GLOBAL ØKONOMI // ANALYSE – En tidligere nationalbankdirektør og Goldman-Sachs investor går den grønne vej i en netop udkommet en bog i Canada (og England). Han skriver om den moderne kapitalismes problemer, og det en er bog, som fortjener opmærksomhed.
Mark Carney tager udgangspunkt i en aforisme af Oscar Wilde om det kapitalistiske marked: “It is knowing the price of everything, but the value of nothing”.
Hvad er værdi, spørger Carney, hvilke værdier er grundlaget for værdi. Betyder vores snævre vision, fattigdommen i vores perspektiv, at vi undervurderer, hvad der virkelig betyder noget for vores kollektive velbefindende?
Rock-star i bankverdenen
Ud fra titlen (Value(s) – Building a Better World For All) skulle man tro, at forfatteren har levet hele sit liv på den politiske venstrefløj. Men overraskende nok, så er Mark Carney indbegrebet af en teknokrat, ja nogle vil mene, han har været repræsentant for den store stygge kapital. Fra 2008 til 2012 var han nationalbankdirektør i Canada. I perioden 2013-20 blev han derefter nationalbankdirektør i England. I disse år indtog han samtidig nøglefunktioner i det internationale bank-reguleringssystem baseret i Basel.
Det, der også gør det interessant at forstå Carneys kapitalismekritik og forslag til vejen frem, er, at han måske om nogle år bliver premierminister i Canada
Carney var en rockstar i den internationale bankverden og har spillet en vigtig rolle i World Economic Forum. Tidligere havde han tilbragt 13 år hos det efter finanskrisen i 2008 herostratisk berømte Goldman Sachs-investeringsfirma. Derefter fulgte nogle år i det canadiske finansministerium, inden han i en alder af 44 år blev den yngste nationalbankdirektør i G20-lande-gruppen, som Canada er en del af. Carney fik sin teoretisk-økonomiske ballast gennem studier på Harvard og Oxford-universiteterne, så eksamenspapirerne er i orden.
En grøn humanist
Efter han forlod jobbet i London i 2020, blev han udnævnt af FN’s generalsekretær som særlig udsending på klima-området med fokus på finansiering. Britiske premierminister Boris Johnson anvender ham samtidig som rådgiver op til det næste store klimatopmøde i Glasgow i november i år. Carney er derudover i dag nummer to i det canadiske investeringsfirma Brookfield Asset Management.
Det, der også gør det interessant at forstå Carneys kapitalismekritik og forslag til vejen frem, er, at han måske om nogle år bliver premierminister i Canada. Mere om det senere.
I takt med at markedet er kommet til at gennemsyre samfundet, og ikke blot er en fordelingsmekanisme, er grundlæggende værdier blevet undermineret
Carney kender den moderne kapitalisme indefra. Han har siddet med ved ringside. Han har observeret, hvordan den moderne økonomi drives frem. Han har vejledt regeringer mht. at regulere økonomien for at undgå store kriser og selv som nationalbankdirektør truffet vigtige økonomiske beslutninger.
Opgør med markedsfundamentalismen
Hvornår i forløbet Carney er kommet frem til sin erkendelse og sin kritiske vurdering af tingenes tilstand, er uklart, men hans kritik af det moderne kapitalistiske system i dag er sønderlemmende.
Udviklingen er gået fra at være en markedsøkonomi til at være et markedssamfund, siger han. I takt med, at markedet er kommet til at gennemsyre samfundet, og ikke blot være en fordelingsmekanisme, er grundlæggende værdier blevet undermineret. Markedsfundamentalismen i en næsten religiøs udgave er blevet prædiket i for lang tid.
Tre store kriser giver os nyttige erfaringer
Carney tager os tilbage i tiden og byder på en historisk analyse af, hvordan økonomer over århundreder har forsøgt at forstå og definere værdibegrebet. Men kernen i hans bog er en analyse af tre store kriser i vor tid: finanskrisen 2008-09, covid-krisen og klima-krisen.
Carney er i særlig grad kritisk over for det internationale finanssystems håndtering af finanskrisen. Han spillede selv en vigtig rolle som canadisk nationalbankdirektør i at minimere krisens effekter for Canada. Han beskriver, hvordan amoralske institutioner spekulerede uden hensyn til de katastrofale konsekvenser, krisen fik for millioner af mennesker og svage lande. Astronomisk akkumulation af rigdom over for øget ulighed og fattigdom. Carney ser finanskrisen som en væsentlig årsag til et opsving for populismen.
Carney taler også om “forræderiet mellem generationer”. Nutidens beslutningstagere pålægger byrder for fremtidens generationer, som der ikke i dag er incitament til at tage i betragtning
Covid-krisen har ifølge Carney demonstreret, hvor ringe forberedt selv avancerede lande var, og hvordan anvendelse af simple cost-benefit-analyser har ført til alt for store tab af menneskeliv. I de avancerede industrilande har de mange dødsfald i plejehjemmene udstillet vores uforberedthed og kyniske kalkuler. Forskellene mellem rige og fattige lande er blevet øget. Og uligheden i landene er gået samme vej. Men covid-krisen har også demonstreret vilje til at forlade økonomiens altoverskyggende rolle og give prioritet til sundhed. Carney ser således signaler i håndteringen af covid-krisen, der peger fremad mod værdsættelse af værdier som solidaritet, ansvar og empati i kombination med økonomisk dynamik og effektivitet.
Klima-krisen demonstrerer for Carney på samme måde markedets uformåenhed over for at sikre en bæredygtig produktion. Ligesom ved finanskriser gør “horisontens tragedie” sig gældende. De negative konsekvenser af nutidens beslutninger vil først gøre sig gældende på den anden side af det normale tidsperspektiv for beslutningstagere.
Carney taler også om “forræderiet mellem generationer”. Nutidens beslutningstagere pålægger byrder for fremtidens generationer, som der ikke i dag er incitament til at tage i betragtning. Greta Thunberg ville klappe i sine unge hænder over en sådan kritik.
Hvis ikke ting indgår i en markedssammenhæng, så tillægger vi dem ikke værdi. Carney giver det slagfærdige eksempel med Amazon. Firmaet Amazon.com er vurderet af markedet til en svimlende værdi. Da Carneys bog blev skrevet, var værdien 1,5 trillioner dollars. Sikkert meget mere i dag. Men, siger Carney, Amazon-regnskoven har ingen markedsværdi. Først når alle træerne er fældet og området gjort til landbrugsjord, får det værdi. Markedet er en fejlbefængt mekanisme til at måle værdi og samtidig har dets allestedsværende eksistens ændret værdierne.
Carney ser selv sin bog som et forsinket svar på det spørgsmål, pave Francis stillede for et par år siden ved en konference i Vatikanet, hvor politikere, akademikere, fagforeningsfolk, forretningsfolk m.fl. var samlet for at drøfte markeds-systemets fremtid. Paven sammenlignede markedet med grappa i forhold til vin. Grappa er destilleret vin. Markedet er destilleret humanitet. Humanitet er mange ting, passioneret, nysgerrig, rationel, altruistisk, kreativ… Hvordan kan vi, spurgte han, lave grappa til vin, hvordan kan vi få markedet tilbage til humaniteten?
For at rette op på tingenes tilstand skal vi ifølge Carney lære af erfaringerne fra de tre store kriser og uddrage essensen af det, der har manglet i et markedsfundamentalistisk system. Det er interessant at se, hvordan Carney vil (gen-)indføre moral i økonomien. Han uddrager syv værdier af krisehåndteringen som afgørende for et levedygtigt, balanceret samfund:
Dynamik til at sikre kanalisering af kreativitet, bæredygtighed, hvor det lange perspektiv fastholdes over flere generationer, fairness i markedet for at sikre dets legitimitet, modstandsdygtighed for at kunne komme hurtigt tilbage efter kriser og især med evne til at beskytte de svageste, ansvarlighed så individer holdes fast på deres personlige ansvar, solidaritet, hvor pligten over for samfundet respekteres og ydmyghed, så vi anerkender begrænsningen i vores egen viden og handleevne.
En human kapitalisme
Carney peger på tre vigtige områder for sikring af en human kapitalisme. Ledere er nødvendige for at sikre dynamik og forandring, men ledere skal fortjene deres legitimitet ved at være effektive og tro mod samfundets værdier. Private virksomheder skal skabe bæredygtig værdi og sikre, at alle interessenters interesser tilgodeses.
Anvendelse af FN’s 17 bæredygtighedsmål bør give rammerne for virksomhedernes adfærd. Store danske virksomheders nylige indgåelse af partnerskabsaftaler med den socialdemokratiske regering om reduktion af CO2-emission kunne være et godt eksempel, og giver realistisk baggrund for nogen optimisme mht. at kunne nå de ambitiøse klimamål.
Carney ser også på, hvordan fremtidsorienterede investorer kan være med til at fremme en bæredygtig udvikling ved transparente investeringer samtidig med, at de belønnes.
Som det fremgår, vil Carney ikke sige farvel til markedet. Ved lånet af Oscar Wildes aforisme kunne man ellers tro, at Carney ligesom Wilde ville have et socialistisk samfund som ideal. Men der er i stedet tale om at give kapitalen et formål. Carney er mere til Adam Smith og Friedrich Hayek.
Kan Mark Carney og Pelle Dragsted mødes på midten?
Interessant nok mødes Enhedslistens Pelle Dragsted med bogen “Nordisk Socialisme” næsten med kapitalist-reformatoren Mark Carney. Begge taler om behovet for, at personer, firmaer, investorer og lande har et formål med investeringer (ud over profitafkast).
De er enige om, at markedet alene ikke kan sikre rimelige, humane samfund. De er også enige om, at alle økonomiske aktører skal have indflydelse. Mens Dragsted synes at anbefale en form for økonomisk demokrati og at lære af andelsbevægelsen, hælder Carney mere til en yderligere regulering af økonomien via en (stærk) stat, der repræsenterer kollektive idealer som lige muligheder, fairness, solidaritet og bæredygtighed.
Med Carneys vægt på nationale værdier som baggrund for et fokuseret, konstruktivt internationalt engagement vil der være klangbund hos Jeppe Kofod i hans ambitioner om udformningen af en ny udenrigspolitik baseret på værdier, hvor solidaritet vel er den mest socialdemokratiske værdi. Det er interessant at se, i hvilken grad begge lægger vægt på “solidaritet” som forudsætningen for en mere inklusiv, modstandsdygtig og bæredygtig globalisering.
I sidste ende vil Carney og Kofod nok være mere enige om vejen frem. For mens Dragsted har et noget uforløst forhold til markedets rolle, så vil Carney og Kofod nok kunne blive enige om nødvendigheden af markedet som dynamisk og effektivitetsskabende kraft. Men markedet skal forstås som en social konstruktion, der må og skal reguleres af staten og samfundets værdier.
Carney – fremtidig premierminister i Canada?
Ud over at have skrevet en interessant, kritisk, men også optimistisk bog om markedskapitalismen, som er værd at læse, så kan bogen om få år blive yderligere relevant til forståelse af Canadas kommende politik, hvis de mange forudsigelser om en politisk karriere for Mark Carney kommer til at holde stik.
Ved det regeringsbærende canadiske Liberale Partis (virtuelle) årsmøde for et par uger siden var Carney en af hovedtalerne. Han er godt nok ikke partimedlem (endnu), men mange gisner om, at han vil have en god chance for på sigt at afløse Justin Trudeau som partileder og dermed med al sandsynlighed en dag blive Canadas premierminister, hvis han vælger at stille op til næste parlamentsvalg.
En ting, den 56-årige Carney nok vil have styr på, inden han kaster sig ud i en politisk karriere, er, om den nuværende finansminister, Krystia Freeland, som i dag anses for kronprinsessen i partiet, vil være parat til at vige for Carney. For Carney vil næppe tage til takke med en finansministerpost, selv om han ville være højt kvalificeret dertil.
Mark Carney: Value(s) – Building a Better World for All, Penguin, Random House, Canada, og William Collins, London, 2021, 600 sider
LÆS ALLE JAN TOP CHRISTENSENS ARTIKLER HER
Topillustration: Mark Carney som canadisk nationalbankdirektør under World Economic Forum i David, 2010. Foto: World Economic Forum
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her