HISTORIE // ESSAY – Marco Polos rejse, ophold og oplevelser i Kina i 1271 blev i samarbejde med Rustichello da Pisa beskrevet i bogen Marco Polos rejser. Bogen rummer også de første beskrivelser af Japan, viden der i mange år herefter blev en væsentlig kilde til kendskabet til øriget. Mange har i eftertiden sat spørgsmålstegn ved om Marco Polo rent faktisk besøgte Kina og Japan? Var hans beskrivelser fri fantasi?
Scenen er en mørk fængselscelle i Genova. I cellen sidder Rustichello da Pisa. Han har på dette tidspunkt været fængslet i 14 år, idet han blev taget til fange af republikken Genova i forbindelse med et slag mellem Genova og Pisa i 1284. I 1298 vil skæbnen, at Marco Polo bliver indsat i samme celle, her efter et slag mellem Genova og Venedig.
Under krigen mellem de to bystater havde Marco haft kommandoen over et flådefartøj, der blev tvunget til at overgive sig, og mange mænd blev fængslet.
På afrejsetidspunktet var Marco Polo blot 17 år. Han rejste langs den såkaldte Silkevej, hvilket var den vej, som arabiske købmænd anvendte til transport af handelsvarer fra Asien til Europa
Hvordan mødet mellem Marco og Rustichello da Pisa forløb, ved man af gode grunde ikke meget om. Ikke desto mindre blev det et møde, der kom til at sætte et vigtigt aftryk i verdenshistorien. Efter at have set hinanden an, må man formode, at Rustichello da Pisa har fortalt, at han er forfatter.
Marco Polo har ganske givet præsenteret sig som sømand og opdagelsesrejsende. Mødet mellem de to mænd fører til, at Marco Polos epokegørende oplevelser og eventyrlige rejse til Asien kommer på tryk og bliver dermed overgivet til eftertiden. Rustichello da Pisa fungerede som det, man i dag betegner som en ’ghostwriter’. Bogen ’Marco Polos rejser’ blev i første omgang distribueret via få håndskrevne eksemplarer. Senere udkom den i større oplag i en trykt udgave.
Rejsen til Cathay
I 1295 vendte Marco Polo hjem fra rejsen til Asien, der kom til at vare 24 år.
Han var i 1271 sammen med faderen og onklen draget afsted fra Italien. Selvom Marco Polo var den yngste af de tre, blev det hans navn, der af eftertiden blev forbundet med rejsen. Rejsens mål var Cathay, den middelalderlige betegnelse for Kina, hvor de rejsende ønskede at møde den kinesiske hersker Kublai Khan. Kublai Khan var barnebarn af den navnkundige Djengis Khan, der i starten af 1200-tallet havde underlagt sig Kina.
På afrejsetidspunktet var Marco Polo blot 17 år. Han rejste langs den såkaldte Silkevej, hvilket var den vej, som arabiske købmænd anvendte til transport af handelsvarer fra Asien til Europa. De arabiske købmænd transporterede the, eksotiske krydderier, farvestrålende silke og skrøbeligt kinesisk porcelæn til markeder i Nordafrika og i Norditalien. Her blev de kostbare varer købt af europæiske købmænd, der solgte dem i hele Europa til tårnhøje priser.
Marco Polo drog afsted for at fuldende en rejse til Kina, som hans far og hans onkel havde gennemført få år tidligere. Faderen og onklen blev på deres rejse til Kina reelt tilbageholdt af Kublai Khan i tre år. Da de endelig fik lov til at rejse hjem, måtte de love Kublai Khan at opfylde tre løfter. Det første løfte var, at de skulle overbringe Paven i Rom et brev fra Kublai Khan. Det to andre løfter var, at de skulle vende tilbage medbringende helligt vand fra Jerusalem samt 100 lærde fra Venedig, der skulle træde i tjeneste hos Kublai Khan.
Selv siger han, at han rejste rundt i det kinesiske rige som udsending fra Kublai Khan. Men var han virkelig fortrolig og ligeværdig med Kublai Khan?
Rejsen til Kina tog sin begyndelse i 1271, efter at det trods forhindringer muligvis var lykkedes at aflevere brevet til Vatikanet. Problemet var her, at der netop i disse år var et paveskifte i gang, og det blev et skifte, der trak ud. Det er således meget usikkert, om brevet nogensinde reelt kom frem til paven. Uden at have sikkerhed for dette, drog Marco Polo ud på rejsen, der skulle bringe ham og hans følge til Kina. Rejsen til Kina gik via Mellemøsten. Her skulle Marco Polo nemlig skaffe det hellige vand fra Jerusalem. Da det var lykkedes, var løfte to indfriet.
Det tredje løfte kunne Marco Polo imidlertid ikke indfri. Han kunne simpelthen ikke finde 100 lærde, der ville gennemføre den lange og farefulde rejse og gå i tjeneste hos Kublai Khan. Efter næsten fire års rejse var Marco Polo og hans følge endeligt fremme i Kina.
Efter ankomstens til Kina trådte Marco Polo i tjeneste hos Kublai Khan. Marco Polo beskriver sig selv som værende ligeværdig og fortrolig med Kublai Khan. Ligesom han i sine beretninger beskriver såvel Kublai Khan og hans slot som landskaber og byer rundt om i Kina, som han besøgte under sit ophold. Selv siger han, at han rejste rundt i det kinesiske rige som udsending fra Kublai Khan. Men var han virkelig fortrolig og ligeværdig med Kublai Khan?
Meget tyder på, at det ikke var tilfældet. Således optræder Marco Polos navn hverken i kinesiske eller mongolske skrifter. Ville det ikke være tilfældet, hvis han havde været på så fortrolig fod med den store Khan, som han selv beskriver det? Omvendt er der meget, der tyder på, at han rent faktisk rejste meget rundt i Kina. Hans viden om de kinesiske byer og landskaber er så detaljeret, at de steder, han beskriver, rent faktiske er genkendelige i dag. De rummer dog også det paradoks, at Den Kinesiske Mur – datidens uden sammenligning mest storslåede bygningsværk – end ikke nævnes i beretningerne.
Efter 17 års ophold i Kina gav Kublai Khan Marco Polo tilladelse til atter at rejse hjem. Det skete i forbindelse med, at han skulle ledsage et større følge til en mongolsk prinsesse, der skulle giftes med den persiske Khan. Hjemfarten skete med skibe, der efter sigende rummede en last fyldt med guld, sølv og ædelstene.
Da Marco Polo nåede til Persien, hvor den mongolske prinsesse skulle giftes med den persiske khan, viste det sig imidlertid, at denne var død. Prinsessen blev overbragt til khanens søn, som så tog hende til hustru. Herefter fortsatte Marco Polo mod Venedig. Ifølge en af de tidlige Marco Polo-historikere ville Marco Polos familie end ikke kendes ved de hjemkomne familiemedlemmer, da de atter nåede til Venedig. Historikerne beretter:
“Det siges, at de ikke blev genkendt af deres familier, og dette var ikke så mærkeligt, for de vendte tilbage i lurvede tatarklæder, næsten ude af stand til at tale deres modersmål. Det var ikke før de havde hevet syningerne op i det lurvede tøj, der viste sig at indeholde juveler, at slægtningene besluttede sig for at anerkende dem.”
Besøget i Japan
I sine år i Kina rejste Marco Polo primært rundt i landet og observerede, hvordan kineserne levede. Herudover drog han også ud på Det Østkinesiske Hav, hvor han besøgte en række øer. Japan, der var den største af disse, besøgte han angiveligt på hjemrejsen mod Europa. Herigennem fik vi i Europa de første beskrivelser af Japan, som han kaldte Zipangu.
Om Zipangu fortalte han således bl.a.:
”… Japan er en ø langt ude mod øst, ca. 800 km fra hovedlandet. Det er en meget stor ø. Befolkningen er lyshudet, de ser nydelige ud og er velopdragne. De er afgudsdyrkere. De er uafhængige og udøver selv heller ikke herredømme over andre nationer. De har umådeligt meget guld, fordi det forekommer i mængder, der trodser enhver målestok. Og intet af det bliver eksporteret væk fra øen, thi ingen – hverken forretningsfolk eller andre – kommer derover fra fastlandet. Det er derfor, de nu besidder så store mængder – ja faktisk så meget, at det er den rene og skære sandhed, når jeg kommer med en fuldstændig fantastisk beretning vedrørende et bestemt slot, som tilhører herskeren på øen: Tro mig, han har et meget stort slot, som udelukkende er taglagt med rent guld. Ligesom vi andre lægger bly på taget af vore huse og kirker, så har dette slot tag af guld. Værdien er næsten ikke til at gøre op. Desuden er gulvene belagt med guld i alle slottets værelser – og dem er der mange af – i en tykkelse af to fingerbredder og derover. Og der er udsmykninger af guld overalt i salene, vinduer og andre steder på slottet … De har masser af perler – røde i farven, meget smukke, store og runde … På denne ø begraver man nogle gange de døde, nogle gange bliver de brændt; men alle, der bliver begravet, får en af disse perler i munden. Det er deres skik… ”.
Ikke nok med det. Han kunne også berette, hvordan indbyggerne i Zipangu behandlede fanger og fremmede, der kom til landet. Således fortalte han:
Men I bør vide dette: Når disse afgudsdyrkere tager en fjende til fange, som ikke er i stand til at betale løsepenge, inviterer de alle deres slægtninge hjem for at slå fangen ihjel. De tilbereder derefter kødet på den mest lækre måde og spiser det med stor fornøjelse, og de siger, at der ikke findes noget, der smager så godt som menneskekød.
Løgn eller sandhed?
Er ovenstående den fulde og hele sandhed? Havde Marco Polo set det guldbelagte slot? Var beboerne i Zipangu kannibaler? Havde Marco Polo rent faktisk været i Japan?
Dette har været diskuteret lige siden Marco Polos beskrivelser af sit ophold i Kina blev udgivet omkring år 1300. Allerede i samtiden blev der sat spørgsmålstegn ved Marco Polos fortællinger.
Mange mente faktisk, at Rustichellos beretninger om Marco Polos rejse var for fantastiske til, at de kunne være sande. Marco Polo fik tilnavnet ’il millione’, hvilket henviste til, at hans fortælling ifølge kritikere rummede for mange overdrivelser. De mere end antydede, at hans fortællinger var det pure opspind – løgnehistorier.
Er ovenstående den fulde og hele sandhed? Havde Marco Polo set det guldbelagte slot? Var beboerne i Zipangu kannibaler? Havde Marco Polo rent faktisk været i Japan?
Med til historien om Marco Polo hører også, at den katolske kirke havde svært ved at acceptere fortællinger om, at sære, uciviliserede og ugudelige folk i Østen skulle være i stand til at skabe så avancerede samfund, som Marco Polo beskriver det.
Blandt Marco Polo-eksperter er den fremherskende vurdering, at Marco Polo har været i Kina. Det er dog meget lidt sandsynligt, at han rent faktisk har været i Japan. Hans beskrivelser af Zipangu forekommer langt mere distancerede end beskrivelserne af Kina: Paladser med vægge og tage, der er belagt med guld, overflod af værdifulde perler og kannibalisme giver indtryk af, at Marco Polo og/eller Rustichello her nok har digtet lidt rigeligt på skrøner, som Marco Polo har fået fortalt om dette lukkede og mystiske rige.
Marco Polo fortæller os i beretningerne ikke utvetydigt, om han har været i Japan. På den ene side siger han ”… Den del af verden, hvor jeg nu befandt mig, har mange øer, hvoraf de mest spændende er Zipangu ca. femten hundrede ’li’ fra Kinas kyst… ”. Ud fra denne formulering må man slutte, at han var i Japan. Senere i beretningen siger han: Det er nogenlunde alt det, jeg kan sige om disse meget afsidesliggende øer og lande, da de ikke ligger inden for storkhanens område, og derfor har jeg ikke lejlighed til selv at besøge dem…
Her siger han helt klart, at han ikke var på ’disse øer’. Men var ’disse øer’ også Japan? Marco Polo lægger på bedste vis et røgslør over sandheden om besøget i Japan.
Marco Polo var den første
Historien om Marco Polo sluttede i 1324. Det siges, at han, da han lå for døden, blev opsøgt af nogle venner. De ville gerne have ham til at trække de mest fantastiske dele af sine beretninger tilbage, muligvis fordi de bekymrede sig om hans frelse ved mødet med Herren. Hertil skulle han angiveligt have svaret, at han kun havde fortalt halvdelen af det, han havde set. Set med Marco Polos øjne var alt, han havde berettet, sandt.
Såvel portugiserne som hollænderne, der begge tiltvang sig adgang til Japan fra 1500-tallet, som amerikanerne, der i 1800-tallet kom til Japan, kendte til og byggede videre på Marco Polos beskrivelser
I sin samtid bidrog Marco Polo således med beretningerne om de fremmede folk og om de eksotiske forhold i Østen. Det var fortællinger, der i første omgang pirrede europæernes siden amerikanernes nysgerrighed. Det gav dem lyst til at vide endnu mere om de asiatiske lande herunder Japan.
Marco Polo var med sine beretninger således helt klart med til at skærpe europæernes og amerikanernes ekspansionstrang. Til trods for alle de problemer Marco Polos fortællinger rummer, spillede de en helt afgørende rolle for europæere og amerikanere, der op igennem den japanske middelalder og nyere tid forsøgte at komme i dialog med Japan og japanerne.
Såvel portugiserne som hollænderne, der begge tiltvang sig adgang til Japan fra 1500-tallet, som amerikanerne, der i 1800-tallet kom til Japan, kendte til og byggede videre på Marco Polos beskrivelser.
Det siges endog, at Christoffer Columbus medbragte Marco Polos beretninger, da han i 1492 drog ud for at finde søvejen til Indien.
Litteratur
Brown, Robin: ’Marco Polo. Rejsen til verdens ende’, Broeforlag 2005
Madsen, Jens-Peter Fage: ’Ansigt til ansigt med japanerne. Kultur-Historie-Samfund’, Pantheon 2017
Madsen, Jens-Peter Fage: ’Turen gik til Japan 1271-1853. Fra Marco Polo til Matthew Perry, Forlaget Lishi 2020
Ohrt, Thomas: ’Verden efter de store opdagelser 1500-1750’, Systime 2018
‘Marco Polo’s Travels’ with an introduction by John Masefiels, London 1908
Illustrationer: Creative Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og