NY LOV // SAMTALE – “Jeg tror på Karl Popper i ‘Det åbne samfund og dets fjender’: ingen tolerance over for tolerancens fjender. Den illiberale multikulturalisme er en trojansk hest, der er sluppet ind i vore liberale samfund, og den er blind for den fare, som militant religion udgør. Denne ideologi tilsiger, at man respekterer ethvert synspunkt, især hvis det er fra en indvandrerkultur, hvis dets udspring hidrører fra religion eller kultur.” Predrag Crnković har talt med Jens-Martin Eriksen om regeringens nye lovforslag mod skænding af religiøse genstande.
Det nye forslag til en lov mod skænding af religiøse genstande går verden rundt i den internationale presse og er også kommet til Beograd i Serbien.
Selv læser jeg diskussionerne med en særlig interesse – også den dansksprogede del af dem – fordi jeg elsker Danmark og hidtil har oversat omtrent 50 litterære værker til serbisk og til udgivelse i landene på Balkan. Jeg vil endda vove den påstand, at jeg nogle gange kan iagttage ting ved Danmark, som I tror, det er muligt at skjule for jer selv.
Forfatteren Jens-Martin Eriksens terrorsimulationsspil, romanen ”Helter Skelter” … er en indlevelse i, hvordan en radikaliseret, højreorienteret nationalist provokeres og ydmyges af præcis sådant et pres, som vi oplever mod Danmark lige nu, og af, hvad han opfatter som en døv og blind og forløjet politisk klasse i vildrede
Og ét aspekt synes at mangle i de vilde diskussioner om den nye lov i Danmark. Det er ikke de umiddelbare konsekvenser, det er slet ikke der, jeg vil hen. Det, der interesserer mig, er ikke verden af i dag og heller ikke verden af i morgen. Jeg interesserer mig for årene fremover, og hvilke mentale og politiske konsekvenser, denne lov kan risikere at få.
For ét aspekt har I endnu ikke drøftet: Hvilke skillelinjer, hvilken vrede og dyb følelse af ydmygelse vil loven skabe, når det er klart for alle, at den er blevet til på baggrund af udenlandsk pres? Hvilken radikalisering vil loven åbne risiko for blandt danskerne? Ikke her og nu, men i årene fremover?
Det er der – tro det eller ej – allerede skrevet en roman om, længe før nogen politiker lod sig afpresse af de muslimske landes udenrigspolitiske manøvrer og af diverse terrororganisationers trusler.
Det er som et fiktionsværk ikke et, der kan efterkontrolleres for kendsgerninger og faktuel holdbarhed, men som et katastrofe- og terrorsimulationsspil er værket en påmindelse om, hvad der kan ske, når den ene ekstreme handling forårsager feed-back på den næste reaktion hos de politiske fjender. Når spillet først er i gang, kan det nå et punkt, hvor det ikke længere umiddelbart er muligt at bringe det til standsning. Jeg skriver om forfatteren Jens-Martin Eriksens terrorsimulationsspil, romanen Helter Skelter, som jeg har oversat til udgivelse i Serbien og i de øvrige balkanlande.
Det er en indlevelse i, hvordan en radikaliseret, højreorienteret nationalist provokeres og ydmyges af præcis sådant et pres, som vi oplever mod Danmark lige nu, og af hvad han opfatter som en døv og blind og forløjet politisk klasse i vildrede.
Det fører ham til at omfavne en nationalistisk terrororganisation, der ser ydmygelsen som et signal til en modreaktion.
Alle ved, at Tyrkiet helt åbenlyst har ført sig frem som bugtalerdukke for de frygteligste regimer, man kan tænke sig, Saudi-Arabien og Iran, når man har blandet sig i indre danske forhold og krævet den danske lovgivning ændret
Og det, vi oplever nu, er en åbenlys afpresning, der ikke kan bortforklares. I spiller ganske vist jeres spil oppe i Danmark, i hvert fald i den danske regering, men alle og enhver kender de virkelige motiver for loven.
Læs også Jens-Martin Eriksens essay Bag virkelighedens spejl her:
Alle ved, at Tyrkiet helt åbenlyst har ført sig frem som bugtalerdukke for de frygteligste regimer, man kan tænke sig, Saudi-Arabien og Iran, når man har blandet sig i indre danske forhold og krævet den danske lovgivning ændret. Al-Queda og en irakisk terrormilits har også ladet høre fra sig. Og alligevel bedyrer regeringspartierne, at man handler af egen fri vilje.
For at citere Leonard Cohen: Everybody knows the boat is leaking/Everybody knows that the Captain lied.
Og de forløjede motiver, der helt åbenlyst er svindel, er således også de bedste instruktioner for ekstremister til at omfavne politisk vold. For vi ved fra historien, at mennesker kan miste den demokratiske balance, når det, som de har allermest kært – deres fædreland – ydmyges og fornedres.
I det mindste ser verden sådan ud i den roman, som jeg har interviewet forfatter Jens-Martin Eriksen om. Vi talte om politisk ekstremisme i et litterært perspektiv i Beograd, i Det serbiske litterære selskab, i forfatterforeningens pompøse bygning i Francuska gaden.
Jeg lagde ud med at sige, at den apokalyptiske handling i Helter Skelter tillader en romanforfatter, essayist og reporter at give en nøjagtig beskrivelse af alt det forfærdelige, der indtræffer. Men opskriften på hvordan man overvinder denne krise, leder man forgæves efter i beretningen.
Hvad er der blevet af fritænkerne i denne nære fremtid?
Bogen beskriver – fast and furious – to ekstreme positioner i den nære fremtid, der ofte er forbundne uden selv at vide det; nemlig den grænseløse multikulturalisme med eftergivenhed over for islamisme og autoritære patriarkalske kulturer. Det er den politik, som din hovedperson Torsten Vahlgren er overbevist om vil ødelægge vore hjemlande, som han udtrykker det.
Denne ideologi fremføres af falske frelsere med pseudo-religiøs, fanatisk overbevisning. På den anden side har vi en radikal højreekstremisme, der er gennemsyret af traditionalisme og had til moderniteten, af nation og ild.
Men hvad er der blevet af fritænkerne i denne nære fremtid, spørger jeg forfatteren om:
– Hvor er friheden og frisindet blevet af? Hvor er hedonisme og sex og Woodstock og ytringsfrihed, rock, tressernes og halvfjerdsernes forestilling om et frit liv og nedbrydning af konservative kulturelle traditioner? Alt i romanens univers er fyldt med patriotisme, sikkerhed og store patetiske ideer? Hvor blev den liberale verden af?
”Du har ret i, at det er et helvedesscenarie, jeg beskriver i Helter Skelter. Jeg har skabt et kamprum, hvor der ikke er plads til andre end ekstremister, og jeg har givet deltagerne på den højre flanke, først og fremmest Torsten Vahlgren, fuld taleret,” svarer Jens-Martin Eriksen og fortsætter:
“Jeg skriver ham og hans allierede frem med indlevelse, fordi det vil være det mest udfordrende for læseren. Jeg skriver ikke for at udstille min dyd, men for at lade det fortrængte komme til syne – og samtidig skriver jeg dette nye Europa ind i en overordentlig realistisk kontekst. Nogle gange har jeg følt mig næsten overhalet af virkeligheden, mens jeg skrev romanen. Men sådan er det, når man er god til at spå!”
“Se nu bare her på Balkan, hvor løsrivelsen af Republika Srpska, som den er beskrevet og festligholdt i bogen, måske allerede er ved at blive til virkelighed. Men det har været et evigt kapløb for mig, alt, hvad jeg rører ved i Helter Skelter, har det med at blive til virkelighed.”
Du savner måske frisindede og venstreorienterede – men disse positioner er gået under i den voldsomme radikalisme og ekstremisme, som udviklingen præges af
“Det er begribeligvis ikke noget, som jeg ønsker, for det er jo et stort og frygteligt drama i Europa, hvor alt falder fra hinanden, og Rusland vinder den hybride krig, som hele operationen handler om. Men igen: Jeg skriver med fuld indlevelse, når nogen taler, jeg tager ikke moralsk stilling og præsenterer ikke en moraliserende roman,” slår han fast og uddyber:
“Du savner måske frisindede og venstreorienterede – men disse positioner er gået under i den voldsomme radikalisme og ekstremisme, som udviklingen præges af i romanen. Det er en del af tragedien, det er en del af en radikalistisk udvikling, at de moderate stemmer forvitrer – og i Helter Skelter brænder det hele.”
Jeg henviser til James Bond-filmen Diamanter varer evigt, hvor instruktøren viser en scenografi for månelandingen, der er optaget inde i et studie langt ude i en ørken. På en lignende måde vælger Jens-Martin Eriksen at iscenesætte en anden sammmensværgelsesteori, nemlig at det er Moskva, der står bag den politiske uro i Vesteuropa.
I romanen viser det sig, at hjernen bag krystalnætterne og de politiske mord, udført af det yderste højre i Danmark og andre steder i Europa, er tæt forbundet med – Rusland. Erdogan er ingen undtagelse for den sags skyld, han spiller også en rolle i angrebene på at undergrave fred og sikkerhed i Europa.
– Hvorfor vælger du lige denne konspirationsteori? Og hvordan relaterer den sig til virkeligheden og den nære fremtid?
”Flere har fortalt mig, at man kan læse romanen som en manual for, hvordan man iscenesætter en borgerkrig. Nu er den ganske vist ikke skrevet med det formål, men jeg har selvfølgelig ladet mig kraftigt inspirere af krigen i Bosnien og af, hvordan man udmanøvrerede alle de moderate kræfter, da volden brød ud,” indleder han og fortsætter:
“Jeg har også talt med mange af disse moderate kræfter, der var modstandere af etniske partier og etnisk politik, både filosoffen Muhamed Filipovic ovre i det bosniske akademi, forretningsmanden Adil Zulfikarpasic oppe i Zürich, redaktøren Senad Pecanin i Sarajevo og mange flere. Det skete, da jeg arbejdede sammen med Frederik Stjernfelt på vores bog om krigens scenografi.”
Man skal have alle til at reagere, også sine politiske dødsfjender, så de viser deres sande ansigt, ifølge denne strategi. Deres voldsanslag vil så igen mobilisere ens egne allierede, der på deres side vil blive modtagelige for at acceptere mere vold som et adækvat svar mod deres fjender
“Det har givet mig et indblik i, hvordan et samfund radikaliseres og ødelægges. Jeg har også rejst i mange år i Bosnien og set resultaterne – både blandt serbiske hjemløse flygtninge og blandt muslimske. Mennesker, der blev ramt af krigen. Men i bogen er det ikke dem, der har ordet, dér er det den fanatiske danske etnoradikalistiske terrorist, der også har sine terrornetværk i både Bosnien og her i Serbien.”
“Han arbejder på at skabe en dialektik af voldsudøvelse, så den konstant udøver feedback i forhold til begge fronter. Vi taler om den såkaldte ’accellerationsteori’, som er den term, man i radikale kredse anvender for denne strategiske voldsudøvelse.”
“Man skal have alle til at reagere, også sine politiske dødsfjender, så de viser deres sande ansigt, ifølge denne strategi. Deres voldsanslag vil så igen mobilisere ens egne allierede, der på deres side vil blive modtagelige for at acceptere mere vold som et adækvat svar mod deres fjender i den politiske kamp.”
“Slagmarken er dog ikke længere Balkan, det slag er allerede afgjort i romanen, men Danmark. Det er Balkan i Danmark. Men det hele er sandt nok en russisk operation, en hybridkrig isecenesat af Putins Rusland og FSB.”
“Men Torsten Vahlgren ved ikke noget om dette, da han indleder sin karriere i det såkaldte institut. Først til sidst går det op for ham, hvor han befinder sig i det russiske spil, da han bliver behandlet af en militærpsykolog i Moskva, der skal helbrede ham for de psykiske skader, som han har påført sig ved at deltage i den terror, han har udløst i Danmark.”
Jeg tror på demokratiets selvregulerende kraft, og jeg er også overbevist om, at det liberale demokrati har en tyngdekraft, som i længden tiltrækker alle mennesker. Men man skal gøre noget for, at det sker
“Alt dette er jo mere end bare sandsynligt og realistisk, det er næsten aktualitetsstof fra nyhederne! Det er en kontrafaktisk studie, der sagtens kan være i færd med at blive til virkelighed. Noget af den er allerede indtruffet.”
– Du har i forbindelse med udgivelsen af ”Helter Skelter” udtalt, at skrivningen tog så lang tid, ikke mindst fordi virkeligheden ustandseligt overhalede fiktionen. Jeg husker rejseberetninger fra Bosnien og Serbien af dig og Frederik Stjernfelt. Man kan måske sige, at denne roman er den sidste af disse bøger om, hvordan ekstremister ødelægger et samfund – men i romanform?
”Jeg tror på demokratiets selvregulerende kraft, og jeg er også overbevist om, at det liberale demokrati har en tyngdekraft, som i længden tiltrækker alle mennesker. Men man skal gøre noget for, at det sker,” indleder han og præciserer:
“Man skal knuse sine fjender, man skal tilintetgøre den islamistiske fascisme, dvs. det muslimske broderskabs indflydelse i Europa. Denne bevægelse har infiltreret mange institutioner blandt de etniske mindretal fra Mellemøsten, og den er med til at fastholde og lænke fritænkere blandt disse indvandrere – unge kvinder og mænd, der vil frigøre sig fra traditionalistiske normer og voldelig tvang.”
“Her tror jeg på Karl Popper i Det åbne samfund og dets fjender: Ingen tolerance over for tolerancens fjender. Den illiberale multikulturalisme er en trojansk hest, der er sluppet ind i vore liberale samfund, og den er blind for den fare, som militant religion udgør.”
“Denne ideologi tilsiger, at man respekterer ethvert synspunkt, især hvis det er fra en indvandrerkultur, hvis dets udspring hidrører fra religion eller kultur.”
“Det er derfor, at denne ideologi reelt er reaktionær, også til trods for at den forklæder sig som tolerant og progressiv og tiltrækker mange venstreorienterede og ubetænksomme liberale. Romanen kan fungere som kilde til kritisk refleksion over, hvad der sker, når den ene ekstreme position udøver feedback på sin modsætning, og de illiberale i et voldeligt kredsløb styrker hinanden: Multikulturalister og vildførte politikere hjælper islamisterne, når de efterkommer illiberale krav og giver ammunition til den etnoradikalistiske højrefløj – og vice versa.”
Det uudsagte, det fortrængte bliver mere tilgængeligt for refleksion, når det tydeliggøres i al dets konkretion. Hvordan bringer man en vampyr til tavshed?
“Det skete som bekendt i Bosnien, hvor Muhammed Filippovic og Adil Zulfikarsic’ centristiske parti MBO gik under i kampen mod den ene og den anden golem: islamisternes SDA og de serbiske nationalisters SDS. Da disse ekstremister så endelig vandt magten over parlamentet, så kunne de endelig komme i gang med at fortælle, hvad etnisk politik reelt går ud på: at ødelægge staten og dens institutioner med ekstrem vold.”
“Tragedien kender vi alt for godt. I dette perspektiv er min roman historien om borgerkrigen i Bosnien et Blow-up i Danmark.”
– Michel Houellebecq skrev ”Underkastelse”, mens du skrev en manual for hvordan man – set fra en højreekstremistisk position – kan forhindre underkastelsen. Du har også brugt termerne ”serbiske erfaringer” og ”den serbiske fælde” i Danmark.
”Nogle vil måske forfærdes, andre vil hylde denne udvikling, som jeg beskriver i romanen. Men der sker noget forunderligt, når man går ind i en forbandelse, en hypnose, som er en slags offentlig hemmelighed, en utopisk drøm, der styrer menneskers motiver og politiske handlinger.”
“For så mister trolddommen sin kraft, og den bliver tydelig og åbnes for en kritik. Det uudsagte, det fortrængte bliver mere tilgængeligt for refleksion, når det tydeliggøres i al dets konkretion. Hvordan bringer man en vampyr til tavshed? Var det ikke Borislav Pekic, der formulerede det sådan med titlen på sin roman?”
Predrag Crnković (f. 1972), har oversat værker af bl.a Søren Kierkegaard, Kirsten Thorup, Christina Hesselholdt, Jesper Wung- Sung, Solvej Balle, Leonora Christina Skov, Naja Marie Aidt, Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt.
Romanen, Helter Skelter, som er udgangspunkt for interviewet, er en dystopisk roman om Europa i 2026. I bogen arbejder danskeren Torsten Vahlgren i en international flygtningeorganisation i Europa, men under dette progressive dække er han aktiv i et nationalistisk terrornetværk. Han rejser ad flygtningenes ruter, hjælper enkelte på flugten og bliver bestandigt naget af tvivl. Men netværket lærer ham også at disciplinere sig og forberede sig på den uafvendelige overskridelse, når den revolutionære terror skal sættes ind. Da det sker, smuldrer statens greb om magten og efterlader lokalsamfund i borgerkrige. Helter Skelter er en roman om radikaliseringens mekanismer hos den enkelte og i samfundet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
