Overbevisende socialdemokratisk sejr i Portugal

af i Europa/Politik & Samfund

NYHEDSANALYSE // PORTUGAL – Portugals premierminister hedder også de næste fire år António Costa. Hans Socialistparti – der trods navnet er klassisk socialdemokratisk – blev søndag største parti, men opnåede ikke absolut flertal alene og forventes at fortsætte samarbejdet med venstrefløjen, skriver Susanne Sayers.

OPDATERET 07.10.2019 kl. 10.30 med endelige stemmetal
Opdateret 07.10.2019 kl. 19.45 med oplysning om, at Chega er første højrenationale parti i parlamentet siden revolutionen i 1974.

LISSABON – “Tillykke, vi vandt,” råbte naboen sent søndag til overboen i den lille gade, hvor jeg bor. Og i parken foran stimlede unge sammen og fejrede. Portugals premierminister António Costa er populær i Lissabon, hvor han en årrække var overborgmester, og søndag den 6. oktober sikrede han sig endnu fire år i spidsen for Europas sydvestligste nation.

Som ventet gik hans parti markant frem i forhold til valget for fire år siden. Dengang blev det med 32 procent af stemmerne kun næststørst, men det lykkedes alligevel Costa og hans Socialistparti – der til nogen forvirring for udefrakommende er klassisk socialdemokratisk – at overtage magten fra det socialdemokratiske parti, der til gengæld er et centrumhøjre-parti. Det skete ved at indgå et samarbejde med venstrefløjen, herunder det kommunistiske parti, og det samarbejde forventes at fortsætte de næste fire år.

Efter den endelige stemmeoptælling har Costa fået 36,65 procent af stemmerne og kan regne med støtte fra både Venstreblokken, der nærmest svarer til vores SF, og CDU, der er et valgforbund mellem det kommunistiske parti og det grønne økologiske parti. De har fået henholdsvis 9,67 og 6,46 procent af stemmerne. I forhold til mandater i parlamentet betyder det, at Socialistpartiet får 106 af de i alt 230 pladser, mens Venstreblokken beholder 19, og CDU går et mandat tilbage til 12 mandater.

CDU havde på forhånd lovet Costa støtte, og kommunisternes leder, Jeronimo de Sousa, har kaldt samarbejdet med Costas parti for “det hele værd”, selv om Socialistpartiet ikke altid har været enig med støtterne til venstre, og CDU har været nødt til at bakke beslutninger op, der ikke har været populære i baglandet.

Det lille parti PAN – det står for Personer, Dyr og Natur – ser ud til at have fået et overraskende godt valg, ganske som det var tilfældet tidligere på året ved valget til Europaparlamentet. Partiet, der på nogle områder minder en del om vores Alternativet, har formået at fange mange af de unge og de portugisere, som ellers ikke stemmer

Det er den økonomiske politik, der har spillet hovedrollen i valgkampen. Samtidig er det regerende socialistparti gået til valg på en ambitiøs klimadagsorden, der blandt andet skal gøre Portugal CO2-neutralt i 2050.

Også øget digitalisering og demografi har været vigtige emner. Demografi dækker over, at Portugal i den grad har været ramt af et “brain drain”, hvor hundredtusindvis af unge har søgt mod andre lande for at finde bedre fremtidsudsigter.

Især landdistrikterne taber befolkning, og den portugisiske regering forsøger at få bedre balance og flere indbyggere ved blandt andet at lokke velhavende udlændinge til landet med gunstige skatteordninger – hvad der til gengæld har skabt spændinger i store byer som Lissabon, hvor priserne på boliger er steget markant.

Uligheden er stor

Venstrefløjen har krævet mindstelønnen sat op. Den er i dag 700 euro (ca. 5200 kr.) om måneden, alt iberegnet, og selv om der også er en vis sort økonomi i Portugal, er der en stor del af befolkningen, der har svært ved at få råd til det mest nødvendige.

Uligheden er blandt Europas højeste, og selv om priserne kan forekomme lave for en turist fra Danmark, er den lokale købekraft ringe, hvis man kun har mindstelønnen – og det har næsten en fjerdedel af den arbejdende befolkning.

Costa har de foregående fire år sammen med venstrefløjen gjort en indsats for at mindske uligheden og rulle nogle af den foregående regerings besparelser tilbage. Det er gået overraskende godt, og økonomien er styrket betydeligt og er ude af diverse overvågningsprogrammer.

Det for Portugal usædvanlige samarbejde blev ellers ikke spået mange chancer for at overleve hele valgperioden, men partierne har haft tæt kontakt og holdt hinanden orienteret, og de har opnået en række resultater – først og fremmest er arbejdsløsheden nu så lav, at der i flere brancher er mangel på arbejdskraft, ligesom mindstelønnen også er sat op i de seneste fire år.

Der er i Portugal ikke egentlige populistiske partier på hverken den ene eller anden fløj, og migration har mest spillet en rolle i valgkampen med omvendt fortegn. Problemet er, at portugiserne rejser ud – ikke at andre rejser ind

Costa har imidlertid også givet udtryk for, at han ikke mener, det er tid til at øge mindstelønnen yderligere. I stedet har Socialistpartiets valgprogram foreslået belønning til de virksomheder, der mindsker uligheden, og økonomisk straf til de virksomheder, der øger den. Og digitalisering og mere og bedre uddannelse og efteruddannelse skal yderligere mindske uligheden, samtidig med at produktiviteten sættes i vejret.

Venstreblokken har til gengæld for sine fire år som fast støtte for Socialistpartiet forlangt at komme med i regering, hvad Costa har afvist. På valgaftenen erkendte Venstreblokkens leder, Catarina Martins, at Socialistpartiets sejr var “betydelig”, og at blokken derfor næppe vil være i en position, hvor den kan forlange pladser. Til gengæld er Venstreblokken blevet Portugals tredjestørste parti, mens Socialdemokratiet (som altså er et centrumhøjre-parti) er andetstørst med knap 28 procent af stemmerne. Kristendemokraterne gik tilbage, og lederen trak sig sent søndag aften.

Usædvanligt samarbejde er en gevinst

Under alle omstændigheder har det usædvanlige samarbejde mellem Costas parti og venstrefløjen ifølge en række intellektuelle og kunstnere været en gevinst for den demokratiske debat og udvikling i Portugal. De har i valgkampens sidste fase i et manifest opfordret til, at det fortsætter og bedt til, at Costa ikke ville få flertal alene. Det lykkedes, og Costa sagde efter sejren, at portugiserne åbenbart kunne lide “a geringonça“, den hånlige betegnelse, nærmest som dansk dingenot eller fidus, som samarbejdet fik i sin tidligste fase.

Der er i Portugal ikke populistiske partier med større appel på hverken den ene eller anden fløj, og migration har mest spillet en rolle i valgkampen med omvendt fortegn. Problemet er, at portugiserne rejser ud – ikke at andre rejser ind. Men det lille parti PAN – det står for Personer, Dyr og Natur – har fået et overraskende godt valg, ganske som det var tilfældet tidligere på året ved valget til Europaparlamentet.

Partiet, der på nogle områder minder en del om vores Alternativet, men derudover først og fremmest har dyrevelfærd på programmet, har formået at fange mange af de unge og de portugisere, som ellers ikke stemmer, og partileder André Silva får tre partimedlemmer yderligere med sig i parlamentet – en markant fremgang.

Tre nye partier kommer ind med hvert et mandat, da der ikke i Portugal er nogen egentlig spærregrænse, men i praksis skal man opnå over en procent af stemmerne. Et af dem er højrenationalistiske Chega, der blandt andet er gået til valg på kemisk kastraktion af pædofile. Partiet opnåede en stemmeprocent på 1,30, men nåede over to procent i flere af landdistrikterne. Det er det første højrenationalistiske parti i parlamentet, siden Nellikerevolutionen den 25. april 1974 stoppede det daværende stærkt autoritære og højrenationale Salazar-styre.

Der er i øvrigt store forskelle mellem nord og syd og landdistrikter og byer i Portugal politisk. Højrepartierne, som generelt fik et dårligt valg, står betydeligt stærkere i de nordligste distrikter. Til gengæld er det kommunistdominerede CDU det næststørste parti i flere distrikter syd for Lissabon. I Beja-distriktet går næsten hver fjerde stemme til CDU.

Der mangler stadig at blive fordelt fire mandater. I Portugal har udlandsportugisere ret til at stemme, ligesom brasilianere med fast bopæl i Portugal har stemmeret, og de cirka 1,5 millioner stemmeberettigede udlandsportugiseres stemmer mangler stadig at blive fordelt.

Man kan følge med i stemmefordelingen ud på de enkelte distrikter hos portugisiske RTP – det svarer til vores DR – her: https://www.rtp.pt/noticias/eleicoes/legislativas/2019

 


Foto: Wikimedia Commons

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik.

Senest har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og arbejder lige nu blandt andet på en bog om aktieinvestering foruden det store Kulturby 2017-projekt ‘Habitat: Aarhus’. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik.

Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel.

Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’.

Susanne Sayers er netop flyttet til Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.

Skulle du have lyst til at donere til Susannes skriblerier, er nummeret til Mobilepay +45 40 99 49 36

Seneste artikler om Europa