![Forvandlingen](https://pov.international/wp-content/uploads/2020/11/952-1.jpg)
TEATER // ANMELDELSE – Hvis du ikke forstår Franz Kafkas Forvandlingen som roman, skal du ikke forvente at blive klogere af Bådteatrets version. Forestillingen har en egen særegen poesi og ikke så lidt humor, men vi får aldrig lov til at komme ind i hovedpersonen og måske få en nøgle til titlens forvandling. Det er en tolkning og en forevisning i dukketeatrets muligheder.
Der er en håndfuld romaner, der har leveret åbningsreplikker, som får et liv ud over romanerne selv, for eksempel Moby Dick, To byer og altså Forvandlingen: ”Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng forvandlet til et uhyre kryb”.
Der er ingen forklaring. Forvandlingen er bare sket, og det faktum må vi bare leve med i romanen såvel som i Bådteatrets tolkning.
Jovist, fremmedgørelse. På Bådteatret forbliver Gregor – i overensstemmelse med insekters natur – stum, og ud over en fortællerstemme, der rammer historien ind, er det kun Gregor omgivelser, der får stemme.
Flere forvandlinger
På den måde oplever vi en ung mand, som er fanget i sin rolle som familiens forsørger; far, mor og lillesøster Grete. Faderen har endog efterladt familien i gæld, så Gregor må slide i det som sælger. Nogen stor forståelse mellem generationerne er der ikke. Måske et selvbiografisk træk fra Kafkas side.
Og så altså forvandlingen, der sætter en stopper for alt det.
![](https://pov.international/wp-content/uploads/2020/11/949-1.jpg)
Både familien og hans arbejdsgiver ønsker Gregor tilbage i hans gamle rolle, men forvandlingen lader sig ikke vende. Moderen er fortvivlet, faderen efterhånden fjendtlig. Kun Grete prøver til en begyndelse at vise ham hensyn og sørge for ham. Vel mest i håbet om at få sin storebror igen.
Til sidst bliver han dog bare en belastning for familien, der bliver fjendtlig og driver ham bort. Men også det ender med en forvandling af en slags. Tolkningen overlades til den enkelte.
Virtuose dukkeførere
Styrken ved Forvandlingen på Bådteatret er det mesterlige dukkespil. Selve krybet forbliver lidt af en gåde, en antydning. Her er forestillingen mere i overensstemmelse med Kafka end plakaten. Forfatteren frabad sig udtrykkeligt afbildningen af et insekt på bogen. Læserne skulle selv danne sig et billede.
De meget livagtige dukker lader nogle gange til at være bevidste om dukkeførerne, som vi jo ellers helst ikke skal se og tænke over
Således er det også her, hvor de tre skuespillere i virtuost samspil får formidlet Gregors insektkarakter, når de med deres hænder illuderer utallige ben, der griber fat i en kant og trækker hans hoved op i lyset. Samtidig spiller de resten af familien, Gregors sleske chef og en lejer, der skal overtage Gregors værelse. Hvordan de nu end når det hele.
Her opstår der en metahumor, hvor de meget livagtige dukker nogle gange lader til at være bevidste om dukkeførerne, som vi jo ellers helst ikke skal se og tænke over. Det er også fremmedgørelse – Verfremdung – i den litterære/dramaturgiske betydning.
Forvandlingen lykkes med de rette forudsætninger
Det er morsomt. Det er poetisk. Men det er på en måde også mere teknisk blær, end det er formidling. Scenografien. Effekterne. Skuespillet med dukkerne. Det er dybt fascinerende, at disse midler kan bruges til at fortælle, hvor vi normalt ville have en skuespillers ansigt og krop. Det er dukkerne, der taler.
Man må nok sige, at Forvandlingen retter sig mod et publikum, der har forudsætningerne i orden. Man skal ikke nødvendigvis have læst Kafkas roman, men gerne have kendskab til ham og hans forfatterskab. Til tiden og genren.
Det lykkes alligevel Forvandlingen at komme ind under huden (lidt foruroligende, Gregors antydede fysiognomi taget i betragtning). Forestillingen kalder på en fortolkning – et svar, som den netop ikke giver – og således spreder forvandlingen sig til publikum. Så selv om det definitivt ikke er et let tilgængeligt stykke, ender jeg på fire stjerner.
LÆS ALLE STEEN BLENDSTRUPS TEKSTER HER.
Forvandlingen spiller på Bådteatret (foreløbig) til 21. november
Med: Signe Kærup Dahl, Astrid Kjær Jensen, Yulia Lystbæk/Pernille Nedergaard Haugesen
Instruktør: Rolf Heim
Dramatiker: Franz Kafka
Dramaturg: Eva Obelitz Rode
Fotos: Miklos Szabo
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her