KUNST // INTERVIEW – DR2 viser i øjeblikket portrætserien Mit livs kunst om kunstmaleren Martin Bigum. Men hvordan kommer man egentlig om bag et maleri? Martin Bigum viser sig som en fremragende formidler ikke bare af sin egen kunst, men af al kunst. Og det er sådan set hele pointen, fortæller Torben Skjødt Jensen, der har skabt serien i tæt samarbejde med Martin Bigum, i dette interview med Steen Blendstrup.
Det hele begyndte egentlig med, at Martin Bigum blev meget begejstret for Torben Skjødt Jensens dokumentarfilm om Michael Strunge, Væbnet med ord og vinger. Da de mødtes for at tale om et muligt projekt sammen, viste det sig, at de havde mere til fælles end som så:
Jeg kunne ærlig talt ikke huske ham. Der kom mange håbefulde knægte, der gerne ville lave tegneserier
”Martin kommer fra en genkendelig baggrund. Han fra Brøndby Strand, jeg fra et socialt boligbyggeri i Roskilde. Og ingen af os fra hjem med det, vi kan kalde en klassisk dannelse i bagagen. Så vi er begge sociale mønsterbrydere. I dag er vi begge autodidakte kunstnere: Han kom ikke på Kunstakademiet, jeg ikke på Filmskolen”.
De er skøre de tegneseriefolk
I øvrigt var det ikke første gang, de mødtes. Martin kunne tydeligt huske, da han i starten af 80’erne første gang besøgte forlaget Interpresse, hvor han var begyndt at levere tegninger til den danske version af det satiriske magasin Mad (altså = skør/gal). Her blev han præsenteret for redaktøren af Kulørte sider, et magasin om tegneseriemediet. Netop Torben.
”Jeg kunne ærlig talt ikke huske ham. Der kom mange håbefulde knægte, der gerne ville lave tegneserier”, siger Torben.
”Det er igen en generationsting. Vi voksede op med inspiration fra de samme tegneserier, fra samme musik, fra samme film. Men det er også karakteristisk, at Martin har klæbehjerne. Det er et tema i serien: at han allerede som barn oplevede ting, som han ”arkiverede”, fordi han ville bruge det senere. Det dukker nu op som inspiration for hans malerier”.
Den gamle kunstner – et maleri bliver til
Den oprindelige idé var en dokumentarfilm, men det var umuligt at finde finansiering til projektet. Derimod viste DR2 sig positiv over for en programserie om kunstneren og kunsten.
”Det medførte en ændring fra en meget ekspressiv kunstfilm til et format, hvor Martin fungerer som studievært oppe i sit atelier i et tårnværelse på Frederiksberg. Det blev til fire afsnit med hver sit tema, men også en fortløbende handling”.
Som ledemotiv har serien maleriet The Old Artist/den gamle kunstner, som bliver til i løbet af de fire episoder. Vi følger tilblivelsen fra det nøgne lærred, over Martins ideer og skitser, til skabelsen med oliemaling. Fra det første penselstrøg til det sidste.
Kunst i højhusets skygge
Sideløbende trækkes der som nævnt tråde fra Martins barndom og ungdom frem til hans gennembrud som kunstner med alle de påvirkninger han fik fra omverdenen. Fra højhusbyggeriet, fra moden, fra tidens monopolfjernsyn.
Ud over det nævnte dyk ned i Martins barndom og hans undren over, at tingene er, som de er, fortæller Martin Bigum sideløbende om sin inspiration fra andre kunstnere og hans tolkning af deres værker. Så man bliver ikke bare klogere på hans egne værker, men får en metode til at åbne værkerne.
Eller måske meget konkret, som lille Martin flyttede rundt med den legetøjscowboy, der er fanget i dødsøjeblikket, hvor han rammes af en pil.
Måske til at lade dem blive levende for vores indre blik lige indtil det øjeblik, hvor kunstneren har valgt at fryse handlingen.
Levende billeder og tossede animationer
Det spiller op til et element, som Torben Skjødt Jensen har brugt i adskillige film, nemlig levendegørelsen af et kunstværk. I hans dokumentarfilm om dansk rockmusik i Som et strejf var det skuespillere, der forvandlede sangene til minifilm. I Væbnet med ord og vinger dramatiseringer af Strunges digte, og i It’s a Blue World om Hans Henrik Lerfeldt var det hans malerier, der blev bragt til live.
”I Mit livs kunst er det gjort med stop-motion animation, som jeg har lavet samme med Søren A. Olsen. Jeg har jo altid været begejstret for Terry Gilliams animationer, og Martin er lige så vild med Monty Python som jeg, så det var nærmest en given ting”.
Ikke bare Martin Bigums malerier, men også stills fra fortiden/barndommen kommer til live på denne måde. Lidt ligesom børn flytter rund med deres legetøj. Eller måske meget konkret, som lille Martin flyttede rundt med den legetøjscowboy, der er fanget i dødsøjeblikket, hvor han rammes af en pil.
Præcis ligesom den voksne kunstmaler vælger at fastfryse sit motiv.
Martin Bigums levende erindring
Torben har haft en fest med at plukke i Martin Bigums erindring, og han er rent ud sagt imponeret:
”Martins klæbehjerne gælder ikke kun barndomsminder. Som man også så, da han deltog i DR’s Kunstquiz, behøver han kun at se et hjørne af et maleri for at genkende det. Det er nørdet, næsten autistisk. Men han er på ingen måder den indadvendte kunstnertype. Han er underfundig og laver sjov. Han er simpelthen en fremragende formidler”, siger Torben.
”Det er en af grundene til, at portrættet af Martin Bigum er mindre skæbnetungt end mine tidligere dokumentarfilm. Men de handlede jo også om afdøde kunstnere: Michael Strunge, Carl Th. Dreyer, Asta Nielsen. Eller i et enkelt tilfælde en, der døde under processen, Hans Henrik Lerfeldt”, tilføjer han.
Der er et fællesskab om opvækst, påvirkninger og erindringer, der gør, at det ikke bliver egentlige interviews, men en samtale mellem gæsterne og Martin om det, der har dannet dem som kunstnere
Skiftet til tv og serieformatet med forskellige temaer tillader Martin Bigum at optræde som ”studievært” med forskellige gæster oppe i sit atelier. De tilhører alle samme generation, har de samme erindringer og flere af dem endda med samme baggrund i tegneserieuniverset, som også kan genkendes i Bigums malerier. Det udvikler sig snarere til en samtale mellem bekendte end egentlige interviews.
Gæster og minder på (monopol) tv
Palle Strøm var som Martin tilknyttet Dansk Mad. Med udgangspunkt i Palle Strøms serie om DR i monopolets dage taler de om det verdensbillede, som B&U-afdelingen malede for børn af deres generation.
”Martin kan huske et program, hvor Ib Spang Olsen tog en sort maske over hovedet for at forsvinde i baggrunden, mens han lyntegnede bag en skærm. Det sjove er, at det, han husker, er, at det var uhyggeligt. Vi kunne heldigvis finde klippet i DR’s arkiv”, fortæller Torben.
Nikoline Werdelin brød igennem som tegner med Café inden sin karriere som dramatiker og forfatter. Det var nærmest et sindbillede på kulturen omkring 80’er in-stedet Krasnapolski. Martin har stadig en stribe, som han i sin tid klippede ud af Politiken. Igen et øjeblik frosset i erindringen.
En nøgle til kunsten
Endelig er der Kim Fupz Aakeson, der også begyndte som tegneserietegner, inden han blev forfatter af bøger og filmmanuskripter.
”Martin og Kim er begge – som mange af vores generation – skilsmissebørn. Der er et fællesskab om opvækst, påvirkninger og erindringer, der gør, at det ikke bliver egentlige interviews, men en samtale mellem gæsterne og Martin om det, der har dannet dem som kunstnere”.
Det handler mennesker, der har gjort noget særligt. Det får mig – og forhåbentlig publikum – til at tænke: hvad kan jeg bruge det til?
På den måde kan Mit livs kunst bruges som en nøgle, ikke bare til Martin Bigums motiver og materialer, men også til kunsten som helhed.
Mit livs kunst blev optaget under den første corona-nedlukning, hvor produktionen nød godt af, at museerne var lukkede, så de kunne få lov at gå rundt i samlingerne mutters alene og lade Martin vise frem og fortælle om både sin og andres kunst.
Mit livs kunst i coronaens tid
Serien når nu frem til DR2 midt i den anden lockdown, hvor det, vi får tiden til at gå med, er kulturprodukter – om det nu er film, spil, bøger eller tv-serier. Og selv om Martin Bigum kan sin kunsthistorie, så er han på inden måde elitær.
”Jeg føler, at Martin lidt er en torn i øjet på establishment. Ikke så accepteret på de bonede gulve som de akademiuddannede kunstnere. Men han er vanvittigt god til at sætte ord på det, han gør. Han forklarer, hvorfor tingene ser ud, som de gør, og ofte oplever folk, at sådan har de også set på det. Det gør det lettere at afkode kunsten. Uanset om det er et maleri, et stykke musik eller et digt”.
”Det er i grunden et fælles træk ved både de film og det tv, jeg har lavet. Det handler mennesker, der har gjort noget særligt. Det får mig – og forhåbentlig publikum – til at tænke: hvad kan jeg bruge det til?” slutter Torben Skjødt Jensen.
LÆS FLERE ARTIKLER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Mit Livs Kunst, 4 afsnit vises på DR2 søndag aften og kan streames på dr.dk
Med: Martin Bigum, Palle Strøm, Kim Fupz Aakeson, Nikoline Werdelin, Line Knutzon.
Tilrettelægger: Torben Skjødt Jensen
Producent: Rikke Detlefsen
Fotograf: Henrik Ørslev m.fl.
Klip: Ghita Beckendorff
Animationer: Søren A. Olsen
Fotos: DR og pressefotos
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her