MINKSAGEN // ANALYSE – For Mette Frederiksen er minkkommissionen knald eller fald og uanset udfaldet, vil den blå opposition fastholde mystikken og hemmelighedskræmmeriet bag de slettede sms’er frem til og med næste folketingsvalg. Mette Frederiksen kommer derfor til at kæmpe for sin troværdighed, selv om minkkommissionen sandsynligvis kommer frem til, at hun i juridisk forstand er ren.
Der er nu afhørt 48 vidner ud af ca. 66 plus det løse i Minkkommissionen, og der begynder at tegne sig et tydeligt billede af en statsminister, der ikke var bekendt med den manglende lovhjemmel til at aflive alle danske mink, da regeringen den 3. nov. sidste år traf beslutningen en sen aftentime.
Ingen vidner. Ingen dokumenter. Ingens mail eller for den sags skyld kendte sms’er peger i retningen af, at statsministeren skulle være blevet gjort bekendt med det manglende lovgrundlag.
I det omfang, hvis overhovedet nogen, der er tale om ulovligheder i minkprocessen, ligger hele ansvaret på skulderen af fhv. fødevareminister Mogens Jensen. Det bliver spændende om Folketinget så til sin tid vil kræve ham for Rigsretten, efter at han i forvejen har betalt en høj politisk pris med sin ministerafgang den 18. nov. 2020.
Selv om kommissionen stadig mangler at få belyst politiets brug af action card, vil det umuligt komme til at lande på statsministerens bord. Om rigspolitichef, Thorkild Fogde, slipper for sanktioner er usikkert. Nu er minkkommissionen ikke nogen domstol, men de politiske realiteter er nok alligevel, at regeringen bliver nødt til at fodre oppositionens frådende løver af, når kommissionsrapporten rammer bordet til foråret.
Mette Frederiksen slipper heller ikke helt for skrammer. Hun vil blive kritiseret for at have kommunikeret mangelfuldt og uklart samt for at have overset de advarselslamper som blinkede i de sene bilag, som hverken embedsmænd eller ministre fik læst.
Knald eller fald for Mette Frederiksen
Men derudover vil Minksagen helt uomtvisteligt blive ved med at klæbe til Mette Frederiksen. Så selv om hun juridisk set bliver ”frikendt”, vil hun for evigt være politisk skyldig i at have slettet sms’er, holdt oplysninger tilbage inden kommunevalget, forsinket aktindsigter og lukket et eksporterhverv, uanset hvor midlertidigt og nødvendigt det var for folkesundheden.
Mette Frederiksen er dermed politisk dømt. Brændemærket for evigt af de blå. Folketingsvalget om senest halvandet år bliver derfor knald eller fald for hende som både statsminister og som formand for Socialdemokratiet. Risikoen for at hun kommer til at lide samme skæbne som Poul Nyrup Rasmussen, der led et troværdighedsknæk ovenpå efterlønssagen, er derfor overhængende. Det lykkedes ham aldrig at komme tilbage.
Medierne har skrevet facit
Stort set alle medier – og især lederskribenter og kommentatorer – har for længst skrevet deres facit på Minksagen og i det regnestykke skamrides alle vidneudsagn, så man får indtrykket af, at Mette Frederiksen, i nær alliance med sin departementschef, Barbara Bertelsen, er hovedansvarlig for en af århundredets største skandaler, og at statsministeren derfor bør derfor stilles for Rigsretten.
Problemet for lederskribenterne og for den sags skyld også oppositionen i folketinget er imidlertid, at de åbenlyst ikke selv er bekendt med den grundlov, som de ellers frisk væk beskylder statsministeren for at have brudt.
Som en juridisk tsunami tog hun (Barbara Bertelsen, red.) både Minkkommissionen, dens udspørger og samtlige bisiddere med storm, da hun i en juridisk eksercits førte dem rundt i den snart 10.000 sider store dokument-ekstrakt
Danmark har således sektoropdelt ministerstyre. Det står udtrykkeligt i Grundlovens paragraf 14:
”Enhver minister, som har underskrevet love og vigtige beslutninger, er ansvarlig for beslutningen.” ”Det gælder i forhold til grundloven og over for Folketinget”.
Konkret i denne sag. Fødevareministeren havde ansvaret for loven. Fødevareministeren stod til ansvar overfor Folketinget. Fødevareministeren blev mødt med mistillid. Mogens Jensen gik af.
Barbara Bertelsen satte skabet på plads
Det er også blev understreget gentagne gange af flere af de afhørte vidner. Erhvervsministeriets nestor, Michael Dithmer, sagde det klart: Det er fagministeren, der står til ansvar over for Grundloven og dermed overfor Folketinget. Justitsministeriets ditto, Johan Kristian Legart, istemte. Det er altid fagministerens ansvar, og skulle man stadig være i tvivl, satte Barbara Bertelsen en tyk streg under grundprincipperne i den danske statsret.
Som en juridisk tsunami tog hun både Minkkommissionen, dens udspørger og samtlige bisiddere med storm, da hun i en juridisk eksercits førte dem rundt i den snart 10.000 sider store dokument-ekstrakt og redegjorde for den grundlovsfæstede ministerielle sektoropdeling. Både hvordan den i praksis håndteres i regeringens udvalg, og hvordan fagministeren og dennes embedsmænds har pligt til at gøre opmærksom på eventuelle udfordringer og derefter sikre en lovlig eksekvering og forvaltningsmæssig implementering overfor borgerne.
Det bliver nu op til Minkkommissionen at udrede trådene, men uanset hvad den når frem til, vil aben altså aldrig kunne lande på statsministerens skuldre jvf. Grundlovens paragraf 14
Barbara Bertelsen lod i den henseende ingen tvivl stå tilbage. Ansvaret for lovgivningen til at slå alle mink ihjel lå i Fødevareministeriet og ansvaret for, at det er blevet til en politisk sag, ligger samme sted, fordi Fødevarestyrelsen udsendte et brev til minkavlerne den 6. november, mens de sammen med Justitsministeriet havde gang i forberedelserne til en hastelov.
Brevet kunne opfattes som et påbud til minkavlerne om at slå deres mink ihjel, selv om det på daværende tidspunkt var frivilligt i zone 3, indtil lovgivning kom på plads. Det var målet, at den skulle være hastebehandlet og vedtaget den 12. november, men da Venstre bakkede ud af noget, der længe lignede en klar aftale, måtte lovforslaget gå sin slagne gang gennem folketinget og først blive vedtaget den 21. december.
På det tidspunkt var alle mink døde og hverken politiet eller militær nåede ud på slagmarken i zone 3.
Fødevareministeriet er stadig uenig i fortolkningen af, at der var tale om et påbud. De har hele tiden fastholdt, at brevet var en vejledning efter aftale med Kopenhagen Fur/Minkavlerforeningen, og at brevet ovenikøbet var godkendt ned til mindste komma.
Det bliver nu op til Minkkommissionen at udrede trådene, men uanset hvad den når frem til, vil aben altså aldrig kunne lande på statsministerens skuldre jvf. Grundlovens paragraf 14.
Sejlivede falske myter
Minksagen er helt generelt fuld af sejlivede myter, der stadig får lov til at leve i dele af pressen til trods for, at de for længst burde være banket under gulvbrædderne af dokumenter og enslydende vidneudsagn.
Flere falske myter:
1. SSI og Kaare Mølbak anbefalede ikke at slå alle mink ihjel:
Jo, det var den eneste logiske konsekvens af risikoanalysen.
2. Cluster 5 var uddød og det faglige grundlag for beslutningen derfor borte:
Nej, Risikoanalysen handler faktisk meget lidt om Cluster 5, men den blev fremhævet af pædagogiske grunde. Det var generelt mutationer, tvivl om vaccineeffekten og den store bestand af mink, der gjorde udslaget.
3. Regeringen kunne have besluttet at beholde avlsdyr:
Nej, for minkavlerforeningen var det alt eller intet. Enten skulle der tages 2-3 mio. avlsdyr til side eller ingen.
4. Regeringen handlede overilet. Den kunne have afventet udsagn fra andre eksperter:
Nej. Det var en kamp om tiden. Kaare Mølbak havde lækket konklusionen om et dansk Wuhan dagen før og SSI skulle indberette analysen til ECDC og WHO. Det kunne få fatale konsekvenser for hele den danske fødevareeksport, hvis ikke regeringen handlede hurtigt. Dansk Industri har derfor bakket op om beslutningen, mens landbrugets store organisation, Landbrug & Fødevarer har undgået at kritisere den.
5. Regeringen med Mette Frederiksen for bordenden traf en ulovlig beslutning den 3. nov.:
Nej, det er ikke unormalt, at der mangler lovhjemmel til beslutninger. Det vigtige er, at lovhjemlen kommer på plads inden beslutningen får virkning over for borgerne. Regeringen traf reelt over 40 beslutninger sidste år, der først senere blev lovfæstede.
6. Ordren/instruksen blev givet på Mette Frederiksens pressemøde den 4. nov.:
Nej, pressemøder og pressemeddelelser har ikke retskraft over borgerne.
7. Beslutningen var de facto en lukning af erhvervet og derfor blev en advarsel fra Fødevareministeriets afdelingschef, Tejs Binderup, taget ud af regeringens beslutningsgrundlag:
Nej, alle vidner fra K-udvalget har udtrykkeligt sagt, at det var en midlertidig lukning og det bekræftes også af Mette Frederiksen på pressemødet dagen efter. Her i september udtrykte 90 avlere i øvrigt også interesse for at starte op igen.
8. Politiet og militæret gik straks i gang med at slå mink ihjel:
Nej, ingen myndigheder har slået mink ned i zone 3. Kun i zone 1+2, hvor der var lovhjemmel. Avlerne slog selv deres mink ihjel for at score en ekstra tempobonus.
9. Regering og embedsmænd har begået et komplot for at lukke minkbranchen:
Nej, faktisk holdt Mogens Jensen, ifølge Enhedslisten, alt for længe hånden under branchen og det betød, at partiet udtrykte mistillid til ministeren, der måtte trække sig.
10. Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen har slettet sms’er for at dække over sig selv:
Der er allerede fremlagt adskillige sms’er fra både Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen. De har haft underholdende værdi og afsløret noget om det politiske magtspil, men ikke været kompromitterende eller afsløret ulovligheder i Statsministeriet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her