MARY TRUMP // ANMELDELSE – Hvis man ikke føler, man får tilfredsstillet behovet for den daglige leverance af Trump nyheder, fake eller sande, eller hvis man hører til dem, der føler sig efterladt i en tilstand af kontinuerlig forbløffelse over præsidentens kontroversielle adfærd, er der en mulighed for at få indsigt i, hvad der ligger til grund for fænomenet Trump. Bibs Carlsen anmelder Mary Trumps bog “ Too Much and Never enough – How My Family Created the World’s Most Dangerous Man”. Det er en trist og afslørende bog, der lægger hele ansvaret for præsidentens psyke på hans afstumpede far og syge, fraværende mor.
NEW YORK – Det har næppe forbigået manges interesse, at Donald Trumps niece, Mary Trump, har skrevet en bog om sin verdensberømte onkel. Hvad mange til gengæld sikkert ikke har opfattet, er, at præsidenten ifølge forfatteren er et offer. Men det er han, hvis man skal tro bogen.
Han var grådig, nærig og egocentrisk. Der var ingen belønning, kun straf
Donald Trump er, i lighed med resten af Trump familien, offer for klanens skurk, Fred Trump, Donalds far. Han var aksen, hvorom alt drejede. Patriark, emotionel anorektiker, succesfuld og helt igennem uetisk forretningsmand, omsorgssvigter og bøddel.
Donald voksede op som anden søn af tre, fjerde barn af fem i et hjem, hvor ingen af forældrene formåede eller for den sags skyld prioriterede at give deres børn de nødvendige forudsætninger for at udvikle sig til normale, funktionelle individer.
Faren, Fred, var en høj-funktionel psykopat, som mestendels var fysisk fraværende qua sin monomane fokuseren på oparbejdelsen af boligdynastiet Trump Management.
Han var et følelsesforfladiget menneske, der betragtede enhver tilkendegivelse af smerte, sorg, tvivl eller empati som et svaghedstegn. Alt i hans liv, inklusiv hans børn havde kun værdi i deres beskaffenhed af værende midler til at fremme hans succes.
Han var grådig, nærig og egocentrisk. Der var ingen belønning, kun straf.
Mary beskriver Freds forhold til sine børn således:
“Fred havde autokratens vane med at antage, at hans underlegne automatisk vidste, hvad de skulle gøre, uden de fik det fortalt. Gennemgående var den eneste måde, hvorpå de vidste, om de gjorde noget rigtigt, var hvis ikke de blev irettesat.”
Resten af sit liv sloges hun med smertefulde frakturer. Når hun ikke var på hospitalet, var hun for opslugt af sine egne problemer til at passe sine børn
Moren, Mary, var tæt på at dø af sent diagnosticerede fødselskomplikationer, da Donald var omkring to et halvt år, og var indlagt i lange perioder.
Hun fik fjernet sine æggestokke, hvilket sendte hende ind i tidlig overgangsalder. Den knogleskørhed, det medførte, resulterede i, at hun resten af sit liv sloges med smertefulde frakturer. Når hun ikke var på hospitalet, var hun for opslugt af sine egne problemer til at passe sine børn.
Freddy Trump
Freddy, den ældste søn, var automatisk udset som arving og ham, der skulle overtage Trump Management og drive firmaet videre i Freds ånd. Fred gik ud fra, at Freddy kunne klones til en yngre udgave af ham selv.
Han havde ikke taget med i sine overvejelser, at hans ældste søn var udstyret med egenskaber, han selv manglede, og som han betragtede som overflødige, uhensigtsmæssige og, ret beset, utilgivelige.
Freddy var følsom, eftertænksom og havde empati og integritet. Han var splittet mellem det ansvar, hans far pålagde ham, og den trang han havde til at leve sit liv i overensstemmelse med sin egentlige natur.
Han opdagede hurtigt, at han ikke levede op til Freds forventninger. Fred ville have, at hans søn i lighed med ham blev en ‘killer’ og udviklede forretningsmæssigt dræberinstinkt.
Utilpasset og velvidende, hvilken skuffelse han var for sin far, forlod han firmaet efter tre år, og blev pilot for TWA. På det tidspunkt var han gift og far til Marys bror, Frederick.
Hans far ydmygede ham privat og offentligt. Han døde, ensom og dybt alkoholiseret, på et hospital tæt på hjemmet i en alder af toogfyrre
Fred var rystet over Freddy’s beslutning.
“Han følte sig forrådt, og havde ingen intentioner om at lade Freddy glemme det.”
Freddy var allerede på det tidspunkt godt på vej til at blive alkoholiker, og hans karriere som pilot var kort. På det tidspunkt, hvor Mary blev født, arbejdede Freddy atter, uden større succes for sin far.
Hans liv røg herefter ind i en nedadgående spiral. Hans far ydmygede ham privat og offentligt. Han døde, ensom og dybt alkoholiseret, på et hospital tæt på hjemmet i en alder af toogfyrre.
Hans forældre sad hjemme i dagligstuen. Donald var i biografen. Mary, som var seksten på det tidspunkt, fik at vide, hun skulle ringe hjem. Fred sagde, at hendes far var på hospitalet, det var ikke alvorligt.
“Ring til din mor i morgen.”
På det tidspunkt, hvor samtalen fandt sted, havde Freddy været død i to timer.
Donald Trump
Donald lærte at tækkes sin far ved at være det stik modsatte af Freddy. Hvilke kvaliteter, han end måtte have delt med sin storebror, lærte han at undertrykke.
“Den eneste grund til, at Donald undgik at lide den samme skæbne som Freddy, var, at hans personlighed tjente hans fars formål. Fred ødelagde også Donald, ikke ved at nedgøre ham som med Freddy, men ved at kortslutte Donalds evne til at udvikle og opleve det menneskelige følelsesspektrum. Ved at begrænse hans adgang til hans egne følelser og gøre mange af dem uacceptable, perverterede han sin søns opfattelse af verden og hans evne til at leve i den. Hans evne til at blive sin egen person i stedet for en forlængelse af farens blev voldsomt begrænset”, skriver Mary Trump.
Donald Trump var og er den dag i dag et fatamorgana i den ørken af menneskelig afstumpethed, han voksede op i. Han blev galionsfiguren på den, efter Freds død, kontinuerligt synkende skude
Med andre ord fungerede den ønskede kloning, som var mislykket i Freddys tilfælde, med Donald.
Selvom det skulle vise sig, at Donald faktisk i lighed med Freddy, manglede Freds forretningssans, magtede han at spille rollen som den selvskabte succes, den drevne tycoon.
Han var og er den dag i dag et fatamorgana i den ørken af menneskelig afstumpethed, han voksede op i. Han blev galionsfiguren på den, efter Freds død, kontinuerligt synkende skude, der blandt andet indtil videre har fem konkursbegæringer i sit kølvand.
Mary skriver, at Donalds arrogance er et forsvar mod den neglect, han oplevede som barn og en modgift imod hans mangel på selvtillid. Hun mener selv, at Donalds emotionelle udvikling stagnerede, da han var tre år.
Mary Trump
Som familiemedlem med en p.hd. grad i psykologi har Mary Trump både en intim, personlig såvel som en professionel indsigt i fænomenet Trump. At kalde hende upartisk vil være naivt. Man sanser som læser en understrøm af smerte, bitterhed og vrede, selv om hun holder en sober tone i bogen.
Adspurgt i et interview med ABC News’ George Stephanopoulos om, hvorvidt bogen udgør en “forlængelse af den familiære dysfunktion, bogen beskriver”, svarer hun: ”Sandsynligvis.”
Bogen er selvsagt affødt af hendes liv i familien, men hun fastslår i interviewet, at den ikke er et terapeutisk værk; hun følte sig moralsk forpligtet til at skrive den, hedder det
For bogen er selvsagt affødt af hendes liv i familien, men hun fastslår i interviewet, at den ikke er et terapeutisk værk; hun følte sig moralsk forpligtet til at skrive den, hedder det.
Ikke desto mindre er hun blevet beskyldt for, at bogen er en hævnakt: Hun er den forurettede kusine, som blev skrevet ud af Freds testamente, og som så sin far blive ødelagt af Fred Trump. Se hele interviewet her:
Hendes egen forklaring er mere altruistisk.
“Donald, som fortsatte hvad min farfar startede, ødelagde med sin meddelagtighed, tavshed og passivitet fra sine søskende min far. Jeg kan ikke lade ham ødelægge mit land,“ siger hun.
Hun gentager gang på gang: Donald er katastrofalt inkompetent, ignorant og komplet uegnet til at lede. Hun synes at sige: Så fat det dog!
Bogen er strømlinet og let læselig. Hun bevæger sig friktionsløst mellem en kronologisk beskrivelse af livsforløbet, eksempler på familiens dysfunktionelle struktur og psykologisk analyse.
Konklusionen er den samme. Hun gentager gang på gang: Donald er katastrofalt inkompetent, ignorant og komplet uegnet til at lede. Hun synes at sige: Så fat det dog!
Stephanopolous spørger om, hvad Mary Trump ville sige til Donald, hvis hun mødte ham i dag.
Hun svarede med et ord:
“Resign.” (Træd tilbage)
Hvorfor Trump?
Hvis man vælger at tro på Mary Trumps redegørelse for, hvad der har gjort Donald Trump til den, han er, er man fristet til at stille et måske mere relevant spørgsmål:
Hvorfor er det lykkedes en så helt igennem ukvalificeret person at blive valgt til verdens mest magtfulde position?
Skandaler og bankerot. Retssag baseret på racisme. En Pulitzerpris-vindende artikel om skattesvig i New York Times. Nedgøring af kvinder, generalisering af latinamerikanere som voldtægtsforbrydere og bandemedlemmer. Latterliggørelse af alle, der kritiserer ham eller siger ham imod. Løgne om alt fra, hvor mange penge, han fik af sin far til publikumstallet under hans præsidentindvielse.
Og nu, en helt bogstavelig dødelig respons på pandemien.
Og alt med en selvforherligende trumpeteren som soundtrack.
Er det ikke for meget, har vi ikke fået nok, tænker man uværgerligt under læsningen.
Efter læsning af Mary Trumps på en gang triste og afslørende bog, får jeg lyst til at spørge: Er USA ikke omsider klar til at skifte TV-showet ud med virkeligheden?
Mary skriver:
“En stor minoritet af mennesker forveksler fortsat hans arrogance med styrke, hans falske bravado med præstationer og hans overfladiske interesse for dem med karisma.”
Personligt ser jeg efter 28 år i USA og efter at have levet her under flere præsidenter Trumps uovertrufne evne til at manipulere medierne som hans spidskompetance. Selvom jeg aldrig har dyrket tabloidpressen, reality shows eller fulgt med i berømtheders gøren og laden, har jeg altid været opmærksom på Trumps tilstedeværelse i universet.
Han har en mageløs evne til at give sig til kende, hvad enten man er interesseret eller ej. Kejserens klæder stråler mere end nogen sinde ved deres fravær, men publikum jubler ved den røde løber, bankerne finansierer trods milliardtab og Senatets leder Mitch McConnell, som angiveligt ikke kan kan fordrage Trump, hvisker i hans øre, at han er meget dygtig, bare skriv under her.
USA har altid haft et glorificerende kærlighedforhold til The Bad Boy, rebellen, den lovløse, ham, man ikke kan styre. Fra Billy The Kid og Al Capone til Charlie Sheen. Man kan godt tillade sig at spørge, hvor mange film om mafiaen, man strengt taget har brug for?
I årtier har vi været vidne til den evindelige menage-a-trois mellem Trump, medierne og publikum. Efter læsning af Mary Trumps på en gang triste og afslørende bog, får jeg lyst til at spørge:
Er USA ikke omsider klar til at skifte TV-showet ud med virkeligheden?
LÆS MERE FRA USA AF BIBS CARLSEN HER
Mary Trump: Too Much and Never Enough: How My Family Created the World’s Most Dangerous Man, Simon & Schuster, 225 sider, 16.80 dollar, udkom 14 juli 2020.
Topbillede: Mary Trumps nye bog til venstre. Foto: Simon & Schuster. Foto af Mary Trump: Peter Serling, Simon & Schuster.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
