Menneskehedens vugge og det multikulturelle Tanzania

af i Afrika/Civilsamfund/Rejse

REJSEBREV // PODCAST – ”Problemet er selve samfundet, men det betyder ikke, at vi vil tie. Loven er sekulær, men du kan møde selv dommere, der vil håne dig. Selvom loven siger et, bliver du diskrimineret, fordi de religiøse mennesker drives af deres tro, og behandler dig derefter.” I en serie i POV er Kirstine Kærn rejst ud for at undersøge livsbetingelserne for verdens ikke-troende. I dette afsnit er Kærn ankommet til Tanzania, hvor et mindretal af befolkningen kæmper for at blive anerkendt som ikke-troende.  

Stående på kanten af vulkankrateret føler jeg mig ufattelig lille i verden. Så langt øjet rækker kan jeg kun se bunden, i horisonten kan jeg lige skimte den anden side af krateret. Jeg befinder mig i den nordvestlige del af Tanzania på kanten af Ngorongoro-krateret. Jeg står 600 meter over kraterets bund, 2.400 meter over havets overflade.

Ikke så langt herfra er den verdenskendte Serengeti-slette, hvorfra de fleste af os har set utallige naturudsendelser med tusindvis af migrerende dyr. Lige rundt om hjørnet ligger menneskehedens vugge, Olduvai kløften. Det er her videnskabsfolk har fundet de fleste og ældste beviser på menneskets udvikling.

Det er her, vi alle sammen stammer fra. Det er herfra, vi har spredt os til resten af verden. Det er herfra, de første migrationer er begyndt. Det er et barskt område, og livsbetingelserne er hårde. Der lever stadig masaier i de områder, hvor det er tilladt for dem. Masaierne holder fast i deres traditioner med deres kendte røde klædedragt og kvægavl.

På et tidspunkt tænkte jeg, at nu stopper jeg med at komme i kirken og moskeen. Jeg er forvirret og splittet. Så jeg blev ateist uden at jeg vidste, at det var det, jeg var – Lucas

De fleste tror nok, at masaierne har boet side om side med dyrene på Serengeti-sletten i årtusinder. Det har de ikke, de har højst været i området i 300 år. Masaierne stammer fra det nordvestlige Kenya, hvorfra de migrerede sydpå i det 15. århundrede og nåede det centrale Tanzania i det 18. århundrede.

Masaierne er billedet på den migration, der altid er foregået og stadig foregår rundt omkring i verden. Når livsbetingelserne ændres fx på grund af befolkningstilvækst eller klimaforandringer, søger mennesker og dyr derhen, hvor der er bedre livsbetingelser.

Rundt om i verden kalder ikke-troende sig noget forskelligt. Der findes ateister, humanister, fritænkere, sekularister, agnostikere osv. Hvad man kalder sig, afhænger af konteksten, kulturen og kan have historiske årsager. Der er ikke så mange, der kalder sig fritænkere, men det gør de i den eneste organisation for ikke-troende i Tanzania.

De sociale medier har haft stor betydning for ikke-troende

Jeg taler med Njasigwa, som har været med til at starte organisationen Jicho Jipya for fritænkere. Ligesom så mange andre af de ikke-troende jeg har mødt, troede han i mange år, at han var alene. Som barn stillede han spørgsmål til alting, læste alt, hvad han kunne komme i nærheden af og blev tidligt interesseret i filosofi:

”Jeg kan li’ filosofi, fordi du kan spørge om alt, du kan diskutere alt, du kan kritisere alt. Der er ingen som fortæller dig, at du ikke må kritisere, fordi det er blasfemisk.”

Tilbage i 2002 fandt han ud af, at den internationale humanistbevægelse (dengang kaldet IHEU, nu Humanists International) fejrede 50-års jubilæum. Han besluttede sig for at rejse til Europa og deltage i jubilæet. Her mødte han alle de andre humanister, ateister og fritænkere fra hele verden. Mødet med alle de andre gjorde, at han blev aktivist, da han vendte tilbage til Tanzania.

Tilbage dengang internettet kom til Tanzania, var det første ord Njasigwa slog op ‘humanisme’. Han tror, at humanismen har potentialet til at sætte afrikanerne fri fra deres egen koloniherrers slavementalitet

Bevægelsen er stadig meget lille med nogle få aktivister, men de forsøger at skaffe ressourcer til at nå ud til de ikke-troende ved at møde dem på gaden, på universiteterne og på internettet. De sociale medier har haft stor betydning for de fleste ikke-troende. Det er her, de har mødt andre, der var ligesom dem selv. De fleste går nemlig rundt og tror, de er alene om ikke at være religiøse. De tør ikke tale med venner og familie om det, fordi de er bange for at blive udstødt.

Tanzania er et strengt religiøst land, hvor de fleste er kristne. Ca. en tredjedel er dog muslimer, hvilket er en meget højere andel end i de andre lande, jeg har besøgt. Årsagen er handelsruterne på Afrikas østkyst og især slavehandlen på Zanzibar.

Både på grund af migration og handelsruterne er Tanzania et multikulturelt samfund. Udover de mange forskellige religioner er der 120 stammer med lige så mange sprog. Der er ingen dominerende stamme og ingen dominerende religiøs retning. Tanzania er et fredeligt land, hvor der ikke er særlig mange indre spændinger i modsætning til landene omkring dem.

Men selvom landet er multikulturelt og har en forfatning, der er baseret på menneskerettigheder, betyder religion meget. Det betyder, at det er svært at være ikke-troende. Så svært, at én af dem jeg har interviewet, ikke vil stå frem med navn og billede. Hun er ellers en af de få kvindelige ikke-troende, som jeg har mødt på min vej. Hun er sociologistuderende og politisk aktiv, men hendes valg om at være anonym viser, at der stadig er lang vej til åbenhed i Tanzania.

“Jeg er forvirret og splittet”

En anden der har været med til at starte organisationen Jicho Jipya er Lucas. Han er advokat og har stillet sit kontor, der har adresse i en forstad i Dar es Salaam, til rådighed for organisationen. Han er vokset op i en blandet religiøs familie, hvor den ene forælder var kristen, den anden var muslim:

”På et tidspunkt tænkte jeg, at nu stopper jeg med at komme i kirken og moskeen. Jeg er forvirret og splittet. Så jeg blev ateist uden at jeg vidste, at det var det, jeg var.”

Vi taler en del om den tanzaniske forfatning, der jo i modsætning til den danske grundlov, er baseret på menneskerettighederne. De bliver altid meget overraskede i udlandet, når jeg fortæller om vores ikke-sekulære grundlov og vores statskirke. Deres opfattelse er, at Danmark er et sekulært land. Men det er vi kun på overfladen, ikke i vores lovgivning. I Tanzania gør det modsatte sig gældende. De er forfatningsmæssigt et sekulært land, men i det daglige er de det ikke.

Lucas fortæller:

”Problemet er selve samfundet, men det betyder ikke, at vi vil tie. Loven er sekulær, men du kan møde selv dommere, der vil håne dig. Selvom loven siger et, bliver du diskrimineret, fordi de religiøse mennesker drives af deres tro, og behandler dig derefter. Det kræver modige mennesker at stå frem. Mennesker der ved, hvordan de kan forsvare sig selv og kender lovgivningen.”

Humanismen har stort potentiale

Tilbage dengang internettet kom til Tanzania, var det første ord Njasigwa slog op ‘humanisme’. Han tror, at humanismen har potentialet til at sætte afrikanerne fri fra deres egen koloniherrers slavementalitet, som Njasigwa kalder det. Afrika er rigt på naturressourcer men folk er meget fattige. I stedet for at håndtere problemerne på en ordentlig og praktisk måde tyr de fleste til overtro og bøn. I stedet for medicin bruger de bøn i forsøget på at kurere de syge. De slår albinoer ihjel, fordi de tror, at hvis du tager en kropsdel fra en albino ned i en mine vil du finde guld. Og når der sker ulykker på vejene, er det ofte guds vilje og har ikke noget at gøre med, at chaufføren var fuld eller kørte for stærkt.

Og så er der den del af humanisme, som handler om at behandle dine medmennesker ordentligt:

”Nogle religiøse mennesker hader andre mennesker, som ikke tilhører deres egen menighed. Hvorfor skal du hade en anden person? Hvorfor den manglende tolerance? Det der er så givende ved humanismen, er den høje grad af tolerance. Vi kan ikke alle sammen være ens. Selv i naturen er der forskellige slags blomster. Forestil dig, at vi er i en have med kun én slags blomster. Vi er alle forskellige som mennesker, så vi skal lære at være retfærdige og tolerante overfor hinanden.”

Jeg synes, vi kan lære meget af Njasigwas ord om tolerance og om, hvordan man behandler mennesker, der er anderledes end én selv. Intolerancen er stigende i Danmark, og det er bekymrende

Njasigwa mener også, at de som afrikanere skal finde deres egen vej. Alle lande er forskellige, har forskellige kulturer og historie. Derfor skal humanismen udvikles i en afrikansk kontekst:

”Humanisme handler om mennesker. Humanisme handler om menneskerettigheder. Du behøver ikke dræbe et andet menneske, fordi det er anderledes end dig. Du behøver ikke diskriminere et andet menneske, fordi det er anderledes end dig. Vi bliver nødt til at have et ægte samarbejde for at udvikle os som samfund. Der er nogle samfundsværdier, som vi skal lære vores unge mennesker, vores børn. De skal være kritiske og videnskabelige. Som vi siger i Afrika – it takes a village to raise a kid.”

Jeg synes, vi kan lære meget af Njasigwas ord om tolerance og om, hvordan man behandler mennesker, der er anderledes end én selv. Intolerancen er stigende i Danmark, og det er bekymrende. Vi bliver nødt til at stå fast på de grundlæggende værdier, som størstedelen af danskerne stadig bakker op om – demokrati og menneskerettigheder.

Jeg fik kun set en brøkdel af Tanzania. Jeg vil til enhver tid gerne besøge landet igen – dog ikke Zanzibar – men jeg kunne især godt tænke mig at bruge en uge langt ude i Serengeti, hvor der er uendeligt højt til himlen og vi alle bare er ufattelig små.


Lyt til podcasten Babel Fish

Kirstine Kærn interviewede fire mennesker i Tanzania. Du kan lytte til de fulde interview med David, Lucas, NN og Njasigwas her.


Foto: Skribenten.

Kirstine Kærn (f. 1971) er blogger, skribent, foredragsholder og producerer podcasten Babelfish. Hun er også næstforperson i Humanistisk Samfund.

Kirstine solgte i 2018 alt, hvad hun ejede for at rejse jorden rundt. Undervejs interviewer hun humanister, fritænkere og ateister for at dokumentere deres livshistorier i podcasten Babelfish. De fortæller om de udfordringer de møder som ikke-troende i en religiøs verden, og hvordan de arbejder for humanisme og menneskerettigheder.

Hun er cand.mag. i Filmvidenskab fra Københavns Universitet (1999). Har arbejdet som projektleder, programchef & kvalitetschef i IT-branchen i 20 år samt undervist projektledere og ledere.

Alle bidrag er velkomne på Mobilepay 25188437

Seneste artikler om Afrika