POLITIK // ANALYSE – Mette Frederiksen anklager blå partiledere for at være uegnede til regeringsansvar under landets største krise i årtier. Mens oppositionens kritik intensiveres, straffer regeringen dem med udelukkelse fra nøglebriefinger. Spørgsmålet er, om vælgerne køber strategien.
Fotos: Eddie Michel
Statsminister Mette Frederiksen har skilt fårene fra bukkene. Hun har derfor sendt sine fremmeste ministre i medierne med et skarpt angreb på de tre partiledere fra blå blok, som har dristet sig til at kritisere hendes og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens indsats for at redde Grønland fra at blive overtaget af USA.
Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne, Mona Juul og Rasmus Jarlov fra De Konservative og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti samt partiets medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, optræder illoyalt og er til skade for rigsfællesskabet, lyder det fra regeringen.
To af partierne er nu udelukket fra de hemmelige briefinger i Statsministeriet. Henvist til børnebordet, mens de voksne snakker storpolitik, som en garvet politisk kommentator beskrev det.
De tre blå partier skaber splid i Danmarks position over for Donald Trump og er kun ude på at fiske stemmer, lød det fra finansminister Nicolai Wammen i sidste uge, hvor han stort set gentog den kritik, som justitsminister Peter Hummelgaard havde fremsat få dage forinden. Et klart tegn på et orkestreret modangreb på oppositionen.
Mette Frederiksen har således ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned og lade sig overdynge med kritik.
Hun vil bide fra sig – ikke mindst set i lyset af, at den normale statsmandseffekt ved store kriser er udeblevet, og vælgerne fortsætter med at sive fra SVM-regeringen.
For Mette Frederiksen handler det om at få udstillet de blå partiledere som uegnede til at tage regeringsansvar og håndtere en stor politisk krise, næste gang lokummet brænder. Lykkes statsministeren med sin strategi, risikerer de tre oppositionsledere at skyde sig i foden.
Men foreløbig kan den selvskadende aktivitet dog ikke aflæses i meningsmålingerne. Snarere tværtimod. Både Støjberg, Mona Juul og Messerschmidt går frem med deres partier.
Største krise siden 2. verdenskrig
Danmark står i en dybt alvorlig udenrigspolitisk krise efter den nye amerikanske præsident, Donald Trump, har krævet at få kontrollen over Grønland.
Nogle taler om den største krise siden Muhammedtegningerne, mens andre går helt tilbage til besættelsen og 2. verdenskrig.
Det er lidt af en smagssag, om man hælder til det ene eller andet, men Grønlandskrisen adskiller sig fra andre kriser ved, at vi denne gang risikerer at miste territorium og er kommet på kant med en allieret, som vi normalt opfatter som en tæt og trofast ven. En, som vi i langt overvejende grad også deler værdier med.
Det gjorde vi trods alt ikke med vores modpart under Muhammedkrisen, og derfor var det også relativt let for Folketingets partier at bakke entydigt op om den daværende statsministers, Anders Fogh Rasmussen, og udenrigsminister Per Stig Møllers håndtering af sagen tilbage i 2005.
Anders Vistisen sagde ”fuck off” til Donald Trump fra Europa-Parlamentets talerstol og gentog det på Fox News
Per Stig Møller redegjorde i et interview i Deadline på DR2 for forskellene mellem de to kriser, og han betragter klart ”angrebet” på det danske territorium som helt exceptionelt.
Traditionelt står Folketinget samlet under store kriser, men i den nuværende Grønlandskrise aner man nu sprækker i det politiske sammenhold. Ikke at der er partier, der direkte støtter Donald Trump i sit krav, men alene antydninger om uenigheder om den politiske linje kan udnyttes af modparten, som i dette tilfælde er en sand mester i fake news, og som gennem sin manipulation er kendt for at skabe falske virkelighedsbilleder, som passer ind i sin strategi.
Dybt fortrolig information kan derfor ikke blive delt med befolkningen, og i det omfang, Folketingets partier kan inddrages, skal det ske i Udenrigspolitisk Nævn, hvor det er direkte ulovligt at bryde tavshedspligten.
Er blå partiers kritik fair?
Ingen beskylder nogen for at have lækket fortrolig information fra nævnet eller fra andre briefinger med statsministeren.
Alligevel er der ingen tvivl om, at det irriterer SVM-regeringen, at flere partier er gået i kødet på dens håndtering af krisen, og at Morten Messerschmidt ligefrem har prøvet at opsøge Donald Trump og dennes rådgivere ved at deltage i en minikonference og et bønnemøde i hans residens i Florida.
Det er en irritation, der bestemt ikke blev mindre, efter at Anders Vistisen sagde ”fuck off” til Donald Trump fra Europa-Parlamentets talerstol og gentog det på Fox News.
En udtalelse, der kommer fuldstændig på tværs af de danske diplomaters forsøg på at gyde olie på vandene i forhold til USA.
Ved at skille fårene fra bukkene får Mette Frederiksen klart signaleret, at de blå kritikere ikke har format til at tage ansvar, hvis de skal håndtere en storpolitisk krise
Naturligvis skal en regering ikke være fredet for kritik. Ingen ved jo, hvor længe der går, til Grønlandskrisen er løst. Der kan gå måneder og halve år. Skulle oppositionen så i den mellemliggende periode lænke sig med kæder og sætte gaffatape for munden?
Det ville naturligvis være ønskeligt for stats- og udenrigsministeren, men
sådan fungerer demokratiet ikke.
Enhver er i sin gode ret til at kritisere der, hvor ingen fortrolighed bliver brudt. Det er uanset, om nationen er i krise, og regeringen er ude af stand til at svare substantielt igen.
Så kan man altid diskutere, om det er fair af Inger Støjberg, Mona Juul og Morten Messerschmidt at fremsætte kritikken nu, men det spørgsmål kan kun besvares af vælgerne på valgdagen. Ingen af partierne har i hvert fald tænkt sig at slå hælene sammen og parere ordre fra regeringen, og DF har ligefrem lagt et billede af en pakke tudekiks på nettet.
Det indrammer ret præcist situationen. Det nytter ikke, at regeringen piver.
Den må ud over rampen.
Regeringen straffer DM og DF
Konkret har kritikken mod regeringen fået den konsekvens, at Mette Frederiksen har etableret et forum, hvor hun ud over regeringen kun orienterer lederne for SF, Radikale, Konservative og LA.
Nogen dybere logik for selektionen skal man vist lede længe efter, da hverken K eller LA har holdt sig tilbage for at komme med stikpiller til regeringens håndtering.
Så mon ikke udvælgelsen snarere handler om, at Lars Løkke Rasmussen er irriteret over de evige personangreb, som især Støjberg og Messerschmidt er eksponenter for. Ingen af dem forspilder en chance for at gå i struben på Lars Løkke, når lejligheden byder sig.
Det får dog næppe de tre kritiske partiledere til at stikke piben ind, men ved at skille fårene fra bukkene får Mette Frederiksen klart signaleret, at de blå kritikere ikke har format
til at tage ansvar, hvis de skal håndtere en storpolitisk krise.
Så er det spændende, om vælgerne mener det samme. Det afgøres først på valgdagen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her