En dag i Jørgen Dragsdahls liv skulle have været hans sidste.
Det lyder – næsten – som første linje af en Solsjenitsyn-roman, men vi befinder os ikke i den sovjetiske mesterforfatters fiktive verden, hvor dissidenter i et undertrykkende diktatur udsættes for skueprocesser.
Vi er i den grad i virkeligheden. I Danmark – og det yderste højre fyrer deres tungeste skyts afsted på forsiden af Jyllands-Postens søndagsudgave midt i januar 2007: ”Forsker anklager journalist for at være KGB-agent”.
Den sensationelle artikel lægger ikke fingrene igennem i dens indledning:
”Journalist Jørgen Dragsdahl var agent for Sovjetunionens efterretningstjeneste, KGB, i 1970’erne og 1980’erne. Så værdifuld på den anden side af jerntæppet, at KGB’s hovedkvarter i Moskva kaldte Dragsdahl for ’nr.1’ i Danmark”.
Avisen fortsætter med at fortælle, at det er ’historikeren, professor ved Syddansk Universitet Bent Jensens konklusion, efter at han som den første har fået adgang til dokumenter om Dragsdahl-sagen i Politiets Efterretningstjeneste (PET’s) arkiver’. Herefter citerer avisen professoren:
”Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent”.
Bent Jensen – og hans heppekor – ville måske ikke ligefrem slå Dragsdahl ihjel, som man gjorde i Sovjettiden, men de ville karaktermyrde ham noget så eftertrykkeligt. Den historie, som alle, der læste avis, hørte radio eller så tv den dag og i dagene efter, huskede, var klar: Dragsdahl var en slags landsforræder, som havde hjulpet fjenden under Den Kolde Krig.
Den dag i januar 2007 begyndte et mareridt for Dragsdahl, som først blev afsluttet i juni 2015, da Højesteret dømte Jensen for æreskrænkelser. Gennem otte og et halvt år blev Dragsdahl trukket gennem det offentlige søle, inden han til sidst vandt og fik oprejsning.
Her er nemlig pointen: Jensens påstande er, ja, bare påstande. Manden, der iklædte sig fagkundskabens rober, modtog millioner af statspenge, doneret af Dansk Folkeparti, og med sin pincet prøvede at hive brudstykker op af dokumenter i et forsøg på at sværte Dragsdahl til, løb bare med sladder.
Der er simpelthen ingen dokumentation for den vilde påstand om, at Dragsdahl skulle være KGB-agent.
Jensens påstande er, ja, bare påstande. Manden, der iklædte sig fagkundskabens rober, modtog millioner af statspenge, doneret af Dansk Folkeparti, og med sin pincet prøvede at hive brudstykker op af dokumenter i et forsøg på at sværte Dragsdahl til, løb bare med sladder.
For dem, der måtte have glemt det, så er det korrekt, at nogle folk i PET på et tidspunkt havde ham under mistanke, men de nåede aldrig hverken til sigtelse eller tiltale.
I dag står Jensen afpillet tilbage. En videnskabelig fusentast, hvis påstande var så langt ude, at Højesteret har stemplet ham som ærekrænkende. Dragsdahl, derimod, kan gå med rank ryg. De anklager, der blev rejst mod ham, var, ja, bare anklager.
Afsløringen af et overgreb
I ’Kold Krig i Højesteret’, en medrivende og fortrinlig bog, skrevet af Rene Offersen, Dragsdahls forsvarer i Højesteret, kommer vi helt tæt på det bizarre forløb, som endte med, at det yderste højre blev klædt helt af. Det overgreb, som Jensen & Co påfører Dragsdahl, afsløres klinisk.
Offersen og Dragsdahl er som udgangspunkt hinandens modsætninger: Advokaten er konservativ ind til marven. Opvokset i KU, tidligere folketingskandidat og lokalformand for De Konservative, medlem af Reagan Selskabet og hele molevitten. Under Den Kolde Krig, da han var ung, var der 110 procent opbakning i Nato og USA.
Journalisten er venstreorienteret. Ikke partipolitisk, men især i 1970’erne og 1980’erne en af landets skarpeste udenrigspolitiske skribenter, særligt i Information. I koldkrigsårene var han kritisk, dybt kritisk, over for USA’s og Natos oprustning og ageren.
Det var derfor – ærligt talt – ikke oplagt, at det skulle blive Offersen, som skulle forsvare Dragsdahl, men han forklarer selv i bogens begyndelse, hvorfor han gjorde det:
”Jeg var dengang ikke politisk enig med Jørgen Dragsdahl, og det er jeg heller ikke i dag. Men vi er enige om mange ting, herunder at løgn ikke bliver til sandhed af at blive gentaget igen og igen. Behandlingen af Jørgen Dragsdahl skrider imod mine værdier, inklusive min retfærdighedssans”.
I dag står Jensen afpillet tilbage. En videnskabelig fusentast, hvis påstande var så langt ude, at Højesteret har stemplet ham som ærekrænkende. Dragsdahl, derimod, kan gå med rank ryg. De anklager, der blev rejst mod ham, var, ja, bare anklager.
I løbet af bogens 216 sider dokumenterer Offersen overbevisende, hvor utroværdig Jensens påstande var – og, lige så vigtigt, hvor åbenlys en politisk heksejagt, der var tale om fra professorens side.
Det er en bog, som udstiller, at Jensen er besat af at lede efter syndebukke. Professor Frost, som han blev kaldt af mange på Jyllands-Posten, vil så gerne kunne bevise, at det alternative sikkerhedspolitiske flertal, som i 1980’erne påtvang den borgerlige regering en Nato-kritisk linje, var styret af Moskva: At de toneangivende dengang – som Lasse Budtz og Kjeld Olesen fra Socialdemokratiet og Gert Petersen fra SF – var dirigeret af Dragsdahl, som igen var købt og betalt og drukket fuld af KGB-agenter.
Det er underholdende påstande, ja, nærmest som at læse en koldkrigsroman, men der er bare ikke så meget som en flig af dokumentation for det.
Det er selvsagt ikke spor underholdende at være den, der anklages for at være agent for en fremmed, fjendtlig magt. Tværtimod.
Magten mod manden
I bogen opremser Offersen, hvordan langt, langt de fleste af Dragsdahls kilder i 1980’erne er amerikanske, hvordan han skrev den ene kritiske artikel og leder efter den anden om DKP og om Sovjet, og hvordan selv Uffe Ellemann-Jensen betragtede ham som en vidende journalist.
I løbet af de år, der går fra 2007 til 2015, er Dragsdahl – eller Dragen, som han kaldes blandt venner – udsat for en personlig tragedie. Han mister sine job, mister sin indtægt, mister hos mange, dog ikke alle, sin anseelse, og, ja, han mister faktisk også sin kræftsyge hustru.
Det er svært at forstå, hvordan han holdt sig oprejst. Det er faktisk imponerende.
Til sidst tilbage til min indledning – for der er noget sovjetisk dystopi over sagen: På den ene side står magten – i form af en professor, der udstyres med en enorm øremærket statslig bevilling, et heppekor af højrenationale i Dansk Folkeparti, Den Danske Forening, Tidehverv, og en stribe højrenationale skribenter i store, borgerlige medier.
På den anden side en enkelt mand – i form af en journalist, ja, en besværlig en af slagsen, der udsættes for grundløse anklager, fremført af magten, som han stort set uden penge og institutioner i ryggen, må udkæmpe alene.
Den nemme løsning, som Dragsdahl kunne have valgt, var at give op. Tage tæskene, dukke hovedet, tænke, at han ikke havde kræfterne, resurserne, pengene til at gøre modstand. Så ville det yderste højre – med al den magt de havde – have vundet. Tilsværtningen lykkedes. Heldigvis gav Dragsdahl ikke op. Han tog kampen gennem Byretten, Landsretten og til sidst Højesteret.
I løbet af bogens 216 sider dokumenterer Offersen overbevisende, hvor utroværdig Jensens påstande var – og, lige så vigtigt, hvor åbenlys en politisk heksejagt, der var tale om fra professorens side.
Han fik også hjælp – ikke mindst i en på papiret uhellig alliance med en konservativ advokat. De kæmpede for det principielle og vandt til sidst.
Læs bogen – og få et unikt indblik i en sag, hvor Højesteret endte med at klæde det yderste højre af, så Dragen kunne genopstå.
Note om habilitet: Jeg kender såvel Dragsdahl og Offersen, men kun perifert. Dragsdahl skrev af og til analyser på freelanceaftale, da jeg var chefredaktør på Information, men jeg havde ingen kontakt til ham. Offersen har jeg mødt og kort talt med ved halvofficielle arrangementer om USA’s valg.
René Offersen: “Kold krig i Højesteret. Om Jørgen Dragsdahl, Bent Jensen og KGB,” udgivet januar 2017, 216 sider, 249,95 kroner.
Topillustration: LunaPic Photoeditor – kollage bygget på tre billeder af hhv. bogomslag, Jørgen Dragsdahl (af Jacob Holdt) og Bent Jensen (IHDWallpapersWide.com Free.)
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
