RIP #Metoo – der vil blive spyttet på din grav

i Medier/LIGESTILLING af
MEDIER // #METOO – En mail fra Berlingskes debatredaktion gjorde det endeligt klart for journalist Dorte Toft, at nu er også anden bølge af #Metoo død. Avisen ønskede en kommentar til det tilbageslag, som politikeren Jens Rohde og tv-værten Jes Dorph-Petersen på det seneste var årsag til i kølvandet på Inger Støjberg fordømmelse af #Metoo. Men stærke kræfter i pressen var jo allerede i gang med aktiv dødshjælp, for der er ikke blot stemmer i kvindenedgøring, ligesom i fremmedhad, men også klikfester og øjne for medierne.

Dette indlæg er udtryk for debattørens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Dunk, dunk, dunk. Lyden af de sidste søm slået i kisten for #Metoo version 2.0. Banket ned af medier og Facebook i symbiose med politikeren Jens Rohde, højlydt på vej til sit tredje parti. Banket ned også i symbiose med hele Danmarks detroniserede tv-vært Jes Dorph-Petersen og hans imponerende gospelkor på Facebook.

RIP, Metoo. Der vil blive spyttet på din grav.

Til lykke, medier. I fik mere modstand, end da I tog livet af Metoo’s første bølge, men I klarede det.

At kistelåget er sømmet på, blev jeg endelig klar over via en nylig mail fra Berlingskes debatredaktion, der anmodede om en kommentar til det ”push-back”, som #Metoo har fået grundet netop de to herrer og Inger Støjbergs tidligere påstand om #Metoo som udtryk for “feministisk hævntørst”, ødelæggende for mænd.

Seneste søm i kisten blev Politikens og andres svælgen i, hvad mediesmarte Rohde vidste gav jackpot, nemlig #Metoo-angrebet i hans lange exit-svada til de Radikale

Mail’en lægger sig oven i Jyllands-Postens leder, hvor Dorph-Petersen udnævnes til helt, oveni at Aarhus Stiftstidendes chefredaktør mistænkeliggør unge kvinder, der står frem, oveni at chefredaktøren for Fyns Stiftstidende forsvarer avisartiklen, der indirekte holder et offer for chikane ansvarlig for et selvmordsforsøg.

For min dødsannonce tæller også væg til væg-omtale i Politiken og Berlingske af Dorph-Petersens exit fra skærmen, samt at TV2 skrottede sin dokumentar om #Metoo-overgreb hos TV2 og andre arbejdspladser. Seneste søm i kisten blev Politikens og andres svælgen i, hvad mediesmarte Rohde vidste gav jackpot, nemlig #Metoo-angrebet i hans lange exit-svada til de Radikale. Medierne bed til bolle. Selvfølgelig.

Jens Rohde fik Politikens kronik til sin afskedssalut til de Radikale

Det, der fortæller om nødvendigheden af #Metoo, endte med at komme i dryp, herunder et dryp fra mediernes egen kreds, fra en chefredaktør for Fyns Amts Avis. Det negative kom til slut i spandevis.

Hold kæft og vær smuk

Oprøret mod magtmenneskers misbrug af deres status er nok stedt til døde for evigt denne gang. Nul genopstandelse. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at yngre kvinder ville turde stå frem igen, for de må have lært nok om karaktermord på kvinder og om mediers magt til at skabe folkedomstol.

Skulle enkelte yngre kvinder alligevel sætte hensyn til andre kvinder over egen skæbne, vil deres forældre, venner og venligtsindede kolleger fraråde det. Også de har lært nok af, hvorledes mediernes og andres Himpathy – sympati for mændene – koster for dyrt. Med forfatteren Vita Andersens ord – Hold kæft og vær smuk.

Metoos endeligt rammer imidlertid ekstra denne gang, for der sås spirer af konstruktivitet overalt i danske medier, da så mange af mediernes egne kvinder via underskrifter støttede tv-værten Sofie Lindes sigen fra over DR-kanonens ”Sut min pik, eller jeg ødelægger din karriere”.

Chokerende omfang

Undersøgelser og tusindvis af underskrifter fra mange andre brancher bekræftede problemets størrelse, og mediedækningen bidrog til, at mange flere blev klogere på, hvor udbredt sexchikane er. Problemets almengyldighed chokerede især mange mænd, unge som ældre (om end andre var faktaresistente).

Men håbet brast. Det tjente for mange kræfter i redaktioner og udenfor igen at så tvivl om de ramte kvinders motiver. Problemerne blev igen reduceret til et klap på låret for 20 år siden. Mænd blev igen fremstillet som ofre for heksejagt og folkedomstol.

Og hvordan kan kvinder forsvare sig mod mistænkeliggørelsen på arbejdsmarkedet – påstanden om, at man ikke kan stole på kvinder? Bliver de sure, vil de bare lyve om overgreb for at hævne sig, lyder det

Det eneste nye i forhold til, da medierne lagde første bølge af #Metoo død, var mistænkeliggørelsen af TV2s forsøg på at rydde op via hjælp udefra. Det indebærer så også, at alt hermed er lukket og slukket.

Hvordan skal unge kvinder fremover håndtere alt fra flittige hænder til ”sut min pik, eller sig farvel til karrieren her på arbejdspladsen”?

Og hvordan kan kvinder forsvare sig mod mistænkeliggørelsen på arbejdsmarkedet – mod påstanden om, at man ikke kan stole på kvinder? Bliver de sure, vil de bare lyve om overgreb for at hævne sig, lyder det. DR og andre medier har dyrket en kendt fotograf, der aldrig mere vil ansætte kvinder med selvsamme begrundelse. Berlingske har med fornem opsætning dyrket en kendt professor, der aldrig lukker døren, hvis der er en kvindelig studerende indenfor. To beundrede rollemodeller, der sår mistillid til kvinder. To historier, der går i rundgang.

Professor Eske Willerslev, KU, i Berlingske

I forvejen skyldpålægges kvinder via påstande om, at nu kan der ikke længere flirtes på arbejdspladser. Den er i klasse med ”Hvornår holdt du op med at slå din kone”.

Tid som bagatellisering

Oveni har medier blåstemplet ”det var jo en anden tid”, som bagatellisering af beretninger fra ofre, hvis liv på arbejdet og måske også udenfor aldrig blev det samme.

Efter første bølge #Metoo dokumenterede en medieforsker ved Aarhus Universitet, at syv af ni store medier valgte at dele dobbelt så meget negativt om #Metoo som positivt på Facebook, der for mange er eneste nyhedskilde og velbesøgt torv for konspirationstænkning. Berlingske var værst, fulgt af Jyllands-Posten.

Sigende er også, at mediefolk ikke straks punkterede Dorph-Petersens påstand om, at en studievært ingen magt har

Denne gang behøves ingen analyse af et helt års medieposteringer på Facebook. Essensen af mediernes holdning kan udledes alene af dækningen, da Jes Dorph-Petersen blev fjernet fra skærmen efter hændelser for et par årtier siden.

Det er blevet til partsindlæg på partsindlæg, fra i Politiken til i Se og Hør. Til mængder af plads i medier for værten, tidligere kolleger, tidligere chefer og nuværende venner. Mikrofonholderi for den ene part i en grad, der vist er helt enestående for en branche, der pryder sig med at holde habilitetsfanen højt. Sigende er også, at mediefolk ikke straks punkterede Dorph-Petersens påstand om, at en studievært ingen magt har, så hvad der end måtte være sket, kunne det ikke høre ind under #Metoo.

Også i Se og Hør fortalte den detroniserede tv-vært Jes Dorph-Petersen om sin skæbne

Sangen ”Rigtige Venner” kører på repeat i andegården, hvilket styrker den imponerende skare af sympatiserende mænd og kvinder på Facebook.

Mediernes og Facebooks magt til at skabe folkestemning blev dokumenteret, også i lille Danmark. Der er omkring 45.000 medlemmer i Facebookgruppen, der støtter de to nu tidligere TV2-værter, Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen.

Borgerforslag mod arbejdsgivers ret til at fyre

Gruppens succes i medierne tæller sikkert også for dens borgerforslag med krav om, at Folketinget skal sætte en stopper for arbejdspladsers ret til at fyre i #Metoo-sager – sådanne skal ligestilles med retssager. Jorden er da også overgødet for at fravige arbejdsretslige principper, for medierne har i de seneste fire år givet frikort til påstande om, at mænd ingen retssikkerhed har i #Metoo-sager, at ”retsstaten” er truet, selv om det er en løgn.

Men logisk set rammer borgerforslaget plet, for alle er bekendte med skæbnen for voldtægtsofre i hele retssystemet.

Alt er i tråd med, at medierne så flittigt giver budskabet, at mænd er ofre for heksejagt. Omverdenen er tilmed så lærenem, at det næsten er morsomt. Senest var det nogle mænd i sort tøj, der mente sig ofre for heksejagt. De brændte heksen med flammer og det hele. Medierne behøver bare ord.

Penge og valgflæsk

For dystert. Måske.

Men vent og se. Follow the money. Genkend valgflæsket. Der er klik og stemmer i kvindefjendskhed lige som i fremmedhad med Trump som klasseeksemplet på, hvor godt det fungerer, og Inger Støjberg som dygtig efterligner. Det er en win-win. For medier og angriber. Facebook-algoritmer bidrager til at forstærke angst, surhed og raseri hos visse mænd over, at kvinder ikke makker ret, at kvinder tager mere plads, og til at få visse kvinder vendt mod kvinder.

Og løsgængeren Jens Rohde stemmefisker i rørte vande: ”Når det gælder feminismen, køres alle retsstatsprincipper ud på møddingen.” Det er for godt nok for langt til valgplakaten, så voila: “Stop feminismen. Indfør lov og naturens orden.” Selv tak, Rohde.


SKULLE DU EVENTUELT ØNSKE AT LÆSE MERE FRA DORTE TOFTS HÅND, SÅ KLIK HER
LÆS MERE OM KØN HER


Foto: Bertil Höglund

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Dorte Toft er journalist og forfatter. Hun indledte sin karriere som programmør, tog siden journalistudddannelsen, men fastholdt i sit mangeårige virke som journalist interessen for teknologiudviklingen.

I disse år er fokus især på kunstig intelligens, robotter, der skal færdes blandt mennesker, samt overvågningstruslen. Blandt de øvrige fokusområder kan nævnes svindel, chikane via nettet samt køn - også i relation til uddannelsesvalg og fordomme.

Toft har på CV'et blandt andet Dagbladet Børsen, Berlingske, Computerworld og DR, men hun har desuden mange års erfaring fra den "anden side af bordet." Gennem de seneste 15 år har hun været selvstændig, og blandt kunderne var Berlingske, hvor hun gennem 10 år førte bloggen Bizzen. Den opdateres dog ikke længere, men er stadig søgbar, hvilket ikke kun skyldes dækningen af teknologiudvikling og IT-politik, men også afdækningen af flere erhvervshistorier. Nogle erindrer måske, at bloggen var et væsentligt redskab, da Dorte Toft pustede Stein Bagger i nakken.

Dorte Toft er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. En lille bog med titlen "Magtkampens A-Z", skrevet under pseudonym, er det også blevet til.

Del gerne hendes indlæg, hvis du finder det interessant nok.

Seneste artikler om Medier