USA2020 // ANALYSE – Så kom gennembruddet i det amerikanske præsidentvalg: Biden har overhalet Trump i såvel Georgia som Pennsylvania, og flere medier udnævner ham nu som vinder og ny præsident. Men Trump har ”ingen planer om at anerkende nederlaget”, siger kilder fra Det Hvide Hus til Fox News og planlægger flere retssager. Problemet med dem er, at der ikke synes at være nogen substans bag de planlagte sagsanlæg.
WASHINGTON D.C. – Der tælles stadig stemmer efter valget i USA, men fredag morgen på den amerikanske østkyst overhalede demokraten Joe Biden præsident Trump i Pennsylvania og i, hvad der nu er en ny svingstat, nemlig staten Georgia.
Samtidig fører Biden også i Nevada og Arizona, mens Trump fortsat er foran i North Carolina, som imidlertid også kan skifte.
Fox ændrede kurs øjeblikkeligt fredag morgen og lod den ene kritiker efter den anden komme på skærmen, ligesom journalisterne benyttede sig af et bemærkelsesværdigt fordømmende ordvalg af Trumps beskyldninger
Gennembruddet skete i takt med, at stemmerne fortsat bliver optalt i storbyerne, Philadelphia og Pittsburgh.
I disse storbyer er præsidenten rasende upopulær – det anslås, at mellem 75 – 90 % af vælgerne har stemt på den demokratiske kandidat – og derfor øgede Joe Biden sin stemmeandel betydeligt.
Det betyder ikke blot, at Biden overhaler Trump, men også at Biden vil komme over de 270 valgmænd, der er nødvendige for at vinde valget.
Trump har imidlertid ingen planer om at give sig, sagde kilder i det Hvide Hus til Fox & Friends fredag morgen.
Samme morgenprogram (Trumps normale yndlingsprogram, hvor han så sent som onsdag optrådte med et solo-interview) havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe:
Fox ændrede dog kurs øjeblikkelig fredag morgen og lod den ene kritiker efter den anden komme på skærmen, ligesom journalisterne benyttede sig af et bemærkelsesværdigt fordømmende ordvalg af Trumps beskyldninger og påstande om valgsvindel.
Fox bragte herefter et positivt, rørende og følelsesbetonet portræt af Biden, hvor de bl.a. talte om den demokratiske vicepræsidents store kærlighed til sin afdøde søn Beau
Den juridiske, konservative stjernekommentator Jonathan Turley, der normalt er pro-Trump til sidste blodsdråbe, benyttede sig også af et usædvanligt ordvalg og talte om, hvordan Trump kunne “bringe nationen sammen ved at give en fantastisk overgivelses-tale”.
Her gengivet af Trump-kritikeren George Conway:
Fox bragte herefter et positivt, rørende og følelsesbetonet portræt af Biden, hvor de bl.a. talte om den demokratiske vicepræsidents store kærlighed til sin afdøde søn Beau.
Stationen refererede også flere lovgivere og statslige administratorer, der alle afviste enhver kritik fra Trump-kampagnen af håndteringen af valghandlingerne.
En Washington D.C.-observatør, der ønsker at være anonym, bemærkede fredag overfor POV’s korrespondent med en henvisning til kanalens ejer, Rupert Murdoch:
”Mon der er kommet kontraordrer fra Australien”?
Medier udnævner Biden som præsident
Men meldingen om, at Trump ikke har tænkt sig at give op – utraditionel som den er – betyder, at supermagten fortsat holder vejret. Især fordi Trump-kampagnen aggressivt gik ud på Twitter og efterlyste “vælgere, der kunne fortælle om snyd”.
Netmediet Vox blev det første til at kalde Biden for “vinderen”. Magasinet lagde ud kl. 09:09 fredag morgen – fem minutter efter den formelle meddelelse fra Pennsylvania
Men som mange andre juridiske kommentatorer også sagde i adskillige tv-udsendelser fredag morgen, mangler Trump-kampagnen tilsyneladende ammunition, for “where’s the beef”? Hvornår kommer der nogle beviser for påstandene om svindel?
Svaret blæser indtil videre i vinden.
Det vil næppe forhindre de fleste medier i at give Biden sejren i løbet af dagen. Især fordi Bidens forspring sandsynligvis blot vil blive forøget.
Og netmediet Vox blev det første til at kalde Biden for “vinderen”. Magasinet lagde ud kl. 09:09 fredag morgen. Fem minutter efter den formelle meddelelse fra Pennsylvania, skrev Vox: ‘Joe Biden has won. Here’s what comes next’.
Banebrydende løgnagtigt pressemøde
Dagen før afholdt Trump et pressemøde i Det Hvide Hus natten til fredag, der var så fyldt med løgne, at de fleste TV-stationer og NPR afbrød undervejs med rettelser og efterfølgende faktatjek.
MSNBC’s studievært, Brian Williams spurgte tv-kanalens juridiske ekspert, om Donald Trumps udtalelser var sande eller ej. Det var de ikke, var svaret, og derefter valgte stationen helt at ignorere resten af pressemødet
Der var ingen tvivl om, at præsidenten var vred, selvom han også i visse dele af talen lød noget mindre energisk end normalt. Indholdet i talen lå på linje med hans mange usande tweets som f.eks. dette, der blev skjult af Twitter:
https://twitter.com/realDonaldTrump/status/1324613181466173440
Præsidenten påstod således uden det mindste bevis, at han dels har vundet valget, dels at demokraterne kun kan vinde via ”ulovlige stemmer” – læs brevstemmerne, og at de lokale myndigheder har forment republikanske valgobservatører fra at overvære optællingen.
Enig mediefront afviste Trumps påstande
At en amerikansk præsident lyver direkte fra talerstolen i Det Hvide Hus om selve hjertet i demokratiet og valgresultatet midt under en stemmeoptælling er aldrig set tidligere, og det fik da også enorme konsekvenser især i forhold til mediernes dækning af pressemødet, fordi en samlet amerikansk medieverden – på tværs af partiskel – afviste indholdet.
CNN valgte at rette præsidentens udtalelser om ulovlige stemmer og valgfusk, og det samme gjorde avisen USA Today, der helt fjernede videoen fra sin meget læste hjemmeside
Hvor alle radio- og tv-stationer normalt dækker Det Hvide Hus og præsidenten under og lige efter et valg, valgte en lang række medier at afbryde transmissionen, mens andre faktatjekkede og kommenterede undervejs.
De hurtigste til at afbryde var den liberale (læs venstreorienterede) tv-station MSNBC. Det tog blot 35 sekunder – efter præsidenten havde nævnt påstanden om ”de ulovlige stemmer” og ”tyveriet” af valget.
Studievært, Brian Williams spurgte tv-kanalens juridiske ekspert, om Donald Trumps udtalelser var sande eller ej. Det var de ikke, var svaret og derefter valgte stationen helt at ignorere resten af pressemødet:
To andre stationer, nemlig NBC og ABC News valgte også at stoppe den direkte udsendelse før tid. David Muir, der er en populær vært på ABC News forklarede sin beslutning om at afbryde sådan i programmet ABC News primetime election special:
“President Trump) knew exactly what he was doing, this large audience across the broadcast networks, in coming on in the middle of our newscasts tonight.”
“We knew when we heard that – ‘if you count legal votes, I easily win, if you count illegal votes, they could try to steal the election’ – that it was time to pull out of that and fact-check it in real time,” sagde Muir og fortsatte.
“We’re not witnessing anyone stealing anything tonight. This is democracy and we asked the American people to be patient.”
Tv-stationerne CBS og NBC afbrød længere inde i talen med rettelser og faktatjek, mens CNN og Fox News bragte hele pressemødet.
CNN valgte at rette præsidentens udtalelser om ulovlige stemmer og valgfusk, og det samme gjorde avisen USA Today, der helt fjernede videoen fra sin meget læste hjemmeside.
Den beslutning forklarede redaktøren her:
På CNBC afbrød Sam Shephard også Donald Trumps tale med denne bemærkning:
Magasinet the Atlantic mente til gengæld, at Trump virkede udbrændt og træt og mindede om en “salgsmand, der intet havde at sælge” i en artikel, der hed, ”Trump Moves Into the Burn-It-Down Phase”:
“ … He read from a prepared statement on his lectern, barely looking up at the cameras, his voice a flat monotone devoid of the verve he deploys to whip thousands of people into a frenzy at his rallies.”
“The president’s most devout loyalists respond best to his energy, to the high-decibel passion, and occasionally indignant anger, that he brings to the stump. This speech contained none of that.”
Associated Press udsendte dette tweet:
Selv den normalt top-Trump-loyale tabloidavis New York Post (ejet af Rupert Murdoch ligesom Wall Street Journal og Fox News) afviste alle påstandene fra Trump i flere artikler og bragte ham sågar på forsiden som utroværdig – her via skærmbillede fra Twitter:
Desperat forsøg: (Mis)brug sociale medier
Men præsidenten nøjedes ikke med at holde et møde og tweete.
Han satte også sin familie og nærmeste allierede i sving med at få konspirationsteorier en masse ud på sociale medier samt i amerikanernes mobiltelefoner og mailbokse.
Hovedpåstanden, der absolut intet har på sig, er, at demokraterne har “rigged the final count” – altså på en eller anden måde fusket med brevstemmerne.
En video, der blev delt i titusindvis med en kvinde fra Georgia, der hævdede, at hun var blevet nægtet at stemme, blev konfronteret med beviser for, at hun rent faktisk havde stemt, og måtte trække sin påstand tilbage
De få forsøg, der var på at sandsynliggøre denne vilde påstand, faldt til jorden med et brag.
En video, der blev delt i titusindvis med en kvinde fra Georgia, der hævdede, at hun var blevet nægtet at stemme, blev konfronteret med beviser for, at hun rent faktisk havde stemt, og måtte trække sin påstand tilbage.
Eric Trump tweetede en video, der kom fra en QAnon-konto, som gik ud på, at nogle mennesker havde brændt 80 stemmesedler, der angiveligt var Trump-støtters stemmer.
Da fakta-tjekkerne gik i gang, viste det sig at være en øvelse med “test stemmesedler” – altså ikke ‘rigtige stemmesedler:
Twitter slettede den konto, som filmen kom fra, men det stoppede den ikke fra at blive delt tusindvis af gange først.
Samtidig hermed fulgte tweets fra Trump, hans sønner og pressetalsmand Kayleigh McEnany, der sagde, at Trump havde vundet svingstaten Pennsylvania, selvom den stik modsatte udvikling var undervejs.
En anden løgnehistorie var en sammenklippet videofilm, der forsøgte at vise, at Joe Biden pralede af at have medvirket til stemmefusk.
Materialet stammede fra en tale, han har holdt, der handlede om det stik modsatte, nemlig at bekæmpe svindel, men hvor han – som det ofte er tilfældet med Biden formulerede sig elendigt. Se klippet her:
Det korrekte citat lyder således:
“Republicans are doing everything they can to make it harder for people to vote. Particularly people of color to vote. So go to iwillvote.com. Secondly, we’re in a situation where we have put together, and you guys did it for President Obama’s administration before this, we have put together, I think, the most extensive and inclusive voter fraud organization in the history of American politics.”
“What the president is trying to do is discourage people from voting by implying that their vote won’t be counted. It can’t be counted. We’re going to challenge it and all these things.’
Sådan fortsatte det med en vild jagt, hvor de sociale medier forsøgte at følge med og slette og henvise til faktatjekkere og forsyne vildledende tweets med advarsler etc. etc. mens Trump-kampagnen havde travlt med at underminere USA’s demokrati
Uanset at det ikke er til at misforstå, brugte både Trump, hans familie og pressetalsmand for det Hvide Hus, Kaleigh McEnany det også, da udtalelsen oprindelig blev offentliggjort 29. oktober i den kendte podcast, ”Pod Save America”, skriver USA Today.
Og sådan fortsatte det med en vild jagt, hvor de sociale medier forsøgte at følge med og slette og henvise til faktatjekkere og forsyne vildledende tweets med advarsler etc. etc., mens Trump-kampagnen havde travlt med at underminere USA’s demokrati med alle forhåndenværende midler.
De sociale medier kom dog til kort flere gange grundet mange tusinde delinger af oplysningerne. Vagthunde opgjorde torsdag, at præsidentens vildledende tweets var blevet delt over 155.000 gange.
Til gengæld udelukkede Twitter præsidentens tidligere toprådgiver Steve Bannon for evigt, da han opfordrede til at anbringe FBI’s direktør Christopher Wray og Dr. Anthony Faucis hoveder på en stage, og anbringe dem udenfor Det Hvide Hus til skræk og advarsel.
Og Facebook lukkede gruppen ”Stop the Steel” på Facebook, der samlede imponerende 350.000 mennesker på under et døgn angiveligt i protest overfor demokraternes ”tyveri” af valget fra præsidenten.
Trump-kampagnen sendte 9 millioner SMS’er ud onsdag direkte til vælgerne, som beskyldte demokraterne for at “stjæle” Trumps valgsejr og bede om donationer til de kommende retssager
Det bemærkelsesværdige her er også, at Trumps egen regering fortsætter med at bekræfte, at der netop ikke er fusket under valget.
Chris Krebs, der er direktør for “the Department of Homeland Security’s Cybersecurity and Infrastructure Security Agency” uddeler roser til “the hard work of state and local election officials and private sector partners who have focused efforts on enhancing the security and resilience of elections.”
Men sociale medier var ikke det eneste område, hvor Trump og co. havde travlt. Kampagnen sendte også 9 millioner SMS’er ud onsdag direkte til vælgerne, som beskyldte demokraterne for at “stjæle” Trumps valgsejr og bede om donationer til de kommende retssager:
“I need you to defend America! We can’t let Dems undermine our election”, lød det i en SMS, der sluttede med opråbet “FIGHT BACK!”
Retssagerne, Trump har anlagt
Sidste mulighed for Trump-kampagnen er de retssager, som kampagnen har anlagt; en af dem med det formål helt at stoppe optællingen i Pennsylvania (og Nevada).
Men det er svært at forestille sig nogen dommer – uanset om vi taler om en lokal dommer, en federal judge eller en højesteretsdommer – der vil medvirke til at underminere eller blokere optællingen af stemmer, som dårligt kan opfattes som andet end en frontalangreb mod hjertet af den demokratiske politiske beslutningsproces.
Der er dog republikanske lovgivere, som er træt af Trumps linje. Adam Kinzinger skrev således på Twitter i går, at præsidenten måtte bevise sine påstande eller stoppe med at sprede “afkræftet misinformation”
Anderledes forholder det sig med andre retssager eller forlangender, som Trump-kampagnen har iværksat f.eks. om bedre kontrol med optællingen eller omtælling i stater som Wisconsin (hvor Trump er bagud med over 20.000 stemmer) og Georgia, hvor resultatet er meget snært.
Her handler det ikke om at forhindre den demokratiske valghandling eller optælling men om kontrollen med kvaliteten af samme, hvilket er noget andet.
Og som Joe Biden sagde i en kommentar er der “af og til brug for lidt tålmodighed i den demokratiske proces”.
De republikanske lovgivere i kongressen var mestendels tavse, om end nogle stykker var ude og tale imod deres mand i Det Hvide Hus, mens domstole i såvel Nevada, Georgia og Pennsylvania i det store hele afviste Trump-kampagnens krav. I det ene tilfælde, hvor domstolen gav Trump delvis medhold, handlede det om at tillade flere valgobservatører i Philadelphia, men ikke om at stoppe optællingen.
Der er dog republikanske lovgivere, som er træt af Trumps linje. Adam Kinzinger skrev således på Twitter i går, at præsidenten måtte bevise sine påstande eller stoppe med at sprede “afkræftet misinformation”:
Senere fredag skrev den republikanske senator Mitt Romney også en kritik. Senatoren fra Utah er en kendt kritiker af Trump – han var den eneste senator, der stemte for en af anklagerne i rigsretssagen mod Trump i foråret – men han er også konservativ og en livslang republikansk politiker:
FØLG ANNEGRETHE RASMUSSENS DÆKNING AF USA’S VALG HER
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her