Nyt sommerteater i Aarhus – Folkeligt, modigt og ungt

i Danmark/Kultur & Medier/Liv & Mennesker/Scenekunst af

TEATER – Vi er af samme stof, som drømme gøres af, skrev William Shakespeare i stykket Stormen fra 1610. Det er formentlig nogle af de samme drømme, som har skabt Danmarks nyeste sommerteater – Teatret Skærsommer, Scenen under sommerhimlen – i Aarhus. Her i sommermånederne er landets store statsstøttede teatre gået på ferie, så hvad er mere skønt end et nyt initiativ skabt af drømme og ungdom, siger POVs teaterreporter Ole Blegvad, som har taget en snak med to af de medvirkende om teater, ungdom, Shakespeare og en masse imellem.

Med drømme og visioner om mere teater til ungdommen er det nye teater og årets forestilling En skærsommernatsdrøm af Shakespeare skabt af en gruppe unge teaterfolk fra Den Danske Scenekunstskole.

Idémagerne er de tre skuespilstuderende Patrick Alexander Hansen, Mathias Bøgelund Christiansen og Lasse Steen Jensen der i de mørke vintermåneder gik i Mejlgade og drømte om sol og sommerteater i Aarhus. Et sommerteater, hvor visionen er, at det skal være folkeligt, modigt og ungt.

De unge skal ikke lokkes i teatret fordi de bliver foia gras-fodret med skæv PR markedsføring. De skal komme i teatret fordi det er relevant – og så skal man have lov til at medbringe en kebab og en sixpack, lyder det fra Teatret Skærsommer.

Danmarks nyeste teater: Teatret Skærsommer. Grundlangt af unge elever fra scenekunstskolen.

Danmarks nyeste teater

– Hvorfor denne idé om at lave et sommerteater i Den Gamle By?

“Sommerteater er oplevelser der meget nemt bliver til gode minder. Det er på mange måder en udvidet teateroplevelse, der skruer mere op for sanseligheden og indtrykkene end hvis du sad i et sort rum”.

“Den Gamle By skaber en tidsmaskine af en prolog inden vores forestillingen. Før du sætter dig til rette, vandrer du fra det 21. århundrede og hele vejen tilbage til renæssancen”, fortæller de tre, og fortsætter;

“Ideen kom, da vi som nytilkomne til Aarhus oplevede et fravær af teatermuligheder i sommerhalvåret. Vi studsede over at der i Danmarks 2. største by, ikke havde et sommerteater, som man ser det i København og Odense. Vi øjnede muligheden for at spille i Borgmestergårdens Have i Den Gamle By, og fik hurtigt et godt samarbejde på benene med dem. Stedet er jo nærmest synonym for Aarhus og med dets centrale placering, så vi det som det oplagte sted at samle det aarhusianske folk til sommerteater, siger Lasse Steen Jensen, der er efter sommerferien begynder på andet år på Scenekunstskolen i Aarhus”.

Ungdom og Teater

– Hvad betyder det for processen og sommerteater i Aarhus, at I er unge scenekunstfolk?

“Ungdommeligheden betyder meget for os i Skærsommer. Det faktum at vi er instruktører, scenografer og skuespillere mm. der står på springbrættet til et langt teaterliv, kan forhåbentlig gøre at vi giver folk en forfriskende og legende teateroplevelse.

“Noget som samtidig kan være med til at forme teatrets identitet helt generelt. Vi vil meget gerne give oplevelser til publikum der emmer af noget uprætentiøst og oprigtigt. Det ligger i måden vi arbejder på, men helt lavpraktisk har vi, blandt andet, også taget et valg om kun at have et prøveforløb på 2 uger – ligesom på The Globe Theatre på Shakespeares egen tid”.

“Vi har selvfølgelig haft en hel del workshops, produktionsmøder etc. inden da, og skuespillerne kan deres replikker når vi går i prøverummet. Men når vi dogmatiserer vores prøvetid på den måde, håber vi på at kunne fremelske en masse uforgængelig og lystbetonet scenekunst. Det bliver i hvert fald ikke kedeligt”!

“Vi ønsker at Skærsommer skal være en udviklingsplatform for unge scenekunstneriske talenter. Et teater der drives kollektivt af unge teaterfolk. På længere sigt skal vi derfor huske hele tiden at kigge os selv efter i sømmene, og give Teatret Skærsommer videre med rettidig omhu – sådan at vi ikke pludselig er groet fast i vores egen ide om, hvad ungdommeligt teater er”, siger Lasse Steen Jensen.

Lasse Steen Jensen, skuespillerelev og en af idemændende bag Teatret Skærsommer. Lasse Steen Jensen kan for tiden også ses i  ‘Vild sommer‘, som er en ungdomsserie på TV 2 Play.

Og fra Emil Rostrup, der er instruktør på forestillingen, lyder det videre:

“Jeg elsker den legende tilgang til teater. Jeg tror ikke det er muligt at lave teater uden en legende tilgang til at skabe, og netop et ungt hold af scenekunstnere besidder til fulde sindet og energien der skal til for at lege”.

“Der er ingen der kender de nedskrevne regler for blindebuk, og derfor opfinder vi vores egne, sammen. Det faktum at vi kun har 2 uger til at opsætte stykket opfordrer til at vi har det sjovt sammen med at skabe. Det er næsten ironisk – men vi har ikke tid til at stresse eller føle presset for at være ‘lige så perfekte’ som i et normalt prøveforløb på 6-8 uger”.

Emil Rostrup iscenesætter forestillingen. Emil er elev på Scenekunstskolens instruktørlinie. Han har tidligere arbejdet med performance, video, kulturelle events og installationer.

– Hvem håber I kommer og ser? Underforstået, håber I at kunne tiltrække flere unge end, hvis det havde været ældre, som stod bag forestillingen?

“Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi ønsker at være med til at få flere unge i teatret. Vi sælger den til mange af de unge, ved at sige at de jo bare kan tage en kebab og en sixpack med! Og tænk hvis de gør netop det – alt imens der ved siden af OGSÅ bliver spist picnic af en gruppe på vores forældres alder. Sikke et syn det ville være”.

“Med andre ord er vores målgruppe bred, men vi håber på at kunne generere en tiltrækningskraft hos de unge ved selv at være ml. 20-30”, svarer Lasse Steen Jensen og uddyber:

“Samtidig underkender vi slet ikke fornøjelsen af at spille for “gamle” mennesker. At røre et menneske gennem teater er en lige stor oplevelse, ung som gammel. Måske vores store ønske netop er at forene generationerne. Vi er ikke nervøse for ikke at kunne få unge mennesker ind – men de unge skal heller ikke foia gras-fodres med skæv PR, eller punkes for ikke at gå i teatret – det er teatrene der skal punkes for ikke at få dem ind”.

“Det er utrolig vigtigt at præsentere teater på en måde der gør det let selv at finde lysten som førstegangs-publikum. Sidst men ikke mindst er det bare en generation af meget fintfølende og reflekterede kulturforbrugere, som nok skal komme i teatret hvis det der bliver spillet for dem er relevant, hvis man føler sig set som publikum og hvis man kan mærke, at vi som iscenesættere stoler på dem som modtagere. Jeg tror det er lige meget om det er Shakespeare eller ny dansk dramatik”.

Evigt aktuelle Shakespeare

– Hvorfor har I valgt ”gamle” Shakespeares komiske/forviklingsstykke En Skærsommernatsdrøm?

“Det sjove ved En Skærsommernatsdrøm og  Shakespeare generelt er, at det oser af kærlighed, sex, sommer, intriger og egoisme. Flere af karaktererne er super selvoptagede og tror at de er helt vildt forelskede, men i virkeligheden er de mere optagede af sig selv og tanken om at iscenesætte sig selv med et andet menneske”, indleder Lasse Steen Jensen og og fortsætter:

“Det er fortællingen om nogle mennesker der forsøger at kontrollere det ukontrollerbare. Det synes vi er vildt interessant, og taler meget ind i et 2018, hvor frygten for kontroltab og selvrealisering lever i bedste velgående. Shakespeare-forestillinger bliver ofte ophøjet til noget finkulturelt, som man skal være “kender” for at kunne forstå. Den der “finhed” vil vi gerne skubbe lidt til”.

“Vi har ikke tænkt os at dekonstruere Shakespeare fuldstændig, men at udfolde al det skønne ved teksten, samt undersøge hvordan fortællingen måske ville se ud i dag – vi har skiftet køn på en del af karaktererne for at lave et mere nutidigt billede af verden. Dermed ikke sagt at vores hovedtema er køn. Det mere en selvfølge at gøre sådan”.

Om En Skærsommernatsdrøm:

En skærsommernatsdrøm foregår i en skov uden for Athen. Skoven er fyldt med trylleri og eventyrlige væsner og kunne lyde som den rene idyl. Men sådan er det ikke.

Alfernes konge og dronning, Oberon og Titania, er sygeligt jalous på hinanden og skændes, så de små alfer må “søge ly af skræk i hver sin agernkop.” Desuden er der Puk, som alferne kalder “den lumske drilleånd.” Puk kan helt rigtigt lide at drille og være temmelig ondskabsfuld, men selv kalder Puk sig “den muntre spøgefugl.”

Menneskene i ‘En skærsommernatsdrøm’ har heller ikke meget styr på tingene, og da slet ikke på kærligheden.

De fire unge mennesker, Lysander, Demetrius, Hermia og Helena er forelskede på kryds og tværs. Lysander elsker Hermia, og Hermia elsker Lysander. Og det kunne jo være fint nok, hvis ikke lige Hermias far, Egeus, foretrak Demetrius som sin kommende svigersøn. Den idé er Demetrius helt med på, for han er også forelsket i Hermia, hører vi, og ikke længere i Helena. Til gengæld er Helena stadig forelsket i Demetrius.
Kilde: Shakespeare.mediajungle.dk

Holdet i proces.

“Inspirationen til opsætningen kommer fra et citat af filosoffen Walter Benjamin skrevet imens han var på et meskalintrip; om barnets skuffelse over ikke at kunne magi. ‘A child’s first experience of the world is not its realization that adults are stronger but rather that it cannot make magic’”.

“Det er meget sigende at Benjamin havde brug for en “trylleurt” for at indse, hvad det er vi mister i rejsen fra barn til voksen. Den letsindige tilgang, det legende liv, muligheden for at blive tryllebundet af noget andet. Netop de værdier vi vil gøre brug af i vores process og som vi synes passer perfekt til vores koncept for ‘En skærsommernatsdrøm’ og til problematikker i vores samtid”, lyder det fra Emil Rostrup, der fortsætter:

“Både de unge og de voksne karakterer forsøger at kontrollere hinanden, for at skabe deres egen lykke – tænk at blive lykkelig ved at tvinge nogen til at elske én? De fortæller sig selv at de bliver glade, hvis de kan styre livets gang. Men de har glemt hvad det vil sige at være fortryllet af nogen. At være ude af kontrol. At blive frisat fra ideen om det perfekte liv. De har simpelthen glemt barnets umiddelbarhed”.

“De er mennesker der kræver kontrol, men alligevel allesammen søger det mest ukontrollerbare af alt: kærlighed”.

“Vi synes at stykket er symptomatisk for vores egen generation; Kontrol og styring af vores skæbne gør os til forvirrede individer, der til sidst slet ikke ved hvad vi egentlig har brug for. Lykke-barometre, kærligheds-barometre, vi måler det hele. Vi har checklister og høje kriterier og kan styre præcis, hvordan vi bliver opfattet. Vi kontrollerer vores glæde – men kan det gode liv besluttes?”

“Shakespeare har været meget menneskeklog, uden at have formuleret sig gennem teori. Og det er jo der, at kunsten er genial, og på mange måder langt langt forud for teorien og videnskaben! Kunsten aner virkeligheder langt før videnskaben indser dem”, slutter han.

Hele holdet bag forestillingen, En Skærsommernatsdrøm.

Ny dramatik contra klassikerne

– Hvorfor har I ikke valgt at opføre ny dansk dramatik måske endda med en ung dramatiker fra jeres egen skole?

“Skærsommer har flere projekter i støbeskeen med ny dansk dramatik. Samtidig vil vi gerne være med til at bryde med nogle fordomme om at Shakespeare ikke er for unge mennesker. Vi tager et nyt greb på den her forestilling, som forhåbentlig taler til barnet i os alle”, svarer Lasse Steen Jensen og forklarer videre:

“Vi synes også at sommerteater som koncept kalder på nogle af de helt store fortællinger. Fortællinger som vi selvfølgelig tager under loop. Men rent professionelt er de gamle klassikere også bare spændende og lærerige, som skuespiller og iscenesætter at give sig i kast med”.

“Ser du på vækstlaget, især i København, så er der flere og flere unge grupper som vælger at give sig i kast med tekster som Romeo & Julie, Hamlet eller græske tragedier. Der er en uforklarlig tiltrækningskraft i de her fortællinger, som – måske – er aller størst hos de unge? Måske det også er meget sundt at give den nye generation i branchen de gamle klassikere, og så lade de erfarne folk om ny dansk dramatik, for en gangs skyld?”.

Kong Oberon og alfen Puk to af William Shakespeare kendte figurer fra En Skærsommernatsdrøm.

“Shakespeares stykke er utrolig smukt skrevet – han bruger 3 slags formsprog for at understrege indholdet af teksten: blankvers til det seriøse, lyriske digte til det romantiske og prosa til det komiske. Det virker som om Shakespeare har villet undersøge muligheden for at etablere forskellige performative universer gennem brugen af sprogets form, og man må sige at det lykkes! Vi glæder os til at arbejde videre med den komplekse tekst”.

“Som ung scenekunstner elsker jeg at arbejde med nyskrevet dansk dramatik, fordi det har ekstremt meget potentiale og power. Men det er ligeså spændende at arbejde med de gamle skiderikker, der er blevet iscenesat utallige gange – så betyder bearbejdelse og research endnu mere,” ler han og siger:

“Pludselig oplever man ikke kun stykket ud fra dramatikkens præmis, men i højere grad ud fra iscenesættelsens koncept og udførelse. Desuden er det første gang jeg bider skeer med Shakespeare, så det er med kriller i maven at jeg fifler med en klassiker”.

“Vi har ændret de unge elskendes køn, for at fremstille dem mere nuancerede. Vi viser majoriteten i minoritetens tidligere position. Hermia, den passive pige på piedestalen, bliver nu til drengen Hermio. Klicheen om pigen, der venter på sin prins er simpelthen for fjernt fra vores egen virkelighed, og det bliver tydeligt med rollens ændring – vi opdager kun hvor langt ude passiviteten for nogle roller er når kønnet ændres til en dreng”.

“De tre aktive bejlere er nu kvinder og fremstiller på den måde en alsidig kvindelighed, ligesom den passive mand også er et frisk pust til vores virkelighedsfremstilling, fordi han netop findes – det er der bare aldrig skrevet noget eventyr om. Dog uden at det skal være temaet for stykket, forsøger vi at implementere de her små ændringer i de klassiske karakterer. At to piger er forelskede, at en dreng er underdanig bliver ikke til stykkets største tematik. Hetero-parret har præcis de samme udfordringer som homoparret, når det kommer til at kontrollere lykken og livets fortryllelser””.

“Det handler ikke nødvendigvis om at gøre stykket kønspolitisk, det handler om at det ville være direkte gammeldags ikke at gøre noget ved en 400 år gammel fremstilling af kønsroller. Så når folk spørger: “Hvorfor ændre køn på karakteren”, siger vi: ”Hvorfor ikke?”, spørger Emil Rostrup.

Forestillingen spiller i den smukke Borgmestergårdens Have i Den Gamle By i Aarhus.

Holdet bag forestillingen er:

Skuespillere: Lasse Steen Jensen, Mathias Bøgelund, Patrick A. Hansen, Karla Rosendahl Rasmussen, Evrim Benli, Josephine Reumert Grau, Clara Josephine Manley, Line Kjeldsen

Instruktør: Emil Rostrup

Scenograf: Mikkel Rostrup

Lyddesign: Viktor Dahl

Regissør: Frederik Bogh og André Kristensen

Forestillingsleder: Signe Lausen

Visual design: Thorbjørn Kragh

“En Skærsommernatsdrøm” af Teatret Skærsommer spiller fra den 23. juli til 8. august klokken 19:00-20:30 i Den Gamle By,  Borgmestergårdens Have, Aarhus

23 juli – 8 august 2018 kl. 19:00 – 20:30.

Billetter: https://billetto.dk/da/users/036df6fb-91d0-432f-977a-482711a45d85

Alle fotos er taget af scenograf Mikkel Rostrup. Logo og plakat er lavet af Thorbjørn Kragh fra Teatret Skærsommer.

Ole Blegvad er født i 1963. Han er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1991. Inden da havde han et år med Nordisk Litteratur på Syddansk Universitet - hed dengang Odense Universitet. Allerede i praktiktiden kom Ole til DR - det hed dengang Danmarks Radio. I næsten 25 år - kun med et års afstikker til Nordisk Film og TV2 Lorry - har Ole været tilknyttet DR. Der er stort set ikke den afdeling eller den programtype, som han ikke lige har snuset forbi. Han har været tv-vært i B&U afdelingen, radiovært i kulturafdelingen, redaktionssekretær, reporter, journalist, fast live-reporter på Tv-avisen m.m. Stofområderne har primært været kunst og kultur med fokus på især teater, film og musik, samt samfund/politik og sport. Ole Blegvad var dækket et hav af begivenheder blandt andet da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold, og da Lars von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes for Dancer in The Dark i 2000. Han har ligeledes - sammen med Rasmus Funder - skrevet den anmelderroste guidebog, Berlindk, hvor 11 danske kulturpersoner fortæller om den tyske hovedstad. Han har lejlighed i Berlin, så har stort kendskab til tysk kultur. Ole Blegvad har sammen med Emil Falke, et af dansk films store talenter, video-og produktionssamarbejdet www.falkeblegvad.dk Samtidig anmelder han teater på XQ28, der er Danmarks største site for LGBT-personer. Hvis I har mod på at honorere denne artikel, kan det ske via MobilPay på 53644413

Seneste artikler om Danmark