu berygtede Pete Buttigieg Dance, der ses som den ultimative Boomer Magnet. Og så ved man jo, hvad klokken er slået – musikken er Panic At The Discos sang High Hopes.

Lad os først se dansen her i et par udgaver:

Og så en kritisk kommentar på det sociale medie Tik Tok, hvor kritikken er massiv og bidende, ikke bare over dansen, men også for at “fedte for millionærerne”:

Som en af kritikerne, Jazon Abruzzeese skriver, så viser Buttigieg, at “boomer isn’t a generation, it’s a state of mind”.

En hær af dansende hvide hjelme

Nedenfor kalder MSDNC News også Pete Buttigiegs tilhængere for “The Boomer Army” og sandt er det, at det, der nogen gange hånligt kaldes for “de grå hjelme”- af begge køn – fylder godt op i rækkerne til hans vælgermøder. Og igen er tilhængerne meget hvide.

Måske er den simple grund, at de ældre generationer synes, det er rigtig “frisk” med en – nå ja – frisk ung mand, mens de yngre vælgere netop ikke er til smartness and moderation, men meget hellere vil have de barske venstredrejede Warren og Sanders.

Kig med:

Og en til:

Her en lille kommentar til Pete Buttigeg fra the black community:

SNL: Strategien for at minimere sort støtte

Selv amerikansk satires ukronede konger, Saturday Night Live (SNL) tog dansen under behandling. “Det er alt sammen en del af Mayor Pete’s strategy to get a negative percentage of the black vote”, hedder det.

Gå til 0:40 sekunder i klippet:

Nu er det ikke i sig selv ødelæggende at blive gjort grin på Twitter. Og som politisk analytiker Ezra Klein siger i denne tråd på Twitter (klik på tweetet), kan det også bare være en smart måde at fundraise på, for enhver omtale er bedre end stilhed – som Trump ved alt om.

Men mit bedste bud er ikke desto mindre, at der skal mere til, end den kommende uges charmeoffensiv i South Carolina, hvis Pete Buttigieg skal have en chance hos de ikke-hvide vælgere.

Her er det også værd at huske, at både de sorte og de unge vælgere er notorisk sløve – og hermed potentielle sofavælgere – hvis de ikke er begejstrede for deres egen kandidat. Det kostede Clinton sejren i 2016.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV WeekendDet er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her. Du kan læse flere af Annegrethe Rasmussens artikler her – og donere til hendes arbejde på 93 85 05 85


Alle fotos: Pete Buttigiegs præsidentkampagne.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international