DANSK POLITIK // ANALYSE – Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen står over for deres største udenrigspolitiske udfordring, mens Trump presser på med krav om Grønland. Konflikten kræver diplomatisk snilde og nøje afvejning af Danmarks næste træk.
Udenrigspolitik er alt for vigtigt til at slå indenrigspolitisk plat på det.
Det er der da heller ingen, der kan beskylde hverken statsminister Mette Frederiksen eller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for at have gjort i den højspændte grønlandskrise.
En krise, der kun lige er i sin vorden, og som risikerer at eskalere, efter Donald Trump bliver indsat i præsidentembedet i næste uge, og når han og den nye administration får defineret kravet om ejerskab og kontrol over Grønland.
De danske topministre har været gravalvorlige, mens den indenrigspolitiske plat er leveret af Danmarksdemokraternes Inger Støjberg, delvist bistået af DF og LA. De tre blå partier har således ikke kunnet undslå sig for at beskylde regeringen for at være uforberedt og tage løsagtigt på Trumps krav.
Mette Frederiksen og Løkke er nødt til at afvise Trumps krav, men afvisningen skal ske så nænsomt, at de ikke risikerer, at Trump strammer skruen
Politisk kan grønlandskrisen vise sig at være en god sag for Mette Frederiksen og omsider give hende en smule medvind blandt vælgerne.
Danskerne var op til det amerikanske præsidentvalg i november de mest ”anti-trumpske” af alle i hele verden. Kun omkring 5 pct. af danskerne støttede Trump som præsident, og efter hans seneste udfald mod Danmark og Grønland er det svært at forestille sig, at Trumps popularitet er vokset i det danske vælgerhav.
De blå partier risikerer derfor at skyde sig selv i foden ved nu at agere opposition til regeringen. Alvorlige udenrigspolitiske kriser fordrer opbakning og nationalt sammenhold – ellers bliver man på sigt straffet af vælgerne.
Værste udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig
Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har gjort, hvad de kunne for at nedtone krisen, og senest er de også begyndt at knuselske Grønland og grønlænderne, hvilket var mest tydeligt under pressemødet med landsstyreformand Múte B. Egede i fredags.
Det er næppe helt ved siden af at gætte på, at Danmark ikke slipper ud af grønlandskrisen uden at åbne statskassen, så de kommende selvstændighedsforhandlinger paradoksalt nok får følgeskab af endnu flere danske skattekroner.
Grønland kan med 55.000 indbyggere aldrig blive en nation, der kan stå på egne økonomiske ben, og man kan dårligt bebrejde de grønlandske politikere for at udnytte den pludselige storpolitiske interesse om Grønland.
For regeringen er grønlandskrisen en svær balancegang.
Mette Frederiksen og Løkke er nødt til at afvise Trumps krav, men afvisningen skal ske så nænsomt, at de ikke risikerer, at Trump strammer skruen eller i værste fald gør alvor af sine trusler om at bruge militær magt eller pålægge danske varer en straftold.
”Man skal tage Donald Trump alvorligt, men ikke altid bogstaveligt,” gentog Lars Løkke Rasmussen således i en uendelighed og lød mere som en programmeret papegøje end en selvstændigt reflekterende topminister.
Eksperter betegner grønlandskrisen som den værste udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig på trods af, at regeringen nedtoner situationens alvor.
En nedtoning, som Lars Løkke Rasmussen først demonstrerede ved ikke at afbryde sin familieferie i Thailand og senere ved ikke at ville acceptere, at der er tale om en udenrigspolitisk krise.
Det er bestemt ikke hverdagskost, at Tyskland stiller sig op mod deres og vores vigtigste allierede, men det er bestemt heller ikke hverdagskost, at et Nato-land truer et andet medlemsland
Det slap han ikke heldigt fra, men kom snarere til at fremstå som Komiske Ali – den irakiske informationsminister, der nægtede at indrømme, at Irak var ved at falde til trods for, at amerikanske styrker kun stod få kilometer fra Bagdads porte.
Trump Jr. var i sidste uge på firetimes lynvisit i Nuuk. Her inviterede han omkring en snes tilfældige grønlændere, der hang ud foran Brugsen, til frokost på byens fineste hotel, Hans Egede.
Pladsen foran Brugsen er kendt som mødested Nuuks hårdeste alkoholikere, men udstyret med røde Trump-kasketter har både de og Trump Jr. sikkert ført samtaler og fået en mindeværdig dag.
Europæiske statschefer støtter Danmark
Situationens alvor understreges dog under alle omstændigheder af, at det i sidste uge lykkedes at få en række europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Norge til at slå ring om Danmark.
Det var næppe sket uden en særdeles aktiv diplomatisk indsats fra både stats- og udenrigsministeriet, og hvor det også må formodes, at Mette Frederiksen har haft personlige samtaler med flere europæiske statschefer.
I hvert fald gjorde den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, noget så usædvanligt som at afgive en kort støtteerklæring. Selv om han ikke specifikt nævnte Danmark, var der ingen tvivl om, at han adresserede Trumps udtalelser. Scholz sagde b.la.:
”Grænsernes ukrænkelighed er et grundprincip i folkeretten. Grænser må ikke flyttes med magt.”
Scholz talte derefter om, hvordan både Europa og USA i dag støtter Ukraine i krigen for at opretholde princippet om grænsernes ukrænkelighed.
”Mine samtaler med vores europæiske partnere har derfor været præget af en vis forbløffelse i forbindelse med nogle nylige udtalelser fra USA. Princippet om grænsernes ukrænkelighed gælder for alle lande, uanset om de ligger øst eller vest for os.”
Det er bestemt ikke hverdagskost, at Tyskland stiller sig op mod deres og vores vigtigste allierede, men det er bestemt heller ikke hverdagskost, at et Nato-land truer et andet medlemsland.
Mens den utvetydige europæiske opbakning er til at få øje på, har Mette Frederiksen og Lars Løkke vejet hvert et ord, for som Løkke også fik sagt i sidste uge, er det jo ikke ”alt det, man tænker, som man behøver at sige højt”.
Det er givetvis klogt.
Balancegang på listesko
For da Donald Trump i 2019 ønskede at købe Grønland, kaldte Mette Frederiksen tilbuddet for absurd, hvilket faldt den amerikanske præsident for brystet. I hvert fald betegnede Trump efterfølgende den danske statsministers afvisning som både ”nasty” og upassende.
Derfor går den danske regering denne gang på listesko og undlader at tænke højt.
Donalds Trump er både nærtagende og ærekær.
Der skal ikke siges mange forkerte ord, før krisen eskalerer, selv om ingen dybest set tror på, at Trump kan finde på at indsætte militære styrker i Grønland.
Men noget skal han have. Det vil være naivt at forestille sig, at Trump løber baglæns og taber ansigt over for Danmark, Grønland og resten af det internationale samfund.
Grønlandskrisen står lige nu øverst på dagsordenen i Danmark. I næste uge bliver vi klogere på, hvor den sorterer på Trumps to-do-liste. Skal man tage Trumps løfter fra valgkampen bogstaveligt, har han jo som det første lovet at skabe fred mellem Rusland og Ukraine inden for 24 timer, efter han overtager præsidentposten.
Læs også Anders Stubkjærs “Trumps melding om Grønland sætter København under pres”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
