Dronernes mål er at teste vores beredskab og at skabe tvivl i befolkningen

Michael Christensen 25.09.2025

FORSVARSPOLITIK // ANALYSE – Nogle mener, at regeringens udmeldinger og støtte til Ukraine gør Danmark til et mål. Men det er vigtigt at forstå, at hele Europa er udsat for en koordineret kampagne, skriver sikkerhedskonsulent og stabsofficer Michael Christensen. At vi nu oplever flere hændelser, skyldes ikke kun danske beslutninger, men er en bevidst strategi fra modparten: at teste vores beredskab og skabe tvivl i befolkningen.

Debatten kører lige nu om, hvorvidt regeringens støtte til Ukraine og ønsket om at købe langtrækkende våben “provokerer” Rusland og dermed er årsag til, at vi ser droner over danske lufthavne. Men den forklaring er for simpel.

De vestlige lande oplever i stigende grad gråzonekrigsførelse – en form for pres, hvor sabotage, cyberangreb og misinformation bruges til at skabe usikkerhed, uden at der er tale om åben krig.

I Danmark har droner forstyrret flytrafikken i flere lufthavne. Myndighederne vurderer, at der kan være tale om en professionel aktør bag. Det passer ind i et mønster, vi allerede ser i nabolandene:

I Sverige er omkring 30 telemaster blevet saboteret.
I Finland er vandforsyning og anden infrastruktur blevet angrebet.
I Tyskland mistænker myndighederne, at droner er sendt ind fra russiske skibe i internationalt farvand.
Disse hændelser retter sig mod samfundets mest sårbare funktioner: energi, vand, kommunikation og transport.

Er det regeringens skyld?

Nogle mener, at regeringens udmeldinger og støtte til Ukraine gør Danmark til et mål. Men det er vigtigt at forstå, at hele Europa er udsat for en koordineret kampagne. Danmark er en del af NATO og EU – og dermed en del af det samlede billede.

At vi nu oplever flere hændelser, skyldes ikke kun danske beslutninger, men en bevidst strategi fra modparten: at teste vores beredskab og skabe tvivl i befolkningen.

Man anerkender i Bruxelles, at ingen medlemsstat kan håndtere truslen alene

Formålet er at så usikkerhed og stille politikere til regnskab gennem indre splid. Det handler om at få os til at tvivle på vores egne beslutninger og skabe frygt i hverdagen.
Det er meget sandsynligt, at hændelserne er led i en større gråzonekampagne, som skal svække vestlige samfund uden at udløse åben krig.

De seneste dronehændelser har sat skub i diskussionen om en fælles europæisk dronebeskyttelse. EU’s forsvarskommissær har indkaldt til et møde, hvor man vil drøfte en såkaldt “dronemur” langs Europas grænser.

Målet er at koordinere overvågning, dele information og på sigt indkøbe fælles teknologi til at opdage og neutralisere droner.

Planen er ikke uden udfordringer: Små droner kan være svære at opdage, og juridiske spørgsmål om luftrum og beslutningskompetence skal afklares. Men initiativet viser, at man i Bruxelles anerkender, at ingen medlemsstat kan håndtere truslen alene.

Hvad kan vi gøre i Danmark?

Danmark har indtil nu været mindre ramt end flere nabolande, men det kan ændre sig. Derfor er der brug for:

Bedre sikring af kritisk infrastruktur som telemaster, vandværker og lufthavne.
Nationale kapaciteter til at opdage og stoppe droner.
Stærkere efterretningssamarbejde med nabolandene.
Klar kommunikation til befolkningen, så misinformation ikke får frit spil.

Gråzonekrigen er ikke et fremtidsscenarie – den foregår allerede. At placere skylden alene på regeringen er en forenkling, som overser det større billede. Danmark er et mål, fordi vi er en del af et vestligt fællesskab, og fordi kritisk infrastruktur er et oplagt sted at lægge pres. Derfor er europæisk samarbejde om dronebeskyttelse en nødvendig del af svaret.

Michael (1964) er cybersikkerhedskonsulent, stabsofficer og skribent. Han har over 35 års erfaring med it, cybersikkerhed og risikostyring, og kombinerer en civil karriere som rådgiver for virksomheder og myndigheder med en militær rolle.