POLITIK // ANALYSE – Minksagen er juridisk lukket, men politisk vil den fortsat forfølge regeringen. Statsministerens seks enslydende svar i DR-interviewet virkede mere som flugt end forklaring. ”Hvis Mette Frederiksen med sine papegøjesvar håbede at slippe af krogen, tog hun grueligt fejl,” skriver politisk redaktør Frank Korsholm.
Statsministeren har indledt det nye folketingsår ved at gøre sig til ufrivillig skydeskive for oppositionens snart femårige mistænkeliggørelse af hendes rolle i minksagen.
I DR’s halve times interview med Mette Frederiksen i sidste uge lød statsministeren som en papegøje, da hun seks gange i træk forsøgte at afvige Kåre Quists insisterende spørgsmål om hendes holdning til helt nye oplysninger om de slettede mink-sms’er.
Oplysninger, som Berlingske og B.T. med journalistisk akkuratesse havde timet til at sætte dagsordenen op til Folketingets åbning, og som viser, at en unavngiven medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, tilbage i december 2021 mente, at der var en uafprøvet mulighed for at genskabe de slettede mink-sms’er. En mulighed, som aldrig blev forsøgt, fordi FE, ifølge anonyme kilder, ønskede at redde regeringen.
”Jeg har udtalt mig mange gange om den sag og har ikke noget nyt at tilføje,” lød det igen og igen fra statsministeren.
Interviewet, der gik galt
Hvis Mette Frederiksen med sine papegøjesvar håbede at slippe af krogen og få sagen til at gå væk af sig selv, tog hun grueligt fejl. De undvigende svar bidrog kun til en yderligere mistænkeliggørelse af hende i den blå opposition og i det segment af vælgere, der uanset hvad, har et dybt – nærmest hadfyldt – forhold til statsministeren og til regeringen.
Man kan altid diskutere visdommen i en given kommunikationsstrategi, men den, som statsministeren, sammen med sine rådgivere, havde valgt, kommer næppe til at vinde nogen priser i krisekommunikation. Den var intet mindre end katastrofal og efterlod kun det indtryk, at statsministeren havde noget at skjule.
Efter den uheldige TV-optræden gik statsministeren to dage senere til modangreb på oppositionen
Og som om det ikke var nok, udstillede sms-forløbet endnu en gang regeringskollegaen Venstres kontante løftebrud, hvor det op til folketingsvalget i 2022 gik fra at være Mette Frederiksens skarpeste kritiker til få måneder efter at gå i regering med hende. En historisk kovending, der i sidste ende kostede Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensens, politiske karriere, og som har sendt partiet ned i en historisk lav vælgertilslutning på 9-10 pct.
Spørgsmålet er, om det er bunden, eller om Venstre kommer til at bløde vælgere igen ved at få rippet op i minksagen og alle partiets små og store løftebrud. Det risikerer at blive rigtig grimt for Troels Lund Poulsen & Co.
Bag støjen ligger den mest gennemlyste sag i nyere tid
Det er ikke ulovligt at gøre sig selv til grin på landsdækkende TV, og det ændrer ikke på substansen i minksagen, som vel nok er den mest gennemlyste sag nogensinde i nyere dansk politisk historie. Sagen er vendt og drejet gennem en redegørelse, en kommission og forhørsledelse samt toppen af den danske advokat- og professorstand.
Men inden udløbet skal statsministeren den 22. oktober igennem en hastedebat, hvor de blå partier igen vil løbe stormløb mod Mette Frederiksen i forsøg på at undergrave hendes troværdighed
”Dommen” har stort set været enslydende – nemlig, at der ikke er grundlag for en rigsretssag mod statsministeren.
Efter den uheldige TV-optræden gik statsministeren to dage senere til modangreb på oppositionen. Det skete lige før midnat under åbningsdebatten, hvor Inger Støjberg, DD, og Alex Vanopslagh, LA, så meget slukørede ud. Sidstnævnte måske fordi han vidste, at Berlingskes og B.T.’s historier dagen efter ville få et alvorligt skud fra boven, når det kom frem, at en af de it-eksperter, Peter Kruse, som aviserne havde benyttet sig af, var medlem af LA og stillede op til kommunalvalget i Skanderborg.
Helt uvildig i sin medieoptræden havde han altså ikke været, og at han var en særdeles bramfri kritiker af statsministeren, fremgik tydeligt af hans Facebook-opslag.
En lille sejr for statsministeren, der allerede havde sendt sine soldater i marken ved justitsminister Peter Hummelgaard og politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen med budskabet om, at der ikke var noget nyt under solen.
De slettede sms’er: Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke?
Fire myndigheder i form af Stats- og Justitsministeriet samt de to efterretningstjenester havde forsøgt at genskabe de slettede sms’er via de metoder, som var beskrevet i det mørklagte notat. Men forgæves. Sms’erne kunne ikke genskabes, og det eneste, vi ved om dem, er, at de med Mette Frederiksens egne ord ville have vist, at der i Statsministeriet var en ”direkte omgangstone” og et ”friskt sprogbrug”.
Hvad der så ligger i det, kan man selv fantasere om. Under minksagen blev der fremlagt en række farverige sms’er, som departementschef Barbara Bertelsen havde sendt til flere embedsmænd, så mon ikke de slettede sms’er ville have budt på mere af den slags.
Det ville i givet fald ikke ændre på sagens substans – nemlig om der blev givet en ordre på pressemødet den 4. november 2020, og om Mette Frederiksen skulle i rigsretten. Dermed ikke være sagt, at de slettede sms’er ikke kunne have fået en anden og muligvis alvorlig politisk betydning.
Men som sagt: Ingen ved det, og det lille mørke hjørne af minksagen vil altid spøge og give anledning til gætterier og konspirationer i medierne og i offentligheden.
Juridisk punktum – politisk efterliv
Den 4. november udløber forældelsesfristen for brud på ministeransvarlighedsloven og dermed udløber oppositionens chance også for at sende statsministeren i rigsretten. Men inden udløbet skal statsministeren den 22. oktober igennem en hastedebat, hvor de blå partier igen vil løbe stormløb mod Mette Frederiksen i forsøg på at undergrave hendes troværdighed og flytte skeptiske vælgere op til folketingsvalget i 2026.
Man skal i den forbindelse kende Berlingske og B.T. meget dårligt, hvis de ikke op til dagen lancerer en ny dagsordensættende kioskbasker med nye vinkler på de slettede sms’er.
Men uanset hvad der kommer af nye vinkler på sagen, vil det ikke ændre på sagens grundsubstans og heller ikke på SF’s støtte til regeringen om, at der ikke skal ske en forlængelse af forældelsesfristen for ministeransvar.
Dermed stopper det juridiske spor imod Mette Frederiksen definitivt, men den politiske debat vil givetvis fortsætte.
I minksagen har de sidste fem år vist, at debatten ikke lader sig bremse på grund af fakta. Debatten vil fortsætte uanfægtet med løse påstande og konspirationer til gene for både statsministeren og for Venstre. Det er oppositionen i sin gode ret til. Men det bliver de nødvendigvis ikke mere rigtige af.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og