DEMOKRATI // DEBAT – Overvågning, hastelovgivning og udhulede borgerrettigheder bliver i stigende grad en del af dansk politik. Flere love giver regeringen og myndighederne vidtgående beføjelser – fra militære projekter til digital dataindsamling. Historien viser, at rettigheder kan forsvinde ét skridt ad gangen, hvis ingen råber vagt i gevær. Er det nu, vi skal stoppe op og spørge, hvilken retning vores demokrati er på vej i?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi læser løbende om det i nyhederne i denne tid. Artikler, der refererer til politiske meldinger og lovforslag, der udtrykker, at love og rammer må ændres med formålet at sikre børn og borgere mod fjenden, kriminelle og pædofile. Organisationer protesterer over initiativerne – lægerne, journalisterne, juristerne og flere – men lige meget hjælper det: det politiske pres for forandring fortsætter uden, at farten sættes ned.
Lad mig slå fast: naturligvis skal vi bekæmpe den voksende kriminalitet på nettet – lige fra pædofili til kvindeovergreb. Men masseovervågning er ikke vejen, da konsekvensen vil være, at alle som udgangspunkt bliver mistænkte – også ganske uskyldige borgere.
Hvilket motiv viser sig, når vi samler de forskellige politiske initiativer som brikker i et puslespil?
Historien ånder os i nakken
Danmark er stadig et demokrati – men vi ser tendenser, der bør tages alvorligt, hvis vi vil undgå, at rettigheder langsomt udhules. Vores politikere udøver stadig strengere styring for at bevare (en illusorisk) sikkerhed og selvstændighed – blandt andet ved at skaffe sig fuld kontrol over alle borgere gennem et effektivt overvågningssystem.
Den udvikling har vi set før i historien: Stalins Rusland og Hitlers Tyskland er stjerne-eksempler på, hvad der kan ske, når et system, der siges at være til for folket, lidt efter lidt gradbøjes af politikere og magthavere. Et nøk ad gangen forsvinder borgernes rettigheder, og når de forkerte vælges (eller på anden vis tilkæmper sig magten), er borgerne prisgivet. Den bevægelse har vi også set i alverdens andre lande helt op til nu – for eksempel Zimbabwe i Afrika eller Venezuela i Sydamerika. Og ja, den foregår også lige nu i USA, hvor techgiganter har adgang til milliarder af borgerdata fra både ind- og udland, og en præsident løbende bypasser lovgivningen for at få sin vilje igennem.
Politiske initiativer viser en samlet bevægelse
For de fleste danskere er det tydeligt ikke en bekymring værd, ellers havde vi nok hørt et langt større ramaskrig. Men det ER tid til, at vi danskere kaster et koncentreret blik på vores virkelighed. Derfor har jeg samlet (nogle af) de politiske initiativer, der er i gang i denne tid, og som viser den samlede bevægelse. Mon det vil flytte noget (nogen)? Jeg håber det.
1. Forsvarsloven ændres – og regler sættes midlertidigt ud af kraft
Forsvarsloven ændres, så forsvarsministeren fremadrettet får så vide beføjelser, at han fremadrettet kan køre både miljøhensyn og borgerrettigheder over med en bulldozer (bogstavelig talt) – et faktum, der allerede viser sig nu, hvor Danmark placerer en ukrainsk våbenfabrik i Danmark og fluks suspenderer over 20 danske love.
Alt fra miljøgodkendelses-regler til bygningsreglement i forhold til sikkerhed og sundhed samt spildevand og klageregler samt det, der har med høringer og tilladelser at gøre, er suspenderet. For overholdelse af regler er spild af tid… med mindre, det er den almindelige borger, der klager over noget. Så kan det tage år – hvis ikke et helt liv (ikke) at blive hørt.
2. Nyt samarbejde skal overvåge borgerdata
Justitsministerens ramme foreslås ændret, så den danske befolkning kan overvåges på alverdens parametre – lige fra medicinsk historik (fra abort til vacciner) til aktivitet på de sociale medier.
Som en del af det projekt har vores politikere entreret med tech-giganten Palantir, der skal være med til at forvalte borgernes overvågede data. Ejeren, Peter Thiel, har bl.a. erklæret, at demokrati og frihed er uforenelige.
3. Tilsynet med privatliv og data skæres ned
Datatilsynet skæres ind til benet – den instans, som passer på borgernes data og privatliv og arbejder på at forhindre læk af personfølsomme oplysninger. Læk, som i stigende omfang sker i Danmark, og som bl.a. har vist sig ved, at SSI har solgt gravides data uden deres vidende, har gemt borgeres blodprøver uden godkendelse, og har gemt borgernes DNA fra de covid-tests, der blev taget i massevis under nedlukningen.
Store kommunale datalæk sker også – ligesom op mod 250.000 borgeres data er blevet lækket i forbindelse med en ny regional digital platform. Hospitalsdata lækkes, og borgeres lokationsoplysninger. Og sådan kan jeg blive ved.
4. Danmark presser på for overvågning i hele EU
Som om dette ikke er nok, bruger Danmark nu sin formandspost til at presse en øget overvågning igennem af hele EU’s befolkning – helt ned til et niveau, hvor borgernes private chats og beskeder skal kunne indsamles og (mis)bruges. Som vores minister udtrykker det:
Taget i betragtning, at Novo Fonden har givet Staten 10 milliarder i forbindelse med Den grønne Trepart efter mørklagte møder, og både vores egen statsminister Mette Frederiksen og EU’s (ikke folkevalgte) præsident Ursula Von der Leyen begge har et par grimme sms-sager i deres portfolio, er det noget af en dobbeltmoralsk melding. Medmindre vi accepterer præmissen, at gennemsigtighed kun gælder for borgere, og at magthavere officielt skal ikke længere skal stå til ansvar for deres handlinger og interaktioner.
5. Ny pandemitraktat rejser spørgsmål om selvbestemmelse
Parallelt med det har det internationale samfund, inklusive Danmark, i maj måned indgået en pandemi-traktat i WHO-regi, hvor landene overdrager en fremtidig pandemi-definition og -strategi til en organisation, der primært er fundet af private (medicinal)aktører. Hvordan stiller det borgernes autonomi ift. krop og valg ved en fremtidig pandemi?
6. Baseaftalen med USA giver nye beføjelser på dansk jord
Den danske baseaftale med USA – en aftale, der har en videre ramme end vores nordiske naboer – giver de facto en fremmed statsmagt ret til at udføre aktioner fra og på dansk jord, herunder at udøve magtanvendelse imod civile danskere. Muligheden for dansk grundlovsbrud ligger lige for. Det er en kamp, som et enkelt parti, Grønne demokrater, er gået ind i – resten af Christiansborg er helt stille.
Er du overrasket over mønsteret? Eller vidste du det godt – inderst inde?
Når demokratier bliver mere autoritære
Er Danmark blevet et diktatur? Bestemt ikke. Men vi ser de samme mekanismer ske lige nu, som historisk set har vist sig at gøre demokratier mere autoritære over tid, og faktum er, at vi er blevet advaret i årevis: Det var kun et spørgsmål om tid, før kontrol og overvågning ville brede sig fra autokratier til også at friste ledere i demokratier. Og ja, nogle af overvågnings-elementerne kan benyttes til kriminalitetsbekæmpelse, og det er derfor, at adskillige demokratier allerede eksperimenterer med dem – også Danmark.
Udfordringen er, at i takt med, at den demokratiske verden bistår i brugen af spyware og overvågning, giver det autokratier anledning til at retfærdiggøre deres eget misbrug af teknologierne. For hvis ’de’ kan, kan ’vi’ også.
Konsekvensen? Efterhånden som flere og flere lande anvender systemerne, forsvinder etiske og moralske indvendinger, og til sidst kan ingen huske, hvordan det var før. I hvert fald ikke de ledere, der implementerede redskaberne – i sikkerhedens og tryghedens navn.
Dem, der vil huske og mærke forandringen, er borgerne. Men på det tidspunkt vil ingen lytte til dem, fordi afstanden mellem borger og stat er blevet for stor. For staten kører på en 4-sporet motorvej sammen med sine samarbejdspartnere, og den vej er forbudt for almindelige borgere at køre på.
Er det den glidebane, borgerne ønsker Danmark skal rutsje nedad? Er det i den retning, borgerne ønsker Europa skal udvikle sig? Hvis ikke, er det på tide, at både danskere og europæere dropper (billigt) slik og chokolade, kommer op af sofaen – og går på gaden. Hvis vi vil undgå, at Danmark bevæger sig længere ned ad denne vej, må vi handle nu – og ikke først, når rettighederne er væk.
Hvad kan du gøre nu og her?
Helt konkret kan du skrive under på dette borgerforslag imod masseovervågning: Nej til EU’s “Masseovervågning” beskyt vores privatliv, digitale sikkerhed og ytringsfrihed.
Du kan også melde dig til denne IDA-konference, hvor du kan udfordre politikeres argumenter: PET-loven og Privatlivets Grænser – Teknologi, Retssikkerhed, Risici og Kontrol.
Læs mere af Birgitte Baadegaard her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og