INTERNATIONALT // MENNESKERETTIGHEDER – Mens fokus er rettet mod valgresultatet i USA, sadles der op til valgkamp på den anden side af det Nordlige Stillehav. Søndag den 8. november er der valg i Myanmar. Et land der fortsat står overfor alvorlige menneskeretslige udfordringer, som både kræver strukturelle og politiske forandringer, og at befolkningen får et større kendskab til deres rettigheder. Det skriver Elsebeth Krogh, afdelingsleder, og Louise Aaen, juridisk seniorrådgiver, i Danmark-Myanmar Retssikkerheds og Menneskerettighedsprogram, Institut for Menneskerettigheder.
I morgen, søndag, går borgerne i Myanmar i stemmeboksen for at afgive deres stemme i landets andet demokratiske valg, siden militærdiktaturet ophørte i 2011.
Prognoserne peger igen på Aung San Suu Kyi og hendes parti National League for Democracy (NLD), som vinder af valget, i hvad der kan betegnes som et begrænset demokrati, da store dele af staten er udenfor demokratisk kontrol.
Nedlukningen af fabrikker har resulteret i mere end 75.000 tabte arbejdspladser alene i landets hovedstad, Yangon
Lederen af NLD, tidligere nobelprismodtager og de facto statsoverhoved, Aung San Suu Kyi, løb med sejren tilbage i 2015 i det, der var Myanmars første flerpartisvalg.
Men på trods af succeshistorien om, at Myanmar kan afholde valg med mere end et parti igen, så står landet fortsat overfor en række samfundsmæssige og menneskeretslige udfordringer.
Valg under coronapandemien
Coronapandemien har forårsaget lukning af landets grænser siden marts i år, tusindvis af migranter er vendt tilbage, efter at have mistet deres job grundet krisen, og mere end 50.000 er smittede og over 1.200 døde.
Nedlukningen af fabrikker har resulteret i mere end 75.000 tabte arbejdspladser alene i landets hovedstad, Yangon. Coronakrisen har derfor for alvor ramt Myanmars økonomi og forværret levevilkårene for de fattigste i landet.
Landets forfatning er udarbejdet under militærregimet og blev vedtaget i 2008 ved en stærk kritiseret folkeafstemning, der blev gennemført, samtidig med at Myanmar var hårdt ramt af den ødelæggende cyklon Nargis.
Fortsat militær vetoret
Forfatningen er på grund af sin udformning meget svær at ændre, og det har derfor heller ikke været muligt for Aung San Suu Kyi i løbet af hendes partis regeringsperiode.
Militæret har derfor fortsat vetoret i parlamentet og fastholder fuld kontrol med de ministerier, der har med landets interne og eksterne sikkerhed at gøre.
I alt regnes der med at være 1,7 millioner vælgere, der ikke kan stemme ved dette valg. Myanmars befolkning tæller knap 54 millioner mennesker
Regeringen har udstedt direktiver, der begrænser internetadgangen i konfliktområderne i Rakhine State og det sydlige Chin State, og flere civilsamfundsrepræsentanter og studerende retsforfølges, efter de har kritiseret begrænsningen af ytringsfrihed, samt udvist sympati overfor det muslimske mindretal.
Der er af flere grunde tale om et valg, der hviler på et spinkelt demokratisk grundlag.
Militæret besidder fortsat en fjerdedel af parlamentets pladser.
Landets minoritetsgrupper har forgæves efterspurgt selvbestemmelse i mere end 5 årtier, og flere af dem nægtes adgang til valgstederne, og statskritikere forbydes at ytre sig frit.
Det er alt sammen udtryk for, at arbejdet med at facilitere menneskeretslig forandring i Myanmar er en meget langvarig proces.
Særligt Aung San Suu Kyi er blevet kritiseret for ikke at levere garantier for en række mindretals frihed, rettigheder og sikkerhed.
Stort set alle rohingyaerne blev frataget deres stemmeret i 2015, mens flere valgsteder i de etniske mindretals- og konfliktområder i Kachin, Shan, Bago, Kayin, Mon, Chin og Rakhine er blevet suspenderet til dette valg.
Lukningerne sker på baggrund af militærets anbefalinger. I alt regnes der med at være 1,7 millioner vælgere, der ikke kan stemme ved dette valg. Myanmars befolkning tæller knap 54 millioner mennesker.
Stort behov for at udbrede menneskerettighederne i Myanmar
Indtil 2015 var menneskerettighedsuddannelse forbudt i Myanmar, og det er således første gang i årtier, at jurastuderende får kendskab til menneskerettighederne. Opbakning til menneskerettighederne sker blandt andet ved, at de yngre generationer rustes til at arbejde for den demokratiske udvikling.
Som led i Danmark-Myanmar-programmet for retssikkerhed og menneskerettigheder har Danmarks ambassade i Myanmar i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder siden 2016 støttet undervisningen i menneskerettigheder på universiteterne i Myanmar.
Et andet middel, som Danmark støtter for at udbrede kendskabet og fremme forståelsen af menneskerettighederne, er mobilappen ”A Khwint A Yay” (Vores Rettigheder)
Indførelsen af undervisning i menneskerettigheder på de juridiske fakulteter i Myanmar er en af de mange vigtige løsninger, der skal til for at understøtte den demokratiske udvikling i landet. For vidensdeling om rettigheder er helt afgørende for at sikre retssikkerheden i et land, der stadig kæmper med at implementere politisk og strukturel forandring.
Menneskerettighederne på en app
Universiteterne arbejder ikke kun med at udbrede menneskerettighederne gennem undervisning. Under Danmark-Myanmar-programmet indgår de juridiske fakulteter i forskningsprojekter om menneskerettigheder, der tilsigter at styrke akademisk forskning i Myanmar.
Og flere steder har de juridiske fakulteter oprettet informationscentre, hvor lokalbefolkningen modtager gratis juridisk bistand fra de jurastuderende.
Et andet middel, som Danmark støtter for at udbrede kendskabet og fremme forståelsen af menneskerettighederne, er mobilappen ”A Khwint A Yay” (Vores Rettigheder).
Appen blev lanceret i 2019 og giver gratis adgang til ni af FN’s kernekonventioner og tillægsprotokoller på både engelsk og burmesisk, og som hjælper både advokater og lærere med at promovere menneskerettighederne i landet.
Det er vigtigt, at donorerne holder fast i opbakningen til den demokratiske og menneskeretslige udvikling i Myanmar
Institut for Menneskerettigheder bidrog til udviklingen sammen med den danske ambassade og to universiteter i Myanmar for at sikre almindelige borgeres kendskab til menneskerettigheder. Da læring om menneskerettigheder tidligere var forbundet med forbud, er der et stort behov for at styrke viden og information herom.
En langsigtet og udfordrende kamp
Arbejdet med demokratisering og at skabe opbakning til menneskerettighederne i et tidligere militærdiktatur som Myanmar, er en meget langsigtet og udfordrende kamp. Derfor er det vigtigt, at indsatserne i landet fortsat møder opbakning fra Danmark.
Institut for Menneskerettigheders samarbejdspartnere i Myanmar er med til at klæde de kommende generationer på til at udbrede menneskerettighederne i et land, der kæmper med store menneskeretslige udfordringer. Det er en af mange afgørende indsatser, som kræver international opbakning.
Derfor er det også vigtigt, at donorerne holder fast i opbakningen til den demokratiske og menneskeretslige udvikling i Myanmar.
LÆS MERE OM MYANMAR I POV HER
Foto: Khaung Thet, for Institut for Menneskerrettigheder – Jurastuderende ved universitetet i Yangon, Myanmar, der som de første i årtier modtager undervisning i menneskerettigheder
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
