GOLDENS DAYS FESTIVAL // KOMMENTAR – Golden Days udstiller piedestaler og navne på 49 døde danske kvinder, der ikke er blevet “statuiseret” eller har fået megen plads i historiebøgerne. Men sætter udstillingen kvinderne i det rette rampelys? Nej, mener Maria Helleberg. Hun vil ikke “have kvinderne i historien spærret inde i et slags kønsbur. De hørte til i virkeligheden.”
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg tror simpelthen, den der statue-sult er forældet.
Statuerne kom sent og var/er dyre.
Vi fik Christian den Femte og senere Frederik den Femte – til hest – og de to statuer markerer en voldsom kvalitetsforskel. Ingen statuer af kontroversielle personer. Bronze var magtens materiale.
Antallet multipliceredes, da det unge demokrati skulle fejre sig selv og sine. Da kun mænd kunne vælges, var det dem, som fik buster og statuer. Borgmestre, ministre polarforskere, generaler.
Da kvinderne blev udvalgt til statuisering, var det logisk nok kvinder med høj status, som blev mindet. Der skulle virkelig noget til.
Dronning Caroline Amalie, der opfandt pasningsordning for børn af mest enlige forsørgere efter skoletid, “børneasylerne”.
Anna Ancher er stadig en af de bedste og mest populære danske malere, køn underordnet.
Men projektet gik i stå.
Selve formen blev opfattet som forældet, en stivnet hyldest, som bare reproducerede en persons udseende.
Så vi fik en afklædt Mary Wollstonecraft og en Inger Christensen uden hoved.
Der er stadig ingen fru Heiberg, ingen Leonora Christine Ulfeldt, ingen Karen Blixen, ingen Elsa Gress, ingen Thit eller Bodil Koch derude, støbt i bronze.
I stedet syntes Golden Days, at vi skulle have 50 tomme piedestaler forsynet med navne og livsår.
Jeg siger mange tak. Men jeg vil ikke have kvinderne i historien spærret inde i et slags kønsbur. De hørte til i virkeligheden, og de har deres plads i en mangekønnet verden. Ikke i en sags asyl. Slut med kvindeleksikon og kvindemuseum.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her