MARIA-MAGDALENE // FRANKRIG – I byen Saint-Maximin-la-Sainte-Baume i Provence ligger en kolossal basilika kaldet Sainte Marie-Madeleine (fransk for Maria-Magdalene), som overraskende nok ikke faldt under den franske revolution. Den besøges hvert år af 150.000 tilrejsende, og det er ikke et under, for historien om Maria-Magdalene og basilikaen i den lille sydfranske by er enestående.
Midt i landskabet af pinjetræer og vinranker på strækningen mellem Nice og Aix-en-Provence rejser sig et gigantisk, gotisk bygningsværk. Den antik-romerske flække af en landsby hed i sin tid Villa Latta, men skiftede senere navn til sit nuværende Saint-Maximin-la-Sainte-Baume – opkaldt efter den første biskop i Provence.
Basilikaen er et pilgrimsmål med ca. 150.000 besøgende hvert år. For ifølge traditionen ligger selveste Maria-Magdalene (på fransk: Marie-Madeleine) begravet i krypten.
Hun var en af Jesus’ ledsagere og gengives ofte i kunstneriske sammenhænge som en angrende skøge med langt hår og en alabastkrukke under armen. Maria-Magdalene var til stede ved Jesus korsfæstelse og begravelse, og hun var den første, der trådte ind i den tomme grav påskemorgen, ligesom hun også var den første, som Jesus åbenbarede sig for med budskabet om evigt liv.
I Lukasevangeliet (kap. 7 vers. 47) fortæller Jesus om hende: ”Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.”
Restauratøren Julien på spisehuset “Coté Sud”, der ligger over for basilikaen, siger: ”Det er egentlig ret så vildt at tænke på. Det er den tredje vigtigste grav i kristendommens historie efter Jesus’ grav i Jerusalem og Peters grav i Rom. Det er ikke uden grund, at vores landsby er så godt besøgt.”
Arbejdet stod på gennem flere århundreder, helt indtil 1532, uden at det endelige bygningsværk blev opført som oprindelig planlagt
Rimeligvis må det indrømmes, at der er nogen uvished forbundet til Maria-Magdalenes skæbne. Et af de apokryfe skrifter, idet apokryf betyder tvivlsom eller uægte, hedder Maria-evangeliet, og indgår ikke blandt Bibelens autoriserede tekster. Desuden er Mariaevangeliet ikke bevaret i sin helhed. Godt halvdelen af teksten mangler.
Andre kilder peger på, at Maria-Magdalene døde i Efesos i det antikke Grækenland (i dag Tyrkiet).
Maria-Magdalene i Sydfrankrig
En tradition tager afsæt i, at Maria-Magdalene ankom med et mindre selskab til kystbyen Les-Saintes-de-la-Mer og udbredte kristendommen i Provence. De sidste tredive år af sit liv tilbragte hun i en grotte i bjergene bag Saint-Maximin-la-Sainte-Baume, hvor hun ifølge den legende, som maleren Caravaggio (1571 – 1610) tog afsæt i – se maleriet af Maria-Magdalene i ekstase fra 1606 (fundet i 2014) – blev transporteret syv gange om dagen af engle til Guds nærhed.
I sit maleri gjorde Caravaggio det overnaturlige til en helt indre oplevelse, med skildringen af Maria-Magdalene alene mod en karakterløs mørk baggrund.
Eftersom tro og viden ikke er hinandens modsætninger, og selvom nogen vil indvende, at man ikke kan bevise, at Gud er til, mens andre vil svare, at man heller ikke kan bevise, at Gud ikke er til, har denne artikel ikke til hensigt at bedrive kirkehistorie.
Lad os derfor begrænse os til det forhold, at en række arkæologiske udgravninger i årene omkring 1279 fik den franske konge Philippe III (1245 til 1285) til at beslutte sig for opførelse af en stor basilika i Saint-Maximin-la-Sainte-Baume til ære for Maria-Magdalene. Basilika er et græsk ord, der betyder en kongelig søjlehal.
Arbejdet stod på gennem flere århundreder, helt indtil 1532, uden at det endelige bygningsværk blev opført som oprindelig planlagt. Men imponerende ser det ud – også på afstand fra motorvejen.
Hvert år er den 22. juli en festdag for Maria-Magdalene. Det markeres med processioner og festivitas
Et kæmpe orgel blev installeret i 1772 af Jean-Esprit Isnard, der i fransk sammenhæng holdes for at være en af de kendteste orgelbyggere. Det spiller fortsat den dag i dag.
Men i tiden fra 1600-tallet og godt to hundrede år frem syntes interessen for Maria-Magdalenes grav at være på vej til at blive overset. Så småt begyndte det prægtige bygningsværk at forfalde.
Maria-Magdalene under Revolutionen
Da Den Store Franske Revolution udspillede sig, var flere af de revolutionære kræfter optaget af destruktion og ødelæggelse – som under enhver dramatisk omvæltning i historien, hvilket gik ud over adskillige kirker og klostre overalt i Frankrig.
Også basilikaen i Saint-Maximin-la-Sainte-Baume stod for skud. Efter sigende overlevede orglet, udelukkende fordi Lucien Bonaparte (bror til Napoléon Bonaparte) gav ordre til organisten om at spille kampsangen og senere fædrelandshymne “La Marseillaise”. Mens tonerne rungede ud under det 29 meter høje kirkeskib, formildedes de revolutionæres sind, og de lod orgel og kirkebygning være i fred.
I 1834 begyndte forfatteren og historikeren Prosper Mérimée (1803 – til 1870) at vise interesse for Maria-Magdalenes basilika. Hvem er han, vil flere nok spørge sig? Foruden at være senator og medlem af Det Franske Akademi skrev han romanen Carmen, som dannede grundlag for Georges Bizets opera af samme navn. Prosper Mérimée fik vakt nysgerrighed hos Monuments Historique, og i 1840 blev basilikaen klassificeret som national bevaringsværdig.
For en helheds skyld skal det nævnes, at den amerikanske forfatter Dan Brown (f. 1964) med sin roman Da Vinci-mysteriet fra 2003 spredte en kontrafaktisk historie om, at Leonardo da Vinci på sit maleri Den sidste Nadver fra 1498 har malet en figur ved siden af Jesus, som ikke skulle være disciplen Johannes, men Maria Magdalene, og som tilmed hævdedes at være Jesus kone. Det har naturligvis intet på sig, selvom den slags vantro i blandt er genstand for dyrkelse i teosofiske og esoteriske kredse, dvs. i grupperinger med kun adgang for indviede.
Basilikaen er åben alle ugens dage mellem kl. 07.30 og kl. 19.00, også krypten med Maria-Magdalenes og Den hellige Maximins grave (sarkofager).
Hvert år er den 22. juli en festdag for Maria-Magdalene. Det markeres med processioner og festivitas i Saint-Maximin-la-Sainte-Baume.
Se den franske dokumentarfilm Sanctuaire de la Sainte Baume (23 min., engelske undertekster) om stedet her:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her