Grønlandsk uafhængighed

Uafhængighed: Vi kan godt forstå grønlænderne, hvis vi vil

i Politik & Samfund/Danmark af
POLITIK // KOMMENTAR – Hvis Danmark lytter til den voksende gruppe af grønlændere, der kræver ægte selvstændighed, kan det danske folk blive del af en overordentlig positiv nationalfortælling, skriver Bjarke Drejer. Grønlands uafhængighed burde være en topprioritet for Danmarks folk og folkevalgte politikere – og et eksempel til efterlevelse også i andre dele af verden.

Ligesom Danmark og danskerne holder fast i vores nationalfortælling og forestilling om en national egenart, trods vores størrelse og relative ubetydelighed i det globale perspektiv, så ønsker grønlænderne at skabe deres egen nationale fortælling med en positiv patriotisme.

Et stigende antal grønlandske borgere, politikere og meningsdannere er parate til et opgør med den postkoloniale provinstilstand, som landet reelt befinder sig i under rigsfællesskabet: Grønlændere, der selv vil stå suverænt i spidsen for deres forsvars- og udenrigspolitik, selv vil administrere deres sundhedssystem, infrastruktur og socialpolitik. Kort sagt, grønlændere der vil hævde egen uafhængighed og selvbestemmelsesret på lige fod med Danmark.

Vi kan godt forstå grønlænderne, hvis vi vil, og man kan tegne parallellen til mange danskeres modstand mod EU: Danmark sender tydelige signaler til resten af det store Europa, som vi er en integreret del af, om, at vi ikke vil ses som mindre betydningsfuld, bare fordi vi er et lille land. Vi vil ikke have vores evner til at styre vores eget samfund underkendt.

Grønlænderne vil gerne have den danske ekspertise, men de vil helst have så mange grønlændere som muligt til at stå for de vigtigste funktioner i samfundet

Nej, Grønland er ikke klar til at stå på egne ben uden Danmarks støtte lige nu. Grønland hænger sammen, som det gør i dag, med hjælp fra tusinder af danskere, der bor og arbejder i landet i kortere eller længere perioder.

Det er den postkoloniale virkelighed, og det er meget få grønlændere, der ikke anerkender den virkelighed. Men Danmark bærer også en stor del af ansvaret for problemerne i det grønlandske samfund, og det er Danmarks pligt at hjælpe.

Grønlænderne vil gerne have den danske ekspertise, men de vil helst have så mange grønlændere som muligt til at stå for de vigtigste funktioner i samfundet. Netop dette forhold vil en selvstændighed hjælpe på. Det vil tage tid, lang tid, men det er ikke en umulig drøm.

Island er et realistisk fremtidsscenarie for Grønland

Udvikling i retning mod et samfund som Island er ikke noget urealistisk fremtidsscenarie for Grønland.

Uden Danmark gode vilje, og godt hjulpet på vej af forholdene under anden verdenskrig, fik Island sin fulde selvstændighed i 1944, og landet er i dag en succeshistorie: Turisme har sat Island på verdenskortet, kulturen blomstrer, og den nationale stolthed er tydelig.

Og selvom danskerne langt hen ad vejen var uvillige til at lade Island opnå fuld selvstændighed, vendte islændingene ikke helt Danmark ryggen: Mange islændinge lærer stadig dansk, tager til Danmark, uddanner sig og arbejder. Danmark og Island har i dag et forhold kendetegnet af gensidig respekt.

Island sidder i det nordiske råd og i FN. Selvstændigheden har fordret udadvendt politik i årtier. Grønland og Island kan ikke sammenlignes én til én, men der er ingen grund til at tro, at Grønland ikke kan gøre Island kunsten efter.

At stå på den forkerte side af historien

Når Storbritannien modarbejder Skotlands uafhængighed, står de åbenlyst på den forkerte side af historien. Det er tydeligt, at forholdet mellem Skotland og Storbritannien kun forværres, så længe skotternes trang til selvstyre underkendes. At trusler om økonomiske sanktioner (bl.a. var det uklart om det skotske pund ville blive værdiløst uden understøttelse fra Bank of England, og englænderne gjorde intet for at afklare det) var med til at afgøre det skotske valg om uafhængighed i 2014, vil ikke blive husket positivt.

Catalonien og Spanien er et andet eksempel. Her er det en omvendt økonomisk problematik, der viser sig. Spanien vil ikke afstå det forholdsvis rige Catalonien, fordi det vil svække Spaniens økonomi. Ikke desto mindre er cataloniernes ønske om selvstændighed også et udslag af nationalfølelse, ikke et udtryk for at ville tage penge fra de fattigere spanske regioner.

Danmark kan rette en historisk uret

Ved at forpligte sig på en overgangsperiode, der fører til fuld grønlandsk selvstændighed, kan Danmark sende et vigtigt signal om, at et folks ret til selvbestemmelse bør stå over enhver gammel-kolonialistisk ejerskabsfølelse. Hvis vi vil, kan Grønland og Danmark i fællesskab vise verden, at det kan klares i fred og fordragelighed, med gensidig respekt.

Til alle bekymrede danskere kan det forsikres, at grønlænderne vil sig selv og deres land det bedste. Så længe det bedste er et fortsat tæt samarbejde med Danmark om alt fra forsvars- til fiskeripolitik, så vælger de det

Danmark kan udstikke et eksempel til efterlevelse for selv USA, måske endda anspore dette mægtige, frihedselskende land til enten at afstå eller inkorporere sine territorier på lige fod med de andre stater i føderationen? Måske skal Amerikansk Samoa, Puerto Rico og Guam sende senatorer til Washington DC. i fremtiden? Måske skal de sende ambassadører til FN? Begge dele ville være udslag af historisk retfærdighed. Man har lov til at drømme.

Danmark kan rette en historisk uret, og jo hurtigere vi gør det jo bedre. Til alle bekymrede danskere kan det forsikres, at grønlænderne vil sig selv og deres land det bedste. Så længe det bedste er et fortsat tæt samarbejde med Danmark om alt fra forsvars- til fiskeripolitik, så vælger de det. Hvis grønlænderne gerne vil beholde dronningen og hendes efterfølgere som statsoverhoved af sentimentale, historiske grunde, så skal de være velkomne.

Men det skal være deres egne valg.


Foto: Nuuk, pikrepo

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Bjarke Drejer (f. 1993) er uddannet Cand.mag. i Global Historie, Bachelor i Japanstudier.

Interessefelter er b.la. østasiatisk kultur & samfund, globale historiske processer og moderne international politik.

Amatørpodcaster med egen (engelsksprogede) podcast; "The B.S. History Podcast."

Seneste artikler om Politik & Samfund