PALÆSTINA // ANALYSE – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er under skarp beskydning efter beslutningen om at anerkende Palæstina. Kritikerne beskylder ham for at isolere Frankrig. Men som den første store vestlige magt føjer Frankrig sig nu til de næsten 150 lande, som anerkender Palæstina. Frankrig vil bruge anerkendelsen til at bringe den palæstinensiske tragedie ud af dødvandet. Balancen mellem Israels støtter og kritikere i EU kan ændre sig.
PARIS – Siden den franske præsident Emmanuel Macrons melding torsdag om, at han er klar til officielt at anerkende en palæstinensisk stat under FN’s generalsamling i september, har kritikerne både ude og hjemme stået i kø for at beskylde præsidenten for at gå ”terroristernes ærinde” eller for politisk naivitet.
Israel og USA beskylder i kor den franske præsident for at ”belønne terrorismen”, som den israelske regeringschef Benyamin Netanyahu udtrykte det fredag.
“Palæstinenserne ønsker ikke at skabe en stat ved siden af Israel, de ønsker at oprette en stat på bekostning af Israel”, tilføjede han, mens den amerikanske præsident Donald Trump afviste det franske udspil: “Det er uden betydning”.
På hjemmefronten kritiserer det konservative parti og især det højreradikale og indvandrerfjendtlige Rassemblement National præsidentens beslutning.
Emmanuel Macrons tidligere premierminister og sandsynlige præsidentkandidat i 2027, Édouard Philippe, vurderer, at præsidentens ”satsning” kan give resultat, hvis han kan påvirke andre ”store lande” (læs: Tyskland og Storbritannien) og hvis de arabiske lande, der endnu ikke har anerkendt Israel, gør det.
Pres på Merz og Starmer
Det er netop præsidentens strategi. Efter et telefonmøde fredag med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, stod det klart, at de landes ledere hverken er indstillet på sanktioner eller en hurtig anerkendelse af Palæstina som den franske.
I Storbritannien har over 220 medlemmer af Underhuset, halvdelen fra Keir Starmers Labour-parti, underskrevet en erklæring, der ønsker en anerkendelse
Anerkendelsen ”skal ske som led i en bredere plan, der ender med en tostats-løsning”, hed det fra premierminister Keir Starmer efter mødet. De tre blev dog enig om at kræve en øjeblikkelig ophævelse af de israelske forhindringer for levering af fødevarer og medicin til Gaza.
Men både forbundskansler Friedrich Merz og Keir Starmer er under pres.
I Tyskland ønsker stærke kræfter i det socialdemokratiske regeringsparti et opgør med regeringschef Merz’ forsigtige holdning i forhold til Israel. Regeringskoalitionen mellem Merz’ kristelige demokrater og socialdemokraterne i SPD – som mærker den hede ånde fra de propalæstinensiske parti De Grønne og Die Linke i nakken – er langt fra stabil.
Friedrich Merz er på sin side presset af det højreradikale parti Alternative für Deutschland, der ligesom de øvrige højreekstremistiske partier er Israels mest højrøstede venner.
I Storbritannien har over 220 medlemmer af Underhuset, halvdelen fra Keir Starmers Labour-parti, underskrevet en erklæring, der ønsker en anerkendelse. Det vil være et ”magtfuldt” signal og et afgørende skridt mod en to-statsløsning, hedder det.
Fortsat krigsførelse, fortsat sult i Gaza og nye provokationer fra israelske ministre, som taler helt åbent om etnisk fordrivelse og total israelsk kontrol med Vestbredden, vil gøre det svært for både den tyske og britiske leder at fastholde deres nuværende position.
Men samtidig erkender flere af præsidentens rådgivere overfor fransk presse, at præsidentens udspil først og fremmest er et forsøg på at skabe en dynamik og bryde det tragiske dødvande omkring Gaza.
Macron anerkender Palæstina – og hvad så?
Men der er ingen lette veje i de mellemøstlige konflikter, som tog deres begyndelse i 1948.
Gérard Araud, tidligere fransk ambassadør i Israel og USA, forfatter til bøger om Mellemøsten og international politik og en ofte benyttet kommentator i radio og tv pegede fredag i radiostationen France Info på, at Frankrig nu føjer sig til de 147 lande, som allerede har anerkendt Palæstina, herunder europæiske lande som Spanien, Irland, Norge og Slovenien som de første.
Han ser muligheder og perspektiver i det franske udspil, og han deler præsidentens opfattelse af, at det både af politiske og ikke mindst moralske grunde er uacceptabelt at lade Israel og Hamas fortsætte en krig med de lidelser, verden er vidne til hver dag trods Israels beslutning om at holde fremmede medier ude af området.
Selvstyrets tomme løfter
Men den erfarne diplomat tror ligeså lidt som kritikerne af præsident Macrons udspil på et diplomatisk gennembrud på et tidspunkt, hvor hverken Israel eller Hamas er indstillet på at forhandle om blot en våbenhvile, mens titusindvis af palæstinensere lider under sult, som FN’s generalsekretær og 100 internationale NGO’er fastslog sidste uge.
Dertil kommer spørgsmålet: hvad er betydningen, ud over den rene symbolik, i at anerkende en stat uden kontrol over et klart defineret territorium og uden en regering med autoritet til at håndhæve en nationalstats prærogativer?
Macron vil ikke arbejde alene. Frankrig forberedte tidligere på sommeren sammen med Saudi-Arabien en international konference i New York, hvis formål var at presse de krigsførende parter til at indgå en aftale, som muliggjorde levering af forsyninger til Gaza
Intet af det kan Det Palæstinensiske Selvstyre levere. Ganske vist tog Selvstyrets leder, Mahmoud Abbas, et vigtigt skridt, da han i et brev til den franske præsident torsdag for første gang betegnede Hamas-angrebet på Israel 7. oktober 2023 som ”uacceptabelt”.
Angrebet ”fortjener at blive fordømt”, skrev han og gav udtryk for Selvstyrets vilje at afvæbne Hamas og fordrive Hamas fra Gaza.
Det er en gratis omgang, da Selvstyret ikke har den ringeste mulighed for at afvæbne eller fordrive Hamas.
Fransk-saudiarabisk parløb
Er den franske præsidents udspil på den baggrund ikke et slag i luften, som ifølge kritikerne blandt andet skal tjene til at legitimere en præsident, der har tabt al magt og al indflydelse på hjemmefronten?
Præsident Macron satsede, da han valgte at kvittere for Mahmoud Abbas’ brev med sit forslag om at anerkende Palæstina – hvilket han officielt vil gøre på FN’s generalforsamling i september – ligesom Frankrig vil presse på for en våbenhvile og afmilitarisering af Hamas.
Han vil ikke arbejde alene. Frankrig forberedte tidligere på sommeren sammen med Saudi-Arabien en international konference i New York, hvis formål var at presse de krigsførende parter til at indgå en aftale, som muliggjorde levering af forsyninger til Gaza som optakt til drøftelser om en egentlig våbenhvile.
Det initiativ blev afbrudt af krigen mellem Iran og Israel. Men Frankrig og Saudi-Arabien satser på at genoptage ideen, og med den kommende franske anerkendelse af Palæstina vil Saudi-Arabien – ifølge franske diplomater – forsøge at overtale de arabiske lande, der endnu ikke har diplomatiske relationer med Israel, til at tage skridt i den retning – og til at isolere Hamas.
Løkkes ”dødbringende logik”
Den danske regering tror ikke på den strategi, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) gav udtryk for fredag overfor DR.
”Vores holdning er, at anerkendelse ideelt bør ske som resultat af en forhandlet to-statsløsning eller som led i en bredt koordineret EU-indsats.”
”Det er meget godt,” lyder det fra en fransk diplomat. ”Men uden et pres på de krigsførende parter, på Israel fra Vesten og fra Hamas fra de arabiske lande, vil krigen fortsætte indtil Gaza definitivt er en ruinbunke og den overlevende befolkning ude af stand til – i bogstavelig forstand – at rejse sig,” siger diplomaten.
For diplomaten Gérard Araud er det franske initiativ også et forsøg på at gøre op med vestligt hykleri. Vesten fordømmer bombardementer og russiske krigsforbrydelser i Ukraine, men tavsheden er larmende, når Israel nu har dræbt omkring 60.000 palæstinensere
Gérard Araud betegner den holdning, den danske udenrigsminister og senest premierminister Starmer giver udtryk for, som ”en dødbringende logik”. Både af politiske og moralske grunde kan det internationale samfund ikke lade en krig fortsætte, til den ene part er tilintetgjort, udtalte han på tv-stationen BFM TV torsdag.
Forsøg på at presse parterne til forhandlingsbordet er det mindste, man kan gøre, og præsidentens egne rådgivere afviser argumentet om, at Frankrig nu blot er et ud af knap 150 lande, som er klar til at anerkende Palæstina. Som fast medlem af FN’s Sikkerhedsråd, som atommagt og som den ledende europæiske nation i EU ved siden af Tyskland vejer Frankrig tungt.
EU er dybt splittet. De 27 lande kan for eksempel ikke blive enige om sanktioner mod Israel. Tyskland fører an blandt de lande, der modsætter sig det skridt. Tyskland har opbakning fra for eksempel Italien og Danmark som en af Israels uforbeholdne støtter, mens flere lande med Spanien i spidsen arbejder for sanktioner.
Troværdighed og dobbeltmoral
For diplomaten Gérard Araud er det franske initiativ også et forsøg på at gøre op med vestligt hykleri. Vesten fordømmer bombardementer og russiske krigsforbrydelser i Ukraine, men tavsheden er larmende, når Israel nu har dræbt omkring 60.000 palæstinensere, og israelske ministre taler om at rydde Gaza for områdets befolkning, udtalte han torsdag på radiostationen France Inter.
Det er en kritik, som store lande i det såkaldte ’globale syd’ som Brasilien, Sydafrika, Indien og andre jævnligt fremsætter.
Det er et aspekt, som mange af Frankrigs kritikere i EU lukker øjnene for, lyder det jævnligt fra Gérard Araud. Og vi kommer til at betale regningen senere, når Europa får brug for andre partnere end USA.
”Det er også et spørgsmål om vores troværdighed. Hvordan kan vi tale om menneskerettigheder og international retsorden, når vi lader en regel gælde for den ene og en anden regel for den anden – til fordel for Israel?”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og