Militærkup slår Myanmar tilbage til start

i Asien/Politik & Samfund af
MYANMAR // ANALYSE – Militærkuppet mandag i Myanmar kom måske ikke som et chok, men overraskede alligevel. Den seneste uges tid er kampvogne kørt i stilling i større byer og soldater fragtet til nøglepositioner. Til det sidste var håbet, at hærens øverstkommanderende, senior general Min Aung Hlaing, ville besinde sig. Det magtede han ikke. I stedet blev han kupgeneral og er nu Myanmars øverste leder. Dermed kaster han på ny sit land og dets hårdt prøvede befolkning ud i konflikt og stagnation, beretter Mette Holm.

Ligesom USA’s just afgåede præsident nægtede seniorgeneral Min Aung Hlaing at acceptere valgresultatet i november, men i modsætning til Trump havde han militæret med sig.

Dermed er burmeserne slået tilbage til start – eller deromkring. I denne runde demokrati, deres anden siden selvstændigheden fra briterne i 1948, fik burmeserne kun 10 år. Første runde blev til 14 år – fra 1948 til 1962. Resten af tiden har Burma, nu Myanmar, været brutalt regeret af militæret, kendt som Tatmadaw.

Den modernisering og udvikling, der trods alt har fundet sted de seneste 10 år, risikerer at gå op i røg og endnu mere vold og undertrykkelse. En slags [crtl+alt+delete] til det værre i det smukke og misforvaltede land

Kun 10 år fik burmeserne i denne omgang med forsigtig tilnærmelse til demokrati og deraf følgende forsmag på fremgang, styrket økonomi, forvaltning, uddannelse og udvikling i det hele taget. Alt det sætter den magtbegærlige seniorgeneral nu over styr til fordel for politisk og økonomisk stagnation og dramatisk risiko for konflikt og opstand og dermed fornyet undertrykkelse.

Tatmadaw flager budskabet om unionens enhed overalt, før som nu – her på muren omkring det gamle kongepalads i Mandalay. Foto: Carsten Gyrn

Blot en fugl, der er ved at lære at flyve

En ung, afmægtig burmeser sagde mandag til den britiske tv-station BBC: ”Vort land er blot en fugl, der er ved at lære at flyve, og nu har Tatmadaw knækket dens vinger”. Måske tænker han på påfuglen, der symboliserer Aung San Suu Kyis parti, NLD.

Mandag var dagen, da det nye parlament, som blev stemt ind ved valget i november, skulle samles for første gang og bl.a. bekræfte valgresultatet. Aung San Suu Kyis parti, Den nationale Liga for Demokrati, NLD, vandt 83 pct. af mandaterne, hvilket er et resultat af flertalsvalg i enkeltmandskredse. Myanmars valgsystem er kopieret fra Storbritannien, hvor kandidaten med flest stemmer vinder hele kredsen. Det betyder, at flertallet bliver overrepræsenteret og mindretallene underrepræsenteret i forhold til det faktiske stemmetal.

Internettet og telefonnettet er delvist blokeret, og den i forvejen begrænsede flytrafik er indstillet. Det truende optræk til militærovertagelse fik i dagene op til selve kuppet d. 1. februar folk til at hamstre, mens de fleste holdt sig hjemme, da det var blevet en realitet

NLD’s valgsejr fik dog ikke umiddelbart lov at folde sig ud. Militæret, der led et svidende nederlag, mener ikke, det kan passe, at NLD fik så mange mandater, og de selv og landets mange mindretalspartier så få. Tatmadaw gør et stort nummer ud af, at kritikken – altså selve den formelle årsag til kuppet – ikke har med valgresultatet at gøre, men at det er valgprocessen, det er galt med.

Det er bemærkelsesværdigt, eftersom Tatmadaw selv har skrevet forfatningen og frit kunne have skrevet et proportionalt valgsystem som fx det danske ind i stedet.

Myanmars demokrati er som en stækket fugl, blev der sagt af en borger i et tv-interview. Her ses flaget for partiet National League of Democracy.

Militærkuppet 1. februar

Før daggry mandag morgen i hovedstaden, Naypyidaw, blev Myanmars civile ledelse hentet og kørt i forvaring: Aung San Suu Kyi, som på grund af forfatningen ikke kan blive præsident og derfor har taget den formelle titel statsråd, og præsidenten, ministre, parlamentsmedlemmer fra NLD samt andre med – i militærets øjne – truende tilbøjeligheder til folkestyre og aktivt civilsamfund, blev alle hentet og spærret inde.

Derpå meddelte militærets talerør Myawady TV, at den hidtidige vicepræsident, som var indsat af militæret for at holde NLD i ørerne, var blevet udnævnt til fungerende præsident, så han kunne erklære national undtagelsestilstand i et år i overensstemmelse med forfatningen af 2008.

Den forfatning blev uden indspark fra andre, hverken civilsamfund, jurister, universitetsmiljøet eller udenlandsk rådgivning, udarbejdet af militæret forud for en gradvis demokratisering. Forfatningen blev vedtaget ved folkeafstemning i 2008, kort efter at orkanen Nargis forrettede enorme ødelæggelser og dræbte næsten 140.000 mennesker, med – hævdede militæret – opbakning fra 98 pct. af befolkningen.

Fordi hun er datter af Tatmadaws stifter og Myanmars frihedshelt, har Aung San Suu Kyi alle dage haft en høj stjerne i befolkningen, ligesom selv de grummeste generaler i militærjuntaen har måtte bøje sig for hendes ædle byrd

I erklæringen på tv mandag morgen, meddelte oplæseren bl.a., at ”landets lovgivende, administrative og dømmende magt overgår til militærets øverstkommanderende (…), indtil der er truffet foranstaltninger mod [påståede uregelmæssigheder i] vælgerlisterne.”

I erklæringen beskylder Tatmadaw Unionen Valgkommission for ikke at have forholdt sig til påståede uregelmæssigheder i listerne over vælgere, hvilket Højesteret to gange har tilbagevist. Dermed var Tatmadaw i egen optik ”tvunget til at handle, fordi regeringen havde afvist militærets krav, herunder en udskydelse af det nyvalgte parlaments samling”. Tatmadaw lover at ophæve undtagelsestilstanden, som de kalder kuppet, og holde et frit og retfærdigt flerpartivalg, når situationen efter ledernes mening er under kontrol.

Internettet og telefonnettet er delvist blokeret, og den i forvejen begrænsede flytrafik er indstillet. Det truende optræk til militærovertagelse fik i dagene op til selve kuppet d. 1. februar folk til at hamstre, mens de fleste holdt sig hjemme, da det var blevet en realitet.

Tatmadaw indsatte hurtigt en ny regering med generaler på tunge poster. Tirsdag blev en række mindre betydningsfulde parlamentarikere løsladt. NLD meddelte, at Aung San Suu Kyi var ved godt helbred, og at hun sandsynligvis atter befinder sig i husarrest i sit hjem på University Avenue i Yangon, hvor hun har tilbragt over 15 år i husarrest mellem 1988 og 2010.

Demokratiets første runde

Med uafhængigheden fra Storbritannien i 1948 lyste fremtiden for det daværende Burma, som var regionens spise- og skatkammer, knudepunkt for handel og rejse, rigt på ædeltræ og ædelsten og med veluddannet befolkning, glimrende uddannelses- og sundhedssystem. De regionale naboer rejste ligefrem på besøg op gennem 1950’erne for at tage ved lære af det demokratiske og velfungerende Burma.

Uafhængigheden blev forhandlet af Bogyoke Aung San, general og stifter af Tatmadaw, der blev dræbt ved et attentat, få måneder før uafhængigheden trådte i kraft. General Aung San fik Burmas mange mindretal til på forsøgsbasis at tilslutte sig Unionen Burma mod løfte om, at sammenslutningen ville blive taget op til revision efter 10 år. Det skete aldrig og har derfor været kilde til alvorlige etniske konflikter i Myanmar lige siden.

De gamle kupgeneraler og deres efterfølgere har formentlig skelet til Saddam Husseins og Moammar Gadaffis skæbner og tænkt, at det var et forsøg værd at afvikle militærstyret i god ro og orden – frem for at blive væltet og skudt som en rotte på flugt

Burmas indledende flirt med demokratiet sluttede brat i 1962, da én af Bogyoke Aung Sans gamle frænder, general Ne Win, tog magten ved et kup. Han satte en stopper for udvikling og trak Burma ned i dyb armod, stagnation, borgerkrig og brutal undertrykkelse.

Den dag i dag er Bogyoke Aung San fortsat unionens store frihedshelt – og desuden far til Aung San Suu Kyi, som på godt og ondt har løftet sin fars arv, siden hun trådte ind i burmesisk politik i 1988 – Myanmars allerfineste politiske aristokrati.

Fordi hun er datter af Tatmadaws stifter og Myanmars frihedshelt, har Aung San Suu Kyi alle dage haft en høj stjerne i befolkningen, ligesom selv de grummeste generaler i militærjuntaen har måtte bøje sig for hendes ædle byrd. Og netop derfor har Aung San Suu Kyi også været den eneste, som kunne sikre generalerne mod strafforfølgelse i et demokratisk Myanmar.

Demokratiets anden runde

Så vidt nåede det bare ikke i Myanmar i denne omgang. To demokratiske parlamentsvalg blev det til – dog ikke mere demokratiske, end at generalernes forfatning fra 2008 sikrede Tatmadaw tre nøgleministerier samt 25 pct. af pladserne i parlamentet og dermed den afgørende stemme i lovgivningsarbejdet.

Ikke alle lader sig tilsyneladende gå på af militærkuppet. I dette tweet ses en ung kvinde, der passer sin figur nær hovedstaden, Naypyidaw, mens politi og militær trækker op bag hende. Den opmærksomme læser vil spekulere over, hvorfor hendes skygge er skåret over. Det skyldes, at hun står på en platform

De gamle kupgeneraler og deres efterfølgere har formentlig skelet til Saddam Husseins og Moammar Gadaffis skæbner og tænkt, at det var et forsøg værd at afvikle militærstyret i god ro og orden – frem for at blive væltet og skudt som en rotte på flugt.

I 2019 drog Aung San Suu Kyi til Den internationale Domstol i Haag, hvor hun forsvarede militæret og Myanmar mod anklager om folkedrab på rohingyaerne

Mange af juntaens generaler gemte uniformerne af vejen i mølkugler og iførte sig civilt tøj og udtryk. De stiftede et parti, Unionens Solidaritet og Udviklingsparti, USDP, som stillede op til parlaments- og lokalvalg i 2010, -12, -15 og -20 – og tabte stort til Aung San Suu Kyis parti, NLD. De tabte langt større, end de selv havde troet. En ret almindelig fejl for autokrater, der ofte tror, de er langt mere afholdt i befolkningen, end det vitterligt er tilfældet.

To af den gamle juntas fremtrædende generaler, Thein Sein, der i 2011 blev præsident i Myanmars første civile regering, og Thura Shwe Mann, som blev formand for parlamentets underhus, viste ifølge deres gamle kammesjukker lidt for demokratisk sindelag og blev fjernet fra deres poster i landets og siden også USDP’s ledelse.

Hyldestplakat til Aung San Suu Kyi i en stofbutik. Hun er en vigtig person i burmesernes tilværelse. Mange nærmest tilbeder hende. Hun opfordrer dem til at gøre oprør mod kupgeneralen. Foto: Carsten Gyrn

Som det var tilfældet i 1990, da Aung San Suu Kyi sad i husarrest som partistifter og sit folks frihedsikon, vandt NLD også valgene i Myanmar fra 2010 til 2020 stort. Hun er overordentlig populær blandt flertallet af burmeserne, især det etniske flertal, burmanerne. De opfatter hende som en slag frelser, om end det er begrænset, hvad hun har kunnet – og villet – udrette i spidsen for Myanmar.

Rohingyaerne er ilde stedt

Mens Vesten har været dybt skuffet over, at Aung San Suu Kyi aldrig viste sig som den store demokrat og menneskeretsforkæmper, de troede hun var, er det slet ikke tilfældet i hjemlandet.

Burmanerne nærer indædt modvilje mod det muslimske mindretal af rohingyaer, som altid har været ugleset og siden 2012 i stigende grad været lagt for had. De blev i sin tid importeret til Britisk Burma fra Bengalen af koloniherrerne som billig arbejdskraft. De er blevet forfulgt, mange blev dræbt, jaget fra hus og hjem, og deres ejendom, det være sig hjem eller forretning, er blevet taget fra dem eller blevet brændt af. Resultatet er, at der i dag sidder tre kvart mio. rohingyaer i kummerlige flygtningelejre i Bangladesh uden fremtid, og 600.000 rohingyaere i delstaten Rakhine, hvor de er lidet velkomne og har svært ved at skabe et udkomme.

Selv FN’s særlige Myanmar-rapportør, amerikaneren Tom Andrews, er på bar bund. Hos Christiane Amanpour på CNN mandag aften sagde han, at han ikke aner, hvad der foregår, og heller ikke umiddelbart kan se, hvor det bærer hen

Omverdenen har skarpt kritiseret Aung San Suu Kyi for at lade det ske, og selvom der har været beskeden kritik fra visse dele af civilsamfundet, nærer flertallet af burmanerne ingen omsorg for de fordrevne rohingyaer. I 2019 drog Aung San Suu Kyi til Den internationale Domstol i Haag, hvor hun forsvarede militæret og Myanmar mod anklager om folkedrab på rohingyaerne.

Menneskeretsforkæmpere har heller ikke haft det så let, som mange havde håbet og spået under Aung San Suu Kyis regering. Advokater, aktivister og journalister er blevet chikaneret og fængslet.

Men forud for sin anholdelse mandag skrev Aung San Suu Kyi en opfordring til befolkningen om at sætte sig til modværge. “Jeg opfordrer inderligt folk til ikke at acceptere dette, til at svare igen og helhjertet protestere over militærkuppet”, hed det bl.a. Det er en usædvanlig opfordring til modstand mod en helt overvældende overmagt, der tidligere, bl.a. ved opstande i 1988 og 2007, brutalt har slået kritik og modstand ned i bogstavelig forstand: Folk blev mejet ned, blev kvalt af iltmangel i hollændervogne, jagtet og fængslet.

Myanmars veludbyggede fængselsvæsen er en arv fra de britiske koloniherrer, der betegnede landets etniske flertal, burmanerne, som hele imperiets mest uregerlige folk, der således krævede flere fængsler end de øvrige kolonier.

Hvorfor militærkup nu?

Tatmadaws magtovertagelse d. 1. februar kom som en overraskelse for de fleste. Og der er spekulationer om, hvorfor den fandt sted.

Kuppet fordømmes fra nær og fjern, fra Vesten selvfølgelig med EU, USA og Storbritannien i spidsen, og også fra FN og lande som Kina, Iran, Indien, Singapore og Bangladesh

Tatmadaws egen forklaring er den om valgfusk. Andre taler om, at seniorgeneral Min Aung Hlaing, der netop har indsat sig selv som landets leder, er forbistret ved tanken om, at forfatningen kræver hans afgang til sommer, når han fylder 65. Man skulle tro, at der kunne være lettere måder at omgå den regel.

Selv FN’s særlige Myanmar-rapportør, amerikaneren Tom Andrews, er på bar bund. Hos Christiane Amanpour på CNN mandag aften sagde han, at han ikke aner, hvad der foregår, og heller ikke umiddelbart kan se, hvor det bærer hen.

Faktum er, at at Aung San Suu Kyi og Min Aung Hlaing har været ekstremt dårlige til at samarbejde. Dertil kommer, at de ledende generaler har deres snabler dybt nede i Myanmars rigdomme gennem statslige og militære virksomheder, hvilket befolkningen er vant til gennem generationer, men også godt træt af.

Generalerne havde også håbet, at Aung San Suu Kyi i højere grad havde været i stand til at belønne deres tilnærmelser til demokrati ved at tiltrække kapital fra udlandet.

Kuppet fordømmes fra nær og fjern, fra Vesten selvfølgelig med EU, USA og Storbritannien i spidsen, og også fra FN og lande som Kina, Iran, Indien, Singapore og Bangladesh.

Men det, vi ved, er, at burmeserne er blevet slået tilbage til start. Den modernisering og udvikling, der trods alt har fundet sted de seneste 10 år, risikerer at gå op i røg og endnu mere vold og undertrykkelse. En slags [crtl+alt+delete] til det værre i det smukke og misforvaltede land.


LÆS MERE I POV OM MYANMAR HER


Topillustration: Myanmar d. 1. februar: Kuperklæringen på burmesisk tv. Øvrige fotos © Carsten Gyrn

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mette Holm er Asien-journalist og forfatter med baggrund i antropologien, født i 1953. Hun har beskæftiget sig med Kina siden slutningen af 1970erne, var udvekslingsstuderende og læste kinesisk i Beijing 1981-82 og har studeret, boet, rejst og arbejdet i det vældige land gennem alle årene, så det sammenlagt er blevet til mere end 10 år i Kina. Siden hun blev journalist i 1987, har hun dækket Kina og nabolandene på udlandsredaktionerne hos bl.a. Ritzaus Bureau, TV-Avisen, TV2’s Nyheder, Jyllands-Posten, Weekendavisen og DRP1’s Orientering. Hun har skrevet 15 bøger og bidraget til flere om bl.a. Kina, Mongoliet, Myanmar og Vietnam, er flittig kommentator i medierne og foredragsholder i det ganske land, dels om Kina og sit øvrige revir, dels om menneskerettigheder, dels om FN’s verdensmål – eller en blanding. Privat nyder hun at udforske verden, ro på fladt vand på Øresund i sin kajak og vandreture i barndommens revir, Dyrehaven. Skribenter på POV får ikke betaling. Du er mere end velkommen til at støtte Mette Holms artikler på POV via mobile pay 28 12 53 00. På forhånd tak. Mere om Mette og hendes aktiviteter her: www.metteholm.com.

Foto: Torsten Graae

Seneste artikler om Asien