Mette Frederiksen coronakrise

Bjarke Larsen: Presset på statsministeren vokser

i Danmark/Politik & Samfund af
CORONAKRISE // ANALYSE – Mette Frederiksen er nødt til at blive helt konkret, næste gang hun henvender sig til nationen – også selv om hun er ude i en utrolig svær balancegang, hvor hun både skal formane os alle om at holde fast i at holde afstand, gradvis lukke op for samfundet og fastholde de politiske prioriteter.

Da Familien Danmark søndag aften sad bænket foran skærmen for at følge 21 Søndags interview med Mette Frederiksen, fik den ikke svar på det spørgsmål, der mere end noget andet optager os alle: Hvornår åbner skoler og børnehaver, hvornår kan de, der arbejder hjemme, begynde at komme på kontoret igen, hvornår kan de forretninger, der er beordret lukket, åbne igen?

I stedet gentog hun tre – eller var det fire? – gange det samme, uanset hvad Kaare Qvist spurgte om: “Hold afstand, bliv ved med at opføre jer ansvarligt” og så videre.

Det er hun selvfølgelig nødt til at sige, for der skal slås koldt vand i blodet på dem, der måske havde en forhåbning om, at det meste kan åbne efter påske, eller som måske er begyndt at slække lidt på de nye måder at omgås hinanden på.

Mon ikke mange til sidst sad og hoppede utålmodigt i sofaen: ”Ja, ja, ja. Men hvad så?”

Først pænt langt inde i interviewet sagde Mette Frederiksen: ”Det er absolut sandsynligt, at vi kigger ind i en gradvis, kontrolleret, stille og rolig genåbning af Danmark”. Hvis altså…

Er forventningerne blevet spændt for højt?

Hvis Danmark skal åbnes op – gradvis, kontrolleret, stille og rolig – efter påske, er statsministeren nødt til at holde et pressemøde i denne uge, hvor hun bliver konkret. Ikke mindst fordi en sådan genåbning skal forberedes. Hvis f.eks. nogle skoler og børnehaver skal kunne åbne den 20. april, mandagen efter påske, skal det forberedes grundigt, for at smitterisikoen kan minimeres.

Lærere, pædagoger, forældre, børn og unge skal alle kunne føle sig trygge. Angst- og bekymringsniveauet er forskelligt fra person til person, men det er under alle omstændigheder kraftigt forhøjet i denne katastrofe.

Spørgsmålet er, om Mette Frederiksen var for hurtigt ude, da hun forrige mandag stillede danskerne en gradvis genåbning i udsigt? Er forventningerne blevet spændt for højt?

Det er alle disse mange og for nogles vedkommende helt modsatrettede hensyn, Mette Frederiksen skal finde en balance mellem. Og næsten uanset hvilken vej hun vælger, vil hun blive udsat for kraftig kritik fra nogle

Men sammen med hensynet til at begrænse smittespredningen, så sundhedsvæsenet kan følge med, er de modsatrettede hensyn: Jo flere ikke-akutte operationer, der aflyses, jo flere patienter vil opleve en forværring af deres sygdom (og i værste fald dø af den), jo længere tid psykisk sårbare skal holdes i isolation, jo højere risiko er der for flere selvmord.

Jo længere tid børn med særlige behov holdes hjemme fra den skole eller institution, der i nogle tilfælde er holdepunktet i deres tilværelse, jo sværere risikerer de at få det på længere sigt med f.eks. misbrug og tidlig død til følge. Mange lande er begyndt at rapportere om rekordhøje niveauer for vold i hjemmet.

Listen kan gøres meget længere.

Og så er der alle langtidsfølgerne af en økonomi og et samfund, der kører på stærkt nedsat kraft. De økonomiske vismænd forudser her til morgen et fald i BNP (bruttonationalproduktet) på mellem 3,5 og 6 pct. og et underskud på de offentlige finanser på mellem 6,5 og 9 pct.

Trods de mange hjælpepakker er arbejdsløsheden steget voldsomt, virksomheder er begyndt at gå konkurs, og rigtig mange mennesker bliver mere og mere nervøse for deres økonomi.

Bivirkningerne bliver kort sagt værre og værre, jo længere tid nedlukningen varer.

Det er alle disse mange og for nogles vedkommende helt modsatrettede hensyn, Mette Frederiksen skal finde en balance mellem. Og næsten uanset hvilken vej hun vælger, vil hun blive udsat for kraftig kritik fra nogle.

Det var uendeligt meget lettere at lukke Danmark ned, end det bliver at lukke landet op igen.

De øvrige partier bør klappe hesten

Mette Frederiksen og regeringen har også det problem, at både støttepartierne og oppositionen nu i stigende grad er begyndt at stille krav om, hvad der skal ske i forbindelse med genopretningen af økonomien.

Derfor var det naturligt, at Kåre Qvist søndag aften spurgte Mette Frederiksen, hvad der skal ske med alle de ting, der var på bordet for en måned siden: Et klimamål på 70 % reduktion af CO2 i 2030, tidlig pension til nedslidte og så videre.

Her var svaret fra statsministeren, at ”det, der var vigtigt, før coronaen ramte os, er jo stadigvæk vigtigt”. Men hun sagde ikke noget om, hvorvidt det f.eks. er realistisk at fastholde målet på de 70 % eller at sikre de nedslidte en ordning i løbet af dette år, som det oprindeligt var planen.

Mon ikke det vil være en god idé også her at blive mere konkret og bede alle partierne om at klappe hesten? Det er urealistisk at forhandle om disse ting, før der er overblik over, hvordan hele coronakrisen lander. Og det vil sige til efteråret. Tidligst.

Som statsministeren sagde: ”Vi kommer ikke til at vende tilbage til det Danmark, som det var før 6. marts.”


LÆS ALLE BJARKE LARSENS TEKSTER PÅ POV HER.


Foto: Flickr.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Danmark